Målet har været at fjerne særaftaler

Efter at have samlet et næsten enigt udvalg om en aftale om, hvordan Norddjurs Kommune fra 1. januar 2026 skal støtte idrætshallerne - den konservative Niels Skov Pedersen har taget forbehold - er formanden for Kultur og Fritidsudvalget, socialdemokraten Allan Gjersbøl Jørgensen indstillet på, at man skal vurdere om, det er på sin plads at sikre Grenaa Idrætscenter flere penge til pasning og pleje af de fodboldbaner ved Grenaa Stadion, som hvert ord roses for sit høje niveau.

»Aftalen omfatter kun hallerne, og fodboldbanerne er en anden diskussion, men personligt vil jeg da gerne være med til at drøfte, om man i Grenaa skal have et gear mere til pasning af banerne. Men så skal man jo finde pengene til det,« siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

I et høringssvar har bestyrelsen for Grenaa Idrætscenter meddelt Norddjurs Kommune, at man efter at man skal se ind i en stærkt forringet økonomi, ikke vil være i stand til at passe fodboldbanerne i Grenaa og i Åstrup.

Nu er det jo valgår. Det er før set, at politikere har skabt et problem, for så senere at finde en løsning på det. At man redder nogle fra en trussel, som politikerne selv har skabt. Vil man se det her?

»Det skulle helst ikke betyde noget. Men jeg vil da godt deltage i en politisk diskussion, hvor man ser på, om det skal have betydning for det kommunale tilskud, at banerne i Grenaa bruges af flere end andre steder i kommunen, og måske også skal kunne noget særligt, fordi man her spiller på højeste niveau og har Kattegat Cup. Det er jo nok sådan, at hvis der er tale om større arrangementer, vil de typisk blive arrangeret i Grenaa,« siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

Hvorfor har I i udvalget siden høringsrunden skruet sparekravet til Grenaa Idrætscenter op fra 410.000 kroner til 725.000 kroner om året?

»Vi tager udgangspunkt i, at det samlede tilskud til GIC er 3,4 millioner kroner om året. Og det skal dække både drift af centret og lønninger.«

I har også fjernet en trinvis regulering, så man nu skal spare et højere beløb tidligere. Hvorfor det?

»Vi har valgt at låse tilpasningsøkonomien fast, så den ikke varierer i form af en trappemodel. Vi sigter jo på at evaluere modellen i løbet af perioden - i 2027 - og så må vi se, om det vi har lavet er realitisk eller fuldkommen urealistisk. Vi håber, at hallerne vil gøre, hvad de kan for at skabe mere aktivitet. Og så har vi valgt at honorere skolernes brug af haller højere.«

Skoletimer giver flere penge

Ja - I øger tilskuddet for skolebrug af haller fra 282 kroner, som Kommunernes Landsforening anbefaler, til 410 kroner i timen. Hvorfor?

»Vi har i udvalget haft et ønske om mere aktivitet i hallerne. Vi blander os ikke i, om det er skoler eller foreninger. Men vi håber, at hallerne vil arbejde mere sammen med kommunens skoler for at få flere folkeskoleelever aktiveret.«

Man kan se en meget stor variation i hvor mange skoletimer, som hallerne har oplyst om til kommunen - og dermed stor forskel på økonomien. Hvordan vil I sikre jer, at det er korrekte tal, der anvendes. Det er vel ikke alle gymnastiktimer, der gennemføres indendørs?

»Vi har tillid til de tal, der er meldt ind fra hallerne, og hvis det viser sig, at det ikke er det faktuelle tal, så skal tilskuddet selvfølgelig rettes ind. Er der brugt færre timer, skal tilskuddet falde.«

Hvordan vil I kontrollere det?

»Vi får et nyt monitorsystem. Det skal vi finde penge til, så vi får de rigtige tal for brugen af hallerne.«

Grenaa som hovedby

Har den her proces noget at gøre med en frygt for i Norddjurs Kommune politisk at melde ud, at Grenaa er hovedbyen. Det er her, man har et stadionanlæg og et idrætscenter, som er kommunens flagskibe og skal tiltrække større arrangementer?

»Nej. Jeg vil sige, at det er en diskussion, vi har til gode. Nu forsøger vi at skabe ens vilkår, så vi ikke har en masse særaftaler på området. Vi er blevet skudt i skoene, at særaftalerne skyldes man var venner med nogen. Nu har vi nogle nøgterne tal på hallernes størrelse, skolernes aktivitet og foreningernes brug. Så hallerne bliver ligestillede i deres motivation til at få nogle ind ad dørene. Er der så nogle, der mener, at de skal kunne noget mere end andre, bliver det helt gennemskueligt nu. Skal der løses andre opgaver, skal det prioriteres politisk. Det kan både være på græs og inde i en hal.«

Men til sammenligning, så har I jo ikke problemer med at give flere penge til Kulturhuset Pavillonen end til Kulturhuset Stationen i Trustrup. Det har vel noget at gøre med, at Pavillonen er kommunens kulturelle flagskib?

»Ja, det er rigtigt. Og som sagt vil jeg gerne diskutere, hvad prisen vil være for, at vi giver Grenaa Idrætscenter samme rolle inden for sport. Hvis vi skal være i stand til at løfte større arrangementer i Norddjurs, er det da sandsynligt, at de kun kan finde sted i Grenaa.«

Men det tæller jo overhovedet ikke i det system, I nu vil indføre?

»Nej, men det vil nu blive synligt, hvis man vil bruge flere midler på for eksempel at være vært for DM i indefodbold. eller klippe græsset bedre for at rumme Kattegat Cup. Der skal være rene linjer for, hvordan man bruger pengene. Det er ikke fordi alt skal være ens og noget ikke må stikke op, men der skal være ens vilkår at drive tingene ud fra. Vil vi så have noget større og ekstraordinært til kommunen, så skal vi have en diskussion af, hvordan vi finder pengene til det.«