Fisker kalder forbud mod bundtrawl en overreaktion: »Det fjerner hele vores livsgrundlag«

Det er ikke sjovt at være fisker i de her tider.

I hvert fald ikke, hvis du spørger brødrene Jens og Peter Olsen fra Ebeltoft, der med deres kutter Magrethe blandt andet fanger fladfisk og jomfruhummere ud for Djurslands Kyst og længere syd på i Bælthavet.

Halvdelen af deres fangst henter de netop her, i Bælthavet, og i et nyt udspil om fremtidens fiskeri, foreslår regeringen, at forbyde bundtrawl i hele Bælthavet og dele af det nordlige Kattegat.

»Jeg synes det er en voldsom indgriben. Det er hele det indre danske farvand, der bliver lukket, og vi er jo ikke de eneste, det går ud over,« fastslår Jens Olsen.

Han og hans bror har fisket hele deres liv fra Ebeltoft.

De har levet af det, men hvis forbud mod at bruge bundslæbende redskaber i Bælthavet bliver en realitet, så er det slut.

»Det vil betyde, at hele vores livsgrundlag forsvinder. Vi kan jo ikke bare sejle et andet sted hen.«

Han køber heller ikke påstanden om, at alle former for bundtrawl skader havmiljøet, som er baggrunden for, at politikerne nu med et knips vil forbyde det i en stor del af de danske farvande.

»Det er der ingen evidens for. Der er undersøgelser, der modsiger det. Og vi bruger en meget skånsom metode. Vores redskaber går ikke ned i bunden, men bevæger sig henover bunden, så skaderne er minimale.«

Han forklarer, at de selvfølgelig ingen interesse har i at skade havmiljøet, for det er jo netop det, de lever af.

»Vi arbejder for eksempel også et par måneder om året med at samle marint affald. Og så er vi meget optagede af, at torskebestanden skal reddes, så derfor har vores net huller, som de kan svømme ud af. »Det her er en overreaktion fra regeringen, og jeg mener faktisk, at det er det, man kan kalde for stemmevenlig politik, der smager godt, men som er decideret unødvendigt.«

Vil skade lokalsamfund

Den betragtning er Danmarks Naturfredningsforening, ikke overraskende, uenig i.

I en pressemeddelelse fortæller foreningen, at havnaturen i Bælthavet er i en elendig tilstand, og de tidligere ellers store fiskebestande er forsvundet.

Derfor mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening., at det er utrolig positivt, at regeringen nu vil udpege områderne som trawlfrie, da de bundslæbende fiskeredskaber ødelægger levesteder og fødegrundlag for havets fisk og bunddyr.

»Et trawlfrit Bælthav er et helt nødvendigt første skridt på vejen. Sammen med Trepartens indsats mod kvælstofforurening vil et trawlforbud give havnaturen i Bælthavet en reel chance for at rejse sig.«

I Danmarks Fiskeriforening deler man dog brødrene Olsens bekymringer.

Her udtaler formanden Svend-Erik Andersen i en pressemeddelelse, at de markante lukkeområder for bundslæbende fiskeri, som regeringen foreslår, vil få meget uheldige konsekvenser lokalt.

»Man redder ikke fiskeriet ved at lukke det. Man udvikler heller ikke fiskeriet på den måde. Det er nogle af de mest udsatte lokalsamfund langt væk fra København, der skal betale prisen for den lukning af lokalt og kystnært fiskeri.«

Ifølge formanden har Fiskerikommissionen taget meget direkte stilling til forslaget og konklusionen er klar:

»Det er ikke en god ide at lukke hele området for trawlfiskeri. Det gavner ikke naturen samlet set, og det koster vigtige lokale arbejdspladser og liv i små fiskerihavne,« siger Svend-Erik Andersen.

I Ebeltoft er der udover Olsens kutter registreret én anden erhvervsfisker.

»Ja, vi er jo ikke mange tilbage, men det vil stadig betyde noget for havnen, hvis erhvervet stopper efter så mange år,« siger Jens Olsen, som primært afsætter sine fisk på auktion i Grenaa, men også sælger friskfangede fisk direkte fra båden til stor glæde for lokale og de mange turister, der besøger byen.

Som at bruge en hestevogn

I Østjylland er syv kommuner gået sammen om et formelt havsamarbejde.

De har været i gang i to år, men har endnu ikke en strategi på plads i forhold til, hvordan de synes, fremtidens fiskeri skal være.

»At samles om en fælles strategi for fiskeriet er en længere proces, vi først er startet på for nogle måneder siden. Vi vægter involvering af både interessenter og politikere, og det tager tid,« siger samarbejdets koordinator Torben Tran Ankjærø.

Han tør dog godt på vegne af de syv kommuner sige, at en reduktion i omfanget af bundtrawl er ét af de værktøjer, der er nævnt i kommissoriet for de syv kommuners arbejde – med det formål at forbedre havmiljøet.

Der kan fortsat være plads til bundtrawl, men særligt det kystnære bundtrawl sker i et område, hvor det samlede pres på havmiljøet er allerstørst.

»Det dårlige havmiljø skyldes flere ting, men hovedsageligt alt for høje næringsniveauer i for mange år, iltsvind og samtidig er der blevet fisket i en periode, hvor livsbetingelserne for fiskene var dårlige, og det er det, der har presset havet i bund. Vi skal sænke presset på alle faktorerne, men det skal gøres klogt, så derfor farer vi ikke ud med en forhastet melding om, hvor vi synes, at fiskeriet skal bevæge sig henad.«

Han understreger, at det er vigtigt for Havsamarbejdet at understøtte de lokale fiskere.

»Kommunerne har stor interesse i, at omstillingen af fiskeriet sker på en måde, så vi stadig har erhvervet og gode lokale indtægter på de lokale havne. Hvis vi lukker det hele fra den ene dag til den anden, så forsvinder hele kulturmiljøet, og vi ser gerne, at der fortsat er fiskere i havnene og et aktivt liv, hvor man kan købe friske fisk og sunde råvarer fra havet.«

Men omstilling er der brug for.

»Der er mulighed for at fiskerne begynder at fange andre fisk eller producerer råvarer som muslinger og tang, som ikke kræver bundslæbende redskaber. Eller landing af brislinger til konsum, hvor de i dag landes som industrifisk, selvom det er en fantastisk sund fisk at spise. Eller at man reserverer arealer til at bruge andre redskaber til at fange jomfruhummere med, for eksempel tejner.«

Det afviser Jens Olsen dog.

»Det er, som det er nu, ikke tilladt at fange brislinger i Bælthavet. Og vi har heller ikke kvote til det, hvilket egentlig er lidt ærgerligt, for der er ret mange herude lige nu.«

Og til spørgsmålet om at bruge tejner til at fange med, griner han.

»Det svarer til at bede en vognmand om at gå tilbage til at bruge en hestevogn. Det kan man simpelthen ikke leve af.«

Ifølge Torben Tran Ankjærø er der en risiko for, at trawlforbuddet i Bælthavet kan få fiskepresset til at stige, og det kan presse bestandene yderligere, hvis fiskerne flytter deres fiskeri ud i det sydlige Kattegatområde.

Han har svært ved at se, hvordan den omstilling, alle taler om, ikke kommer til at ske på bekostning af familiens livsværk.

»Jeg kan ikke se ret mange andre muligheder, end at vi må lukke ned. Og så ved jeg godt, man snakker om kompensation, og det er jeg da spændt på, hvordan de vil gribe an. Men der er næppe nogen kompensation, der er stor nok, i forhold til det tab, vi personligt kommer til at lide, hvis vi ikke længere kan leve af at fiske, for slet ikke at tale om det miljø, der går tabt her i Ebeltoft.«

Udspillet ’En ny kurs for dansk fiskeri’ er regeringens udgangspunkt for de kommende fiskeriforhandlinger, som Folketingets partier netop er blevet indkaldt til.