Udvalgsformand vil finde ekstra penge til Grenaa Stadion

En ny fordeling af tilskud til idrætshallerne i Norddjurs Kommune, rammer hårdest i Grenaa.

Kommunens største halanlæg, Grenaa Idrætscenter, står til at miste 725.000 kroner efter en nylig godkendelse i Kultur og Fritidsudvalget. Her justerede man på ordningen, så Grenaa Idrætscenter i stedet for at miste 410.000 kroner, skal ud at finde 725.000 kroner i stedet.

Allerede da det første sparekrav på 410.000 kroner blev kendt, svarede bestyrelsen for Grenaa Idrætscenter, at så vil der fremover ikke være økonomi til at passe banerne ved Grenaa Stadion og i Åstrup tilfredsstillende. Siden er sparekravet så øget.

Kommunalbestyrelsen skal afgøre sagen på det kommende møde tirsdag 18. februar. Men inden den endelige politiske afgørelse er formanden for Kultur og Fritidsudvalget, socialdemokraten Allan Gjersbøl Jørgensen, på banen med et forslag, der kan komme Grenaa Idrætscenter i møde.

Han forventer, at kommunalbestyrelsen vedtager en ny fordeling af kommunens haltilskud.

Den nye fordelingsmodel, der har fokuseret udelukkende på hallernes tilskud til eksempelvis håndbold, badminton, floorball, gymnastik og skoleidræt, har den konsekvens, at Grenaa Idrætcenter ikke i samme grad kan flytte penge fra hallen indendøre til fodboldbanerne udenfor.

Som at være på udebane

Allan Gjersbøl Jørgensen mener, at det vil betyde at den service og kvalitet i baneplejen, der hidtil har været det trænere og spillere har oplevet, vil blive ændret til lignende vilkår, som Grenaa IF møder på udebane.

Men udvalgsformanden er villig til at få undersøgt hvad den reelle pris og det konkrete servicebehov er for fodboldbanerne i Grenaa. På den baggrund kan kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvorvidt pengene skal prioriteres i de kommende budgetforhandlinger i Norddjurs Kommune.

»Vi skal sikre os, at vi ikke sætter Kattegat Cup over styr og fodboldbanerne Grenaa skal være attraktive for dem, der har interesse i træningslejr, turneringer eller sportsevents,« siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

Han peger på, at der gennem den seneste tid har været forskellige udlægninger af, hvad der tidligere har været brugt og hvad behovet er på fodboldbanerne i Grenaa. Derfor mener han, at det er vigtigt at få fakta frem og en faglig vurdering, der er i overensstemmelse med det behov som er gældende nu.

»Resultatet kan måske blive til en differentieret banepleje, hvor nogle baner vil have samme service som i dag. Uanset hvilket resultat undersøgelsen giver vil det være en politisk prioritering om, der skal være et særskilt beløb til fodboldbanerne i Grenaa. Jeg forestiller mig, at man kan få baner, vi stolt kan fremvise til Kattegat Cup for omkring 400.000 kroner oveni det beløb, der er standard og som GIC får i forvejen, men det kan være mere og det kan være mindre,« siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

Han nævner i samme forbindelse, at det i debatten har været nævnt, at fodboldbanerne i Allingåbro er kraftigt udfordret af regn og vand. Derfor mener han, at der også kan være grundlag for at undersøge om det problem kan løses mere permanent eller om det også kræver nogle ekstra timer inden sæsonstart, end der lige nu har været standarden for fodboldbanerne i Allingåbro.

Konservativt nej

Den konservative viceborgmester Benny Hammer har med interesse fulgt avisens artikler om den nye haløkonomi og de konsekvenser, den vil få især i Grenaa og i Ørum. Hallerne i de to byer er de store tabere i puslespillet, mens der vil være en stor gevinst for hallerne i Auning og Glesborg - især på grund af mange skoletimer i hallerne.

Og han vil indstille til sine konservative partikolleger i kommunalbestyrelsen, at man siger nej tak til at indføre den foreslåede halmodel. Især fordi man pludselig vælger at tilgodese haller med stor skoleaktivitet - og dermed give dem en fordel, hvis de har en kommuneskole i baghaven.

»Fodboldbanerne i Grenaa har haft en høj prioritet i vores kommune, og det mener jeg, at de fortsat skal have. Vi har gennem årene set andre fodboldklubber komme til Grenaa for at træne på de gode baner her. Jeg ved ikke, hvilke aftaler, der har været indgået, men kan konstatere, at det har fungeret indtil nu. Jeg har det fint med, at ledelsen i Grenaa Idrætscenter måske har prioriteret nogle penge fra hallen til banerne, for det er da det samlede billede, det kommer an på. Det har ledelsen selv fundet ud af på glimrende vis, men kommer det til, at der skal findes ekstra penge til Grenaa Idrætscenter er jeg enig med Allan Gjersbøl Jørgensen i, at de penge skal findes,« siger Benny Hammer.

Han har noteret sig, at centerchef Martin Bak fra Grenaa Idrætscenter i avisen har fortalt, at han regner med at halvere antallet af pedeller fra fire til to, hvis sparekravet går igennem den endelige politiske behandling - og at han ikke kan se, at der vil være penge nok til en centerleder.

»Det er ikke godt. Men det er tilsyneladende ikke gået op for de politikere, der går ind for den nye ordning, at det vil få så voldsomme konsekvenser,« siger Benny Hammer.

Viser det her ikke, at det er et område, som er svær at ensrette?

»Det har været forsøgt i mange, mange år, og vi har set direktører på området ryste på hovedet og opgive, når vi har haft det oppe. Det er jo kompliceret, når nogle haller er kommunalt ejet og andre er selvejende. Så jeg tror ikke på, at man bare lige kan ensrette dem, og så bagefter stå og sige, at du er der retfærdighed for alle.«