Stod i byrådssalen og lovede åbenhed: Nu mørklægger borgmester skandalesag

»For at være bundærlig, så kunne jeg godt have tænkt mig, at der havde været langt mere åbenhed i denne sag.«

Sådan indledte borgmester Anders Winnerskjold (S) et punkt på byrådsdagsordenen den 18. december, hvor politikerne skulle debattere et forslag om en uvildig undersøgelse af Aarhus Kommunes rentehenstand til Aarhus Airport.

Forslaget kom, efter nærværende avis forinden afslørede, at eksborgmester Jacob Bundsgaard (S) har givet lufthavnen henstand på et 200 millioner kroner stort lån, så det nu er steget til 251 millioner kroner og tabt for kommunekassen.

Det gjorde han uden at inddrage byrådet. En ulovlig øvelse, vurderede eksperter, og sagen fik da også højst opsigtsvækkende samtlige partier, inklusive Socialdemokratiet, til at kritisere Jacob Bundsgaards ageren.

Og arvtageren, Anders Winnerskjold, måtte – efter en række møgsager med det fællestræk, at ting er blevet skjult for byrådet – love bod og bedring.

»Det, jeg har bedt min forvaltning om at gøre i den her specifikke sag, er at lave meroffentlighed. Altså i videst muligt omfang dele alt det, vi overhovedet kan,« sagde han i byrådssalen.

Skjuler 60 dokumenter

Det er jo sød musik i ørerne på et medie, der i månedsvis har forsøgt at få indsigt i sagen, men har fået afslag på udlevering af adskillige dokumenter.

For når kommunens øverste leder siger, at forvaltningen skal »lave meroffentlighed«, betyder det, at kommunen som myndighed skal give større indsigt, end den er forpligtet til ifølge loven.

Derfor søgte avisen aktindsigt i samtlige interne dokumenter i kommunen, der vedrører rentehenstanden, i håb om at blive klogere på hvilke overvejelser der har været mellem embedsværket og Jacob Bundsgaard i den spegede sag. Akter, som kommunen hidtil har undslået sig at udlevere.

Kommunen har identificeret i alt 199 relevante dokumenter, men trods borgmesterens udtalte ønske om åbenhed og meroffentlighed er 60 af dokumenterne blevet helt eller delvist mørklagt af hans forvaltning.

Det er primært sket med begrundelsen, at hensynet til »det interne sagsbehandlingsrum« og »strategiske overvejelser« vejer højere end offentlighedens interesse i sagen.

Det er blandt andet diverse notater og baggrundsnotater til borgmesteren, stadsdirektøren og chefgruppen, dialoger om referater og meget andet, som kommunen vil hemmeligholde.

Respekt for medarbejderne

Avisen har spurgt Anders Winnerskjold, hvorfor han fortsat holder sagsakter skjult, når han i byrådet har lovet åbenhed.

»Jeg er jo ikke dybt nede i, hvordan aktindsigter håndteres,« påpeger han og fortsætter:

»Men jeg anerkender til fulde, at den her sag har været for lukket for både offentlighed og byråd. Det forsøger jeg at rette en smule op på, og jeg har tillid til, at min forvaltning lever op til de rammer, der er for aktindsigter og meroffentlighed. Vi har gjort et forsøg på at udlevere så meget, som vi kan, men med respekt for at vi samtidig værner om nogle medarbejderes interne arbejdsrum.«

Faktum er, at I kan udlevere det hele, hvis I vil. Så hvad er det, I har behov for at skjule?

»Jeg tror ikke, at der er nogen, der har brug for at skjule noget. Jeg synes dog, det er rimeligt, at man kan have et internt arbejdsrum, som ikke skal være offentligt.«

Borgmesteren mener, at »de faktiske forhold i sagen« er blevet belyst.

»Så jeg har ikke en oplevelse af, at der bliver skjult noget. Tværtimod synes jeg, at man har strukket sig rimeligt langt for at imødekomme jeres anmodninger.«

»Vi har lagt kortene på bordet«

Avisen forklarer ham, at der er flere tilfælde, hvor kommunen giver fuld indsigt i ét baggrundsnotat, mens et andet slet ikke udleveres.

Så i ét tilfælde vil I gerne åbne for det interne rum, og i et andet vil I ikke. Kan du forstå, hvis man kan undre sig over det?

»Pas. Jeg stoler på de medarbejdere, der har sagsbehandlet det her. Jeg kan – i al fairness – ikke sidde og detailstyre aktindsigtshåndtering, og derfor vil jeg heller ikke gå ned i detaljer i afgørelserne. Men jeg mener det, når jeg siger, at jeg gerne vil åbenhed, og derfor svarer jeg også gerne på dine generelle spørgsmål – også når de er ubekvemme.«

Det er jo en meget speciel sag. Et samlet byråd – inklusive dig selv – har kritiseret håndteringen, eksperter mener, at der er foregået noget ulovligt, og nu gransker Ankestyrelsen sagen. Hvorfor så ikke bare køre fuld åbenhed?

»Jeg er uenig i præmissen. Jeg synes, vi har lagt kortene på bordet – dog med det forbehold, at vi tillader os fortsat at have et internt arbejdsrum for medarbejderne.«

Så du er enig med din forvaltning i, at et internt arbejdsrum vejer tungere end offentlighedens interesse i den her sag?

»Nej, jeg vil sige det sådan, at det er vigtigt for mig med stor offentlighed og åbenhed i den her sag. Jeg mener, at den er belyst, og jeg fastholder, at vi skal kunne værne om et internt arbejdsrum. Jeg er simpelthen uenig i, hvis du siger, at der ikke er offentlighed i den her sag.«

Tog du munden for fuld, da du stod og lovede åbenhed i byrådssalen?

»Det synes jeg ikke, men det kan jo komme an på øjnene, der ser. Der er gjort et reelt forsøg på at udvise mere åbenhed, men jeg vil være ked af at skabe en præcedens, hvor der ikke er plads til at kommunikere internt om sager. Det er helt ærligt dilemmafyldt, for jeg forstår 100 pct. jeres ønske om indsigt, men jeg forstår også medarbejdernes ønsker, og jeg synes, at vi har fundet en fin balance.«