Feminist, socialist og klimaforkæmper: »Jeg har savnet en person som mig selv at stemme på«

Da Danmark involverede sig i krigen i Irak, gik Camilla Rønde rundt i gaderne i Kolind med en veninde og et fredstegn og sang: Kom og syng en enkelt sang om frihed.

Hun er opvokset i Syddjurs, har altid været et politisk menneske og involveret sig i alverdens ting.

På et tidspunkt flyttede hun i forbindelse med sin fotojournalist-uddannelse til København, og storbyens fremmedgørelse bedøvede noget i hende.

Hun kunne ikke længere mærke ilden og indignationen, men i det øjeblik, hun flyttede tilbage til Ebeltoft, blussede den op igen.

Den politiske passion næres af det lokale, og derfor stiller hun nu op til kommunalvalget til november.

I Syddjurs var der ved sidste valg i 2021 tæt på 30 procent, der blev siddende hjemme i sofaen, men for Camilla Rønde, 37 år, er det det absolut vigtigste valg af dem alle.

»Det er i lokalpolitikken, at hverdagen formes, og det handler om mit eget liv, mine børns liv, min mors liv.«

Hun har ikke et bredt katalog, hun går til valg på, men hun er fast i stemmen, når hun siger:

»Jeg er er feminist, socialist og klimaforkæmper. Og så har jeg savnet sådan en som mig at stemme på. En kvinde, der står midt i det hele med små børn i skolealderen.«

Med det mener hun, at de fleste, der bliver valgt ind i byrådet er 10 år ældre og typisk har større børn. Eller endnu yngre end hende.

Ved kommunalvalget var gennemsnitsalderen på de 27 politikere nyvalgte politikere i Syddjurs 50 år og fordelte sig på 20 mænd og syv kvinder.

Og køn gør en forskel, mener hun.

»Også i kommunalpolitik er det vigtigt at have øje for alle vinkler af de områder, der bliver debatteret. Der er bare forskel på mænd og kvinder, strukturelt i vores samfund. Der er nogle ting, som vi kvinder traditionelt har stået for, vedligeholdelse og børnepasning, og der er nogle områder, hvor vi generelt har stået svagere i forhold til arbejdsmarked, pension og så videre.«

Og så skaber kvinder en anden debatkultur, mener hun.

»Jeg har siddet i andre politiske sammenhænge, hvor det maskuline fyldte uheldigt meget i måden, vi debatterede på. Der var kampe, og ufine metoder, og jeg tror, kvinder kan byde ind med mere rummelighed og empati. »Jeg er ikke bange for diskussion og uenighed, men det behøver ikke at blive en hanekamp.«

Hun har oplevet, at mange kvinder, når de hører, hun stiller op til valget, har været hurtige til at sige, at hende vil de stemme på.

»Og sådan er jeg nok også lidt selv. Hvis jeg kan sætte kryds ved en kvinde, så gør jeg det, så jeg er sikker på, at vi som køn bliver repræsenteret. Men det skal selvfølgelig ikke handle om køn alene. Jeg mener, vi generelt skal have et blik for, at vi bør repræsentere så mange grupper i samfundet som muligt, både i forhold til alder, køn, baggrund og ståsted i livet.«

Passion for planer

Allerede før sidste kommunalvalg henvendte nuværende borgmester, Michael Stegger Jensen, til Camilla Rønde for at spørge, om hun ville stille op for Socialdemokratiet.

»Der var jeg lige blevet skilt, mine børn var små, så jeg takkede pænt nej.«

Men sulten på at påvirke lokalpolitikken indefra og ikke udefra, som hun hidtil havde gjort, voksede, og derfor meldte hun sig ind i partiet og fik lov at være med på en lytter til de interne møder.

»Jeg føler mig hjemme her. Gruppen er tolerant, og det er vigtigt for mig, at det er mennesker, jeg kan se mig selv samarbejde med. Jeg tænker lidt på det som en arbejdsplads, hvor jeg kan lave politik sammen med en gruppe, der vil hinanden det bedste og rykker som et hold, og det har jeg mærket i socialdemokratiet. Ikke mindst på grund af Michaels ordentlighed og den måde, han er leder på.«

Nu har hun været medlem af partiet i halvandet år, og den socialistiske ideologi fylder meget. Som den altid har gjort.

»Jeg ønsker et samfund, som alle kan være en del af på tværs af alder og indkomst, og hvor det er de bredeste skuldre, der tager det største ansvar. Vi skal forvalte vores skattekroner sådan, at dem der har det sværest, får gavn af de midler, vi har. Det er jeg dybt optaget af.«

Selv om hun synes, at de nuværende byrødder generelt er gode til at lave politik uafhængig af hvilket postnummer, de bor i, så mener hun, at der mangler en rød Ebeltoft-stemme i byrådet.

»Byen er i en rivende udvikling, og det er vigtigt, at vi tænker os godt om. Vi trænger til flere billige lejligheder i Ebeltoft, så der bliver en divers befolkningssammensætning, og så der også bliver plads til endnu flere børnefamilier og dem, der ikke nødvendigvis har de største indkomster.«

Hun er brandrød på den ene side og glødende grøn på den anden.

De to ting, vil hun binde sammen i især én politisk mærkesag, nemlig byggeriet.

Derfor er det netop det område, der på kommunesprog hedder erhverv og plan, som hun håber at komme ind og gøre en forskel for.

For udviklingen skal være både rød og grøn.

Den skal være socialt balanceret, og så må den ikke ske på bekostning af natur og klima.

»Hvis jeg bliver valgt ind, så er min ambition, at planlægningen af vores kommune ser markant anderledes ud om fire år. Det gør den, fordi vi har forholdt os til den bygningsmasse, vi har, og de huse og bygninger, vi kommer til at bygge. Vi kan ikke blive ved med at rive ned og bygge nyt. Og hvis, vi bygger nyt, så skal vi fortætte, bruge genbrugsmaterialer og bygge mindre.«

Uanset, så skal naturen sættes først.

»Folk flytter jo til Syddjurs netop på grund af vores fantastiske natur. Så skal vi også gøre os umage med at passe godt på den.«