Frontfigur tvunget til at trække sig: Flere partier ville måske have udnævnt ham til borgmester

Konservatives Morten Ballegaard Sørensen skulle have været partiets nye spidskandidat i Randers, men et ultimatum fra hans arbejdsgiver tvinger ham til at opgive kandidaturet. Nu står partiet igen uden en klar frontfigur – og Randers måske uden en oplagt samlende borgmester.

Morten Ballegaard Sørensen havde fået grønt lys fra sin arbejdsplads, revisionsfirmaet Beierholm, til at stille op som borgmesterkandidat for De Konservative i Randers.

Men den beslutning blev trukket tilbage. Ifølge Morten Ballegaard Sørensen er begrundelsen, at Beierholm ikke ønsker, at deres ansatte står i en position, hvor der kan opstå spørgsmål om uafhængighed og potentielle interessekonflikter.

»Jeg er ansat som Trusted Wealth Advisor. Så jeg sidder med en stor formue, som jeg placerer i nogle investeringer for mine kunder. Jeg er ikke revisoruddannet, jeg er økonom, og er ikke underlagt revisorens tilsynspligt under revisionstilsynet, jeg er underlagt finanstilsynet,« forklarer Morten Ballegaard Sørensen.

Men da Beierholm er et revisionsselskab, så er han underlagt Beierholms skærpede uafhængighedsregler.

Først fik han tilladelse 12. januar. Men den blev trukket tilbage 28. januar.

»Beierholm har store planer for Randers og forventer at åbne et kontor i byen i efteråret 2025. På grund af strengere regler for revisionsfirmaers uafhængighed, som gælder både partnere og medarbejdere, har vi vurderet, at Morten S.B. Sørensen ikke kan stille op til kommunalvalget i november. Dette skyldes risikoen for interessekonflikter i forhold til nuværende og potentielle kunder i Randers Kommune.«

Det er pointerne i et e-mail-svar til Morten Ballegaard Sørensen, som han har fået lov at vise Din Avis. Afsenderen er Søren V. Pedersen, der er partner, statsautoriseret revisor og administrerende direktør i Revisionsfirmaet Beierholm.

En potentiel borgmesterkandidat?

Din Avis Randers har talt med flere kilder fra forskellige sider af byrådssalen.

Uden for citat havde de i forbindelse med annonceringen af Morten Ballegaard Sørensens kandidatur udtrykt et håb om, at netop De Konservative – og især Sørensen selv – kunne blive en samlende borgmesterfigur i Randers, hvis valget formede sig på den måde, som de håbede på.

Flere af kilderne har tydeligt tilkendegivet, at de ikke vil pege på Socialdemokratiets Torben Hansen. Det samme har Morten Ballegaard Sørensen på vegne af Konservative sagt her i Din Avis: At partiet ikke støtter en socialdemokrat på borgmesterposten.

Det er selvfølgelig med alle de forbehold, der hører til et valg. For det afhænger af, hvor mange kandidater hvert parti får ind i byrådet. Desuden bliver der lavet aftaler før valget og under selve valgnatten, hvor politikerne skal konstituere sig. Her er de vigtigste værktøjer ikke politiske holdninger.

Men det handler mere om, hvem der kan se sig selv i samme gruppering, og hvilke politiske poster der kan handles med. Og især hvem man ikke vil handle med.

Hver udvalgspost giver nemlig byrådsmedlemmet politisk handlekraft og flere honorarer til politikeren end de godt 124.000 kroner, som en menig byrod får udbetalt i fast vederlag om året.

Til eksempel tjente Daniel Madié – forhenværende konservativ politiker, nu løsgænger – i 2023 mere end 500.000 kroner. Han sidder som formand i Havnebestyrelsen og som formand i §17 stk. 4-udvalget (for bæredygtig udvikling i Flodbyen og Randers Kommune). Derudover får han vederlag for at sidde i Sundhed-, idræts- og kulturudvalget, samt Erhvervs- og planudvalget.

Personlige konsekvenser

Morten Ballegaard Sørensen er ikke uvidende om spekulationerne og potentialet i sin kandidatprofil.

»Jeg er godt bekendt med, at der var nogen, der så mig som en mulig borgmesterkandidat, hvis tingene flaskede sig. Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan valget ville være faldet ud, men jeg er mega træt af, at jeg ikke får muligheden for at prøve,« siger han.

Ifølge Morten Ballegaard Sørensen har han vendt alle sten i forsøget på at finde en løsning, men realiteterne er klare.

»Jeg kan ikke smide mit job væk for at jagte en borgmesterpost. Jeg har mine forpligtelser, og mit civile job er min indtægtskilde,« siger han.

For De Konservative efterlader det et tomrum. Partiet står nu igen uden en spidskandidat, og med opstillingsmødet 27. februar hastigt nærmende sig, er det uvist, hvem der skal overtage rollen.

»Vi har en lang liste af kandidater, og vi skal nok finde en løsning. Men det er klart, at der var konsensus om, at jeg skulle være spidskandidat. Det her ændrer alt,« siger han.

En skævvridning af demokratiet?

Sagen rejser også et større spørgsmål om, hvem der reelt har mulighed for at stille op i kommunalpolitik. Morten Ballegaard Sørensen bekræfter Din Avis påstand om, at situationen viser et grundlæggende problem.

»Hvis du ser på byrådet, så er det primært offentligt ansatte, der sidder der. Politibetjente, lærere, pædagoger. De kan tage orlov eller få fri til at passe et politisk embede. Men hvis du arbejder i en privat virksomhed med skrappe uafhængighedsregler, som jeg gør, så er det en helt anden historie,« siger han og fortsætter:

»Det betyder jo i praksis, at vi udelukker en masse kompetente folk fra det private erhvervsliv. Det er et demokratisk problem,« siger han.

Morten Ballegaard Sørensen er stadig medlem af bestyrelsen i De Konservative, men en aktiv rolle i valgkampen bliver det i skrivende stund ikke til.

»Nu må vi finde en ny kandidat. Og så må jeg tænke over, om jeg på sigt kan vende tilbage i en eller anden kapacitet. Men lige nu er det vigtigt, at vi får styr på vores opstillingsliste og får en stærk profil i front,« siger han.