Fortsæt til indhold

KV25: DF Randers er klar med kandidater

De første seks kandidater fra DF Randers er klar til efterårets kommunalvalg.

Politik
sra

Dansk Folkeparti Randers har for nylig afholdt opstillingsmøde forud for kommunalvalget i 2025, skriver partiet i en pressemeddelelse.

De er dermed klar med en foreløbig liste med kandidater. De seks foreløbige kandidater er Frank Nørgaard, Nicolai Estrup, Martin Guldmann, Tommy Larsen, Per Hansen og John Kleiner. Listen er åben, og DF Randers forventer, at flere kandidater vil tilslutte sig i den kommende tid.

På dagsordenen for valget har DF Randers blandt andet en stærk ældrepleje, styrkelse af folkeskolen, en ansvarlig udlændingepolitik lokalt og mere lokal medbestemmelse, og partiet skriver i pressemeddelelsen, at de ser frem til en stærk valgkamp.

Der er kommunalvalg 18. november 2025.