Den hårdeste kritiker af akutberedskabet fik selv lov til at prøve det af

Natten til mandag 17. februar vågnede Niels Basballe i sit soveværelse i hjemmet på Markedsgade i Grenaa ved halv fem-tiden. Med stærke smerter i brystet. Smerter, der strålede op i kæbepartiet.

»I første omgang troede jeg, at det var mavesyre, som drillede mig. Det døjer jeg med til tider. Men smerterne gik ikke væk - og de blev værre op ad dagen,« siger Niels.

Han har i mange år repræsenteret Socialdemokratiet i kommunalbestyrelsen i Norddjurs. Og har som lokalpolitiker været en af de hårdeste kritikere af akutberedskabet - og især af de forringelser, som gennem årene er vedtaget politisk af amtsråd og regionsråd, så først hans gamle arbejdsplads som portør, Grenaa Sygehus, blev lukket, og siden med jævnlige brug af sparekniven over for akutlægebil og akutklinik. Især fjernelsen af en lægebemandet akutlægebil fra Grenaa for nylig har Niels Basballe været meget kritisk over for - og utilfredsheden er ofte blevet luftet i interviews og læserbreve i denne avis.

Prøvede det selv

Nu fik han så selv lov at prøve akutberedskabet. På den hårde måde kan man sige. Men heldigvis med et positivt resultat, så han kan sidde og fortælle i sit køkken i det hus, som han selv har brugt mange kræfter på at restaurere og forny.

Om morgenen den mandag, prøvede han forgæves at komme igennem i telefonen til sin læge. Så han gik til et udvalgsmøde uden at være helt på toppen, så da han var hjemme igen, blev der igen ringet til lægen, og Niels fik besked på at møde med det samme.

»Jeg fik taget et EKG, som måler hjerterytmen, og det viste ikke noget foruroligende, men smerterne forsvandt ikke, så jeg tog hjem med den besked, at hvis det blev værre, skulle jeg ringe 112. Det blev jeg først på eftermiddagen nødt til, fordi jeg fik mere og mere ondt - og alarmcentralen besluttede sig for at sende en ambulance til mig. Fem minutter senere stod to ambulancereddere i min forgang. Jeg kom ud i ambulancen og der blev foretaget flere undersøgelser. Resultaterne blev sendt til Skejby - og herfra lød beskeden, at jeg skulle køres til Randers til nærmere udredning,« siger han.

Nåede aldrig til Randers

Men Niels nåede aldrig til Randers.

For inden ambulancen nåede Auning, blev han rigtig dårlig.

»Jeg fik meget lavt blodtryk, lav puls og koldsved, og jeg følte, at jeg var ved at gå væk, på vej ind i himmerige, men bange nåede jeg aldrig at blive. Så fra ambulancen blev Skejby kontaktet igen - og nu skulle det gå stærkt med at få mig til Skejby. Med blå blink skulle vi møde en ventende akutlægebil fra Aarhus ved tilkørslen til Djurslandsmotorvejen. Her kom lægen ind i ambulancen, og vi fortsatte til Skejby i en vis fart,« fortæller Niels.

Han blev indlagt i Skejby under hvad han kalder kyndig overvågning af læge Peter Munch Nielsen - ham, der havde taget beslutningen om at sende ham til det store universitetshospital i det nordlige Aarhus. I dag kalder Niels Basballe lægen for ”det behageligste menneske, jeg har mødt”.

Der blev straks iværksat yderligere undersøgelser og der blev skruet op for den smertestillende behandling.

»Underligt nok viste EKG’en heller ikke denne gang noget foruroligende. Men smerterne ville ikke gå væk og der var ingen lindring. Så jeg kom til Kardiologisk Ambulatorium med henblik på at få en ballonudvidelse. På det tidspunkt er der ingen, der har fundet ud af, at der er en regulær blodprop i mit hjerte.«

Blodproppen fundet

Den fandt man så klokken 3 om natten. Lægen Nicolaj Brejnholt Tøttrup finder den. Kontrastvæsken kommer ikke rigtigt rundt i hjerteområdet. Og Niels får via håndleddet foretaget en ballonudvidelse og får isat en såkaldt stent - et lille metalnet, som styrker kranspulsåren, når ballonen fjernes.

Halvanden time senere var Niels uden smerter - og forholdsvis frisk. Undersøgelserne viser ikke yderligere fedtaflejringer i hjertet, som bliver ultralydsscannet. Dagen efter overflyttes han til sygehuset i Randers. For første gang - mener han selv - er han nødt til at melde fra til et kommunalbestyrelsesmøde, men han følger med i mødet på sin iPad. Men den sag, som han selv har løftet ind i kommunalbestyrelsen fra sin plads i Miljø og Teknikudvalget - om private skal have lov til at køre taxa på Anholt, og ikke mindst konsekvenserne for den eksisterende taxa på øen - bliver udsat, fordi den ikke har været godt nok belyst hidtil.

Så selv om han måtte melde afbud, får han alligevel mulighed for at give sit besyv med, når den vender tilbage til kommunalbestyrelsen.

Tilbage som politiker

Og vendt tilbage er Niels også. Han har genoptaget sit politiske arbejde.

Men naturligvis tænker han over det forløb, som han har været igennem. Og han har da også formuleret nogle tanker om, hvad han vil sige, når han bliver kaldt til opfølgningssamtale.

For hvorfor viste EKG’en ikke, at der var noget galt med hans hjerte? Hvis symptomerne ikke allerede tidligt i forløbet var tydelige, hvorfor bliver Skejby så straks ved ambulancens ankomst til hans hjem kontaktet?

Så aldrig en akutbil

Niels undrer sig også over, at han aldrig ser den akutbil, som Region Midtjylland har tilbudt borgerne på Djursland som erstatning for akutlægebilen. Med den store forskel, at der er en specialuddannet læge i akutlægebilen, mens akutbilen er bemandet med en paramediciner - en ambulanceredder, som har fået en overbygning på sin uddannelse.

»Der er godt nok en paramediciner, som var udlånt fra Horsens, med i den ambulance, som henter mig, men da vi skal køre fra mit hjem, er det ham, der sætter sig ind i bilen og kører den. Vi har jo tidligere set, at der ikke har været en akutbil til stede i Grenaa, og min teori er, at den ikke var i byen, da jeg blev syg. Jeg synes, at jeg havde alle de symptomer, som burde betyde, at man tilkalder akutbilen - med brystsmerter pegende op i kæben. Jeg havde da lyst til allerede i ambulancen at spørge om, hvor akutbilen blev af, men jeg lod være. På det tidspunkt var jeg ikke politiker, men patient. Men jeg vil da gå videre med mit spørgsmål for at få at vide, om der var en akutbil i drift den dag i Grenaa.«

Det spørgsmål har avisen stillet til den præhospitale indsats i Region Midtjylland, der har ansvaret for den sundhedsfaglige indsats samt den transport, som borgerne tilbydes i forbindelse med transport til og fra behandling.

Avisen kontaktede Præhospitalet torsdag, og fredag lød meldingen fra Region Midtjylland, at der den pågældende dag var en akutbil bemandet med en paramediciner i drift fra Grenaa Sundhedshus. Hvorfor den så ikke blev brugt til at hjælpe Niels Basballe, kan skyldes flere ting. Behandlingen og vurderingen af akutopkaldet spiller ind - og akutbilen kan på tidspunktet for alarmopkaldet være optaget af en anden opgave.