»Man bliver personligt skuffet, når folk bryder en aftale«

Står du på gågaden i Hammel og råber »Nils«, vil nogle måske instinktivt råbe »Borring« som svar.

Han er nemlig det, nogle vil driste sig til at kalde for en bykonge, Nils Borring (S).

28 år som folkevalgt kommunalpolitiker, hvoraf 12 har været som borgmester i Favrskov Kommune. Det er status, når 2025 går på hæld, og en ny valgperiode skal til at starte den 1. januar 2026.

Men så kan det også være nok. Nils Borring har nemlig meldt ud, at han ikke er på stemmesedlen i Favrskov Kommune til kommunalvalget den 18. november senere i år.

»Det er mange perioder, jeg har siddet i byrådet, også som borgmester. Man kunne jo sige, efter man har tabt, at så prøver man at komme tilbage som borgmester, men der har jeg vurderet, at det synes jeg ikke, jeg skal,« siger Nils Borring, der mener, det er i partiets interesse, at han overlader pladsen til yngre kræfter.

Dramatiske valgnætter

Nils Borring kan se tilbage på flere dramatiske valgnætter, når han lagt kommunalpolitikken bag sig og kan tænke tilbage på mange år i offentlighedens tjeneste.

Det tabte valg, han omtaler, var det seneste i 2021. Selvom han blev den største stemmesluger i kommunen, og hans parti, Socialdemokratiet, også blev det største, var det alligevel en rival, der rendte med borgmesterkæden. Og det skete ikke uden dramatik.

På valgnatten i 2021 var der nemlig pludselig uenighed om, hvorvidt der var tale om et aftalebrud mellem De Konservatives Lars Storgaard og Nils Borring, da førstnævnte udnyttede et blåt flertal til at snuppe borgmesterkæden.

Den hidtidige mangeårige borgmester Nils Borring proklamerede nemlig, at han var blevet lovet Lars Storgaards partis støtte lige meget hvad. Det skrev avisen dengang om her.

»Man bliver personligt skuffet, når folk bryder en aftale, man har indgået. Jeg har altid forsøgt at praktisere ordentlighed, og jeg synes ikke, det er ordentligt at løbe fra en aftale,« siger han om episoden for snart fire år siden.

Det er dog ikke et dårligt arbejdsklima eller fire års nag, der ligger til grund for Nils Borrings beslutning om at stoppe i Favrskov Byråd, understreger han.

Også valget i 2009, der som bekendt endte med at gøre Nils Borring til borgmester første gang var fyldt med spænding, erindrer han:

»Da vi manglede resultatet fra Hammel var der stadig blåt flertal. Men i Hammel fik vi næsten halvdelen af stemmerne, og det betød, at flertallet tippede, og jeg blev borgmester.«

Lærer og bibliotekar

Inden han for første gang satte sig i borgmesterstolen i 2010, var Nils Borring fristet af en tilværelse som folkeskolelærer.

På Søndervangskolen i Hammel nåede han lige at fejre 25-års jubilæum, inden karrieren som fuldtidspolitiker tog sin begyndelse.

»Jeg plejer at understrege, at jeg var lærer og skolebibliotekar. I den her tid med læsekrise og sådan noget gør jeg en dyd ud af at nævne det,« fortæller Nils Borring.

I indeværende valgperiode har han ikke været borgmester, men formand for Plan- og Landdistriktsudvalget samtidig med pladsen i byrådet, naturligvis. Et hverv, der egentlig tillader, at man kan bestride et almindeligt arbejde ved siden. Det har dog ikke været aktuelt for Nils Borring.

»Tid har jeg, men jeg havde været væk fra den danske folkeskole i 12 år, og jeg tror ikke, det ville være godt at vende tilbage. Det har jeg ikke haft brug for,« siger han.

I stedet har han, ved siden af det politiske arbejde, brugt tid på egeninteresser.

»I mine 12 år som borgmester har jeg nok arbejdet for halvanden person, så jeg har valgt at skrue lidt ned,« siger Nils Borring.

Bøger, halvmaraton og frivillighed

Selvom man næsten bliver forpustet af at gennemgå Nils Borrings politiske liv og hans meritter, er han ikke selv mæt endnu.

Når kommunalpolitikken bliver et lukket kapitel, håber han, at han kan påbegynde et nyt inden for regionalpolitikken. Til valget i november vil han nemlig forsøge at blive valgt til regionsrådet for Favrskov Kommune.

Det bliver imidlertid en svær opgave at komme gennem nåleøjet, da antallet af pladser bliver reduceret markant, fortæller Nils Borring.

Han har da også en plan B, hvis ikke det resulterer i en ny politisk gesjæft.

»Så skal jeg være pensionist,« siger han uden tøven og uddyber:

»Især som borgmester har jeg forsømt familie og egne interesser. Men jeg er begyndt at få læst flere bøger igen, og jeg får spillet noget guitar. Og så har jeg skruet op for motionen,« siger Nils Borring.

Ifølge ham selv har han 17 maratonløb under bæltet, fra tiden før han blev borgmester. Det er dog ikke et mål at løbe et 18. af slagsen, men mindre kan også gøre det.

»Den halve distance har jeg været oppe at løbe siden,« siger Nils Borring.

Endelig ønsker den tidligere borgmester at engagere sig som frivillig.

Rute 26 og naivitet

Adspurgt, hvad der har været hans største præstation som lokalpolitiker i Favrskov Kommune, opremser Nils Borring stolt en række beslutninger.

At man kom ud af letbanearbejdet, ud af Aarhus Airport, at man fik lavet et nyt plejehjem i Hammel, nye kunstgræsbaner og cykelstier i stor stil. Og at man indførte minimumsnormeringer i dagtilbud, inden det blev et lovkrav.

Alt sammen dog formuleret som noget »vi« gjorde, underforstået Socialdemokratiet. For Nils Borring er en beskeden herre. Noget, der endog er hans varemærke, skal han selv sige det.

Han fremhæver dog ét projekt som et eksempel på godt politisk håndværk.

»Så er det Rute 26-projektet (forlægning og udvidelse af Viborgvej), som ligger med en pris på mellem 1,5 og 2 mia. kroner. Det er i hvert fald noget, jeg personligt har været med til at få gennemført. Oprindeligt blev der udarbejdet et alt for dyrt projekt, men der blev udarbejdet et forslag til den halve pris, som byrådet støttede. Sidenhen kom det med i den brede infrastrukturaftale, der blev vedtaget på Christiansborg. Godt nok først med påbegyndelse i 2031,« siger Nils Borring.

Hvad han derimod fortryder mest, vil han ikke blive konkret omkring, men han sætter alligevel nogle ord på det:

»Nogle gange kan man fortryde, at man tror for meget på, hvad der bliver sagt. Der er i hvert fald nogle, der har overvurderet deres egne evner. Måske har jeg bare været for godtroende, det ved jeg ikke.«