Striden om Byparken: »Vi føler os ikke velkomne«

»Der er ingen tvivl om, at vi skal kigge på kodekset igen.«

Sådan lød det fra byrådsmedlem Riber Hog Anthonsen (V) under en debat mellem ham og Karla Kathrine Stengård Andreassen, forperson for Ungdomshuset Distrikt X i Rønde.

Debatten havde til formål at drøfte de nuværende rammer for Rønde Bypark.

»Det var godt at få taget snakken op igen og høre om de unges oplevelser. Så vil vi få faciliteret herfra,« fortalte Riber Hog Anthonsen efter debatten.

Borgmester i Syddjurs, Michael Stegger Jensen (A), kunne desværre ikke deltage i debatten, men bakker op om, at dialogen bliver genoptaget.

Unge velkomne

»Jeg oplever ansvarsfulde unge mennesker, og jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke føler sig velkomne. Parken er for alle borgere i Rønde, og der skal være plads til alle,« fortæller Michael Stegger Jensen.

Kigge kodekset

»Absolut. Hvis der er et ønske om at kigge på kodekset igen, så er jeg altid klar på at se på det, fuldstændig fordomsfrit. Vi har ungerådet, som også kunne være med her. Hvis der bliver startet en samtale, så vil jeg meget gerne med indover.«

Reglerne blev skrevet ned i et såkaldt »kodeks«, som kom i kølvandet af længere tids debat og klager over særligt de unges brug af byparken om aftenen. Det er hovedsageligt i sommerperioden, at der kan forekomme øget støj og adfærd.

Selvom reglerne har været en realitet i byparken de sidste fire år, oplever man stadig uoverensstemmelser.

Kodeksregler

»Det er ikke alle, som har samme musiksmag. Så lad højttaleren blive derhjemme.«

»Det er i orden at drikke lidt alkohol, men begræns det til et par genstande, så du stadig er dig selv, er hyggelig at være sammen med og har kræfter til at bruge de offentlige toiletter.«

»Her er plads til lyden af mennesker, der har det sjovt.«

Ovenstående punkter er et lille udpluk af, hvad der står i »kodeks for adfærd og samvær på fælles udearealer i Rønde«, som Syddjurs Kommune lavede i 2021.

Tiltagene var kommunens forsøg på at imødekomme de borgere, som følte, at adfærden i byparken havde taget overhånd.

De unge mente derimod, at deres holdninger og meninger ikke blev hørt.

Føler sig tilsidesat

Adfærdsreglerne fylder meget hos de unge, som ikke længere føler sig lige så velkomne i byparken og ser mere kodekset som en straf end et kompromis.

De forstår godt, at der skal være plads til alle, men læser punkterne som om, at det kun er dem, som står forskud.

Blandt andet har der været episoder, hvor unge har siddet i parken om aftenen i deres fritid, hvorefter nogen har klaget og kontaktet gymnasiet.

»Vi får vist kodekset, når vi starter i gymnasiet. Det bliver en form for magthierarki, hvor der skabes et dem og os. Vi føler nærmest, at vi bryder loven, eller i hvert fald ikke er velkomne,« fortæller Karla, der udover at være forperson i Distrikt X, går i 3.g på Syddjurs Gymnasium.

Hun sætter yderligere ord på, hvorfor byparken er et vigtigt sted for de unge: »For mig handler det om glæden ved et lokalt miljø. Det er et samlingssted for os.«

Ungespottet oprettet

I et forsøg på at imødekomme de unges ønske om et sted, hvor de kunne få lov til at være, oprettede kommunen et såkaldt »ungespot«.

Man ville i første omgang gerne placere ungespottet i netop byparken, men dette blev nedstemt i byrådet.

Man valgte i stedet at anlægge spottet lige udenfor Distrikt X, klods op ad den trafikerede Århusvej, mellem fodboldbanerne og de gule murstensbygninger ved idrætscenteret. Et sted som flere af de unge, vi har talt med, slet ikke kendte eller vidste eksisterede.

Plads til alle

»Byparken er et enormt flot og grønt sted, hvorimod ungespottet ligger ved siden af en parkeringsplads i udkanten af byen. Det er en fælles park, og den synes jeg også, vi har fuld ret til at bruge. Det er ærgerligt, at vi bliver skubbet ud af byen. Det føler vi i hvert fald.«

Karla anerkender fuldt ud kommunens forsøg på at opretholde byparken som et sted, som alle kan komme og bruge, og er meget glad for, at de unge har fået Distrikt X. Der skal være en naturlig orden og gensidig respekt, fortæller hun. Men ved at skærpe reglerne andre steder i byen, føler Karla, at de unge tilsidesættes, fordi restriktionerne særligt går ud over dem.

»Spottet« isolerer de unge og får dem til at føle sig skubbet ud.

Hun oplever, at de unge bliver generaliseret ud fra enkelte hændelser, som har skabt det billede af, at ingen unge kan opføre sig hensigtsmæssigt, når de er i byparken. Det er ifølge hende dét, som er kernen af problemet.

»Den skal på ingen måder bruges til hverdagsfester med store anlæg, men at vi samles med musik på acceptabelt lydniveau, skal og burde man have lov til,« uddyber hun.

Hvis man spørger de unge i Distrikt X om konsekvenserne for Rønde og opland, er svaret tydeligt: De ser sig selv forlade området. En udvikling, de mener, understreger en af Røndes større udfordringer - at fastholde de unge og tiltrække nye tilflyttere.

Sommer og sol

Og nu er sommeren igen på vej til Danmark og Rønde.

I debatten blev begge parter hurtigt enige om, at flere af punkterne fra kodekset trænger til en revurdering.

Der blev samtidig åbnet op for, at kommunen og byrådet vil genoptage samtalen - med muligheden for at inddrage de unge i processen.