Statsministeren: Vågekoner er et eksempel på, hvordan frivillighed kan gøre en forskel

Statsminister Mette Frederiksen er en travl dame med en uhyre stram kalender.

Hendes medbragte flok fra partiets sekretariat står klar i baggrunden med løftede pegefingre, hvis den aftalte tid overskrides.

Torsdag den 10. april besøgte hun Herregårdsmuseet på Gammel Estrup som led i en rundtur i Jylland, hvor en times samtale over en kop kaffe med de socialdemokratiske borgmestre og borgmesterkandidater til KV25 var målet.

På Herregårdsmuseet blev statsministeren budt velkommen af Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Norddjurs, Allan Gjersbøl Jørgensen.

I sidste uge måtte Mette Frederiksen i huj og hast aflyse et aftalt besøg hos Syddjurs borgmester Michael Stegger Jensen, fordi en tur til Grønland kom i vejen. Der var ildebrande, antændt af Trumps bagland, som skulle slukkes i det kolde nord.

Din Avis Syddjurs fik et kvarter i audiens, som aftalt, hos statsministeren i de historiske lokaler, hvor Allan Gjersbøl Jørgensen benyttede lejligheden til at nyde kaffen og den lækre kage.

Lokaldemokrati, økonomi og sikkerhed stod på dagsordenen.

Lokaldemokratiets udfordringer

Din Avis Syddjurs bemærkede, at sofavælgerne er det største politiske parti i både Norddjurs og Syddjurs kommuner med 9-10 mandater ud af 27. Mette Frederiksen erkendte, at denne tendens ses i flere landkommuner, men er det ikke et problem, at danskerne tilsyneladende ikke gider deres lokale demokrati?

»Det er et problem. Jeg er rigtig ked af det. Vi er jo et af de lande, der har en høj stemmeprocent (til folketingsvalg, red.) i forhold til mange andre. Lige præcis på valgdagen er alle danskere lige, og derfor gør det mig ked af det, at de ikke møder op og stemmer til et kommunalvalg,« indrømmede hun.

Hvad er der at gøre ved det?

Statsministeren håber, at Socialdemokratiet kan bidrage til at øge stemmeprocenten ved at sikre, at det, partiets kandidater lover i valgkampen, også er det, de leverer efter valget.

Men hun havde ikke konkrete bud på, hvorfor folk som Allan Gjersbøl Jørgensen er en truet politisk dyreart, og at det ikke er partierne, som danskerne overrender.

Hårde tider i vente

Mette Frederiksen understregede, at coronapandemien og krigen i Ukraine har skabt økonomiske udfordringer. Voksende energipriser og inflationen har haft direkte indvirkning på kommunernes økonomi.

»Vi lavede sidste år den bedste kommuneaftale i 15-16 år, som ikke var lig med guld og grønne skove, men som alt andet lige er en forbedring i forhold til, hvad der har været situationen før,« sagde hun.

»I Danmark er vi begunstiget af en stærk økonomi i modsætning til sammenlignelige lande, som Tyskland og Sverige. Vi har aldrig haft flere danskere i beskæftigelse og meget få, der står uden job. Det er altafgørende for dansk økonomi, og dermed også for kommunernes.«

Statsministeren påpegede naturligvis, at regeringen er optaget af at sikre en ordentlig kommunal økonomi.

»Vi vil selvfølgelig gøre meget for at sikre en ordentlig balance, men det er nogle svære år, vi er på vej ind i,« advarede Mette Frederiksen.

Også set i lyset af de meget store investeringer, der er i gang og venter på forsvaret. Koblingen til kommuneøkonomien er til at få øje på.

Mette Frederiksen ville dog ikke forhandle den kommende aftale med kommunerne denne eftermiddag på Gammel Estrup, men overlade opgaven til sin finansminister i næste måned.

Kommunernes ansvar

Mette Frederiksen bemærkede, at kommunerne skal spille en aktiv rolle i at løfte sikkerheden, især i lyset af den nuværende globale situation.

»Ja, er det korte svar, og det skal vi i virkeligheden alle sammen. Et er den russiske trussel mod Europa, og det er derfor vi opruster for at undgå, at krigen i Ukraine spreder sig til flere områder, Østersøen eller noget andet. Det er vores ansvar, det er vi i fuld gang med.«

Hun fremhævede også, hvor vigtigt det er, at alle aktører fra forsvarsindustrien til lokale myndigheder deltager i at styrke beredskabet.

»Nu ligger der en utrolig god forsvarsvirksomhed ikke så langt herfra (Terma, red.), så forsvarsindustrien spiller selvfølgelig også en afgørende rolle. Men vi har også behov for at få løftet hele det samlede beredskab. Det er både det, som myndighederne har ansvaret for, men det er også det, vi hver især skal.«

»For eksempel skal vi være gode til at se, hvad der er falske nyheder og hvad der er rigtige nyheder på grund af noget af det, der sker på de sociale medier. Så ja, vi har behov for at få løftet beredskabet, og det gælder også kommunerne.«

Frivillighedens fremtid

Frivillighed og Foreningsdanmark fylder et pænt afsnit i regeringsgrundlaget. Derfor var det aktuelt at spørge statsministeren, om der er opgaver, som lige nu løses af det offentlige, som med fordel kan overlades til frivillige?

Mette Frederiksen ser imidlertid ikke opgaver, der i dag varetages af velfærdssamfundet, som noget, der fremover skal varetages af frivillige, men hun ser det som to verdener, der skal spille positivt sammen.

»Et rigtig godt eksempel er Hjemmeværnet. Det er første gang i år, at der er flere, der søger ind i hjemmeværnet end der søger væk fra hjemmeværnet. Det er jeg helt overbevist om er på grund af den sikkerhedspolitiske situation. Det er jo frivilligt arbejde for en dels vedkommende. Det er et rigtigt positivt bidrag.«

Hun nævnte også vågekoner, der sidder og våger, når nogle medborgere skal herfra, fordi der ikke er pårørende, der har mulighed for at sidde der natten igennem.

»Er det et problem, at nogle melder sig frivilligt til den opgave? Nej, det er det ikke, men når der skal gives medicin til den døende eller på anden måde nær pleje, ja så er det en social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller hvem det nu er.«

Frivillighed som kultur

»Der er for mange børn og unge, der savner stærke fællesskaber, fordi både vi voksne, unge og børn sidder for meget foran en skærm. Det bedste sted man kan være i et stærkt fællesskab er i den lokale fodboldklub eller i den lokale spejderforening. Det er jo stærke frivillige kræfter, vi har at gøre med her.«

Statsministeren fremhævede, at netop foreningslivet ofte hænger sammen med stærke ildsjæle, som forstår børn og unge.

»Det tror jeg er en pointe i sig selv, at det netop ikke altid er fagpersonale, der er trænere eller spejderledere, men er farmand fire huse væk, der er fodboldtræner. Det frivillige er først og fremmest et kulturspørgsmål, det er ikke et politisk spørgsmål.«

»Jeg tror vi er på vej ind i en tid, hvor mange danskere tænker: Hvad kan jeg gøre for at få Danmark igennem den her meget svære tid. En af de ting, man kan gøre er at lave noget frivilligt arbejde. På den måde er man med til at styrke os allesammen.«