Fortsæt til indhold

Skal vi genindføre specialklasser i folkeskolerne i Syddjurs?

Politik

Debatten om inklusion og skolelukninger trækker mørke skyer over landet. Forældre og lærere står i vinden, mens børnene kæmper for at finde ly.

Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg kritiserer fejlslagen inklusion af elever med særlige behov ved folkemødet på Bornholm. Hun kræver øjeblikkelig genindførelse af specialklasser og afviser inklusion som en total katastrofe. Hvad siger partifællerne i Syddjurs? Hvad siger borgerne? Foto: Lars Clement

Danmarksdemokraterne går nu til frontalangreb mod »den fejlslagne inklusion af elever med særlige udfordringer« ved det kommende kommunalvalg.

Partiets formand, Inger Støjberg, leverede en nådesløs kritik ved det årlige folkemøde på Bornholm, ifølge NB Medier.

Hun rettede skytset mod de partier i landets byråd, der i de seneste valgperioder har gennemført skolelukninger og tvunget inklusion af elever med særlige behov som en kynisk spareøvelse for at få budgetterne til at hænge sammen.

Støjberg afviste inklusionen som en total katastrofe, der har knust børn med udfordringer i stedet for at hjælpe dem.

Hun mener, at eksperimentet med inklusion har fejlet miserabelt og har resulteret i flere nederlag for børn med udfordringer.

Derfor kræver hun en øjeblikkelig genindførelse af specialklasserne for børnenes, forældrenes og lærernes skyld.

Hvordan Danmarksdemokraterne i Syddjurs har tænkt sig at føre Støjbergs tanker ud i livet, hvis Danmarksdemokraterne får magt, som de har agt, har vi endnu til gode at få at vide. Det er jo ikke forbudt for skolerne at oprette specialklasser den dag i dag.

Ingen tvivl om, at partiet rejser en debat, som der vil være stemmer i.

Partier som Konservative, Radikale Venstre og Enhedslisten har i ny og næ udtalt, at den nuværende inklusionsmodel i Syddjurs skal laves om.

Frygten for en debat, der ender med, at når man ikke har pære, må man ty til at ævle, er overhængende.

Konservatives borgmesterkandidat har endog slået fast, at »inklusion ikke skal finde sted i folkeskolen« uden at besvare det nærliggende spørgsmål: Hvor skal det så foregå?

SF, Socialdemokratiet og Venstre hylder den nuværende inklusionsmodel.

Med over 120 elever på kommunens specialskole, Pindstrupskolen, og over 200 børn, der ikke vil i skole, såkaldt skolevægring, er der nok af politisk sprængstof at fodre vælgerne med.

Inden det kokser, er det imidlertid vigtigt at tage sig i agt for vidtgående konklusioner.

Der er nødvendigvis ingen sammenhæng mellem den nuværende inklusionsmodel og antallet af børn på Pindstrupskolen. Man kan jo også se det som et udtryk for, at modellen virker? At de børn, som har behov for et anderledes skoletilbud, rent faktisk får det i et miljø, hvor de trives, som de ikke gjorde i deres folkeskole?

Det vil være endnu mere vanvittigt at konkludere, at de over 200 børn, som ikke vil i skole, vil gøre det, hvis man tvinger skolerne til at oprette specialklasser.

Hver af de 200 børn har en individuel historie, som ikke lige pludselig bliver fælles, fordi specialklasserne får en genfødsel.

Det vil være at blande hestepærer med rigtige pærer, hvis Danmarksdemokraterne i fulde alvor tror, at det hænger sådan sammen. Frygten for en debat, der ender med, at når man ikke har pære, må man ty til at ævle, er overhængende.

Hvordan vil Danmarksdemokraterne genindføre specialklasser i Syddjurs? Det er jo i forvejen muligt. Hvad vil de økonomiske konsekvenser være af at diktere skolerne specialklasser?

Hvad siger Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre, som ikke synes om den nuværende måde at lave inklusion på i folkeskolen, til forslaget?