Sommer med færøske gæster og ferie i Spanien

Djurs Kredsens socialdemokratiske folketingsmedlem Leif Lahn Jensen har i sin egenskab af næstformandsposten i Folketinget netop overstået et besøg på Djursland fra de politiske og administrative kolleger i ledelsen for det færøske parlament, da avisen har sat ham i stævne til en sommersnak om politik her og nu.

Et par dage tidligere var han blandt gæsterne, da hans parti fejrede statsminister Mette Frederiksens første 10 år som partiformand, og da det skete i Grøften i Tivoli i København, har avisen på en af sommerens heldigvis få regnvejrsdage valgt det nærmeste, vi kommer Grøften her i Grenaa - nemlig Krusets hyggelige gårdhave.

Forinden var det også blevet tid til et møde med de to Djursland-borgmestre, med ledelsen af Aarhus Airport - og nogle dage senere lettede flyveren mod Alicante i Spanien - selvfølgelig fra den lokale lufthavn - med den nærmeste familie i en feriebolig med pool, så børnebørnene kunne plaske når de vil.

Leif har valgt en mørk øl i glassene til os, og efter at have sagt skål er det tid til det første spørgsmål.

Hvad tror du i grunden dine gamle kolleger, havnearbejderne på Aarhus Havn, ville sige til, at Folketinget har valgt at bruge et ganske pænt beløb på sådan en tredages sommerudflugt for Folketingets præsidium og den administrative ledelse og ditto fra Færøerne. Jeg mener, at med ophold og middag på Molskroen, kan det vel ikke gøres et dyrere sted på Djursland?

»Jeg tror godt, jeg ved, hvad de vil sige, og de må mene, hvad de vil, men jeg synes faktisk, at sådanne arrangementer er nødvendige og også bidrager med noget. Vi mødes derfor i Folketingets præsidium med vore kolleger fra Færøerne og fra Grønland én gang årligt. Det er utroligt vigtigt, at vi mødes på alle niveauer i Rigsfællesskabet, og at vi fra vores fornemste politiske organisation sender et signal til vores nordatlantiske kolleger om, at vi tager dem seriøst. På den her tur har vi besøgt turistattraktioner og virksomheder i både Norddjurs og Syddjurs for at vise, at vi også kan noget uden for de store byer i Danmark, men vi holder også et møde med dagsorden, hvor vi diskuterer og lærer af hinanden. Jeg ved ikke, hvorfor Molskroen blev valgt, men for mig var det vigtigt, at vi også viste Djursland frem på den bedste måde rent kulinarisk, så der var mange lokale råvarer og drikkevarer på menuen. Og det sker altså kun én gang om året med fuld åbenhed om regnskabet.«

Hvad mente de færøske gæster om det, de så her?

»De så kultur på Fregatten Jylland og Gammel Estrup, natur i Mols Bjerge - og så hvad jeg også holder meget af, de rå arbejdspladser på Grenaa Havn og Terma, som de var meget imponeret af. Det er utroligt, hvad den virksomhed er blevet til, og man kan ikke lade være med at sende Per Udsen en venlig tanke, da han skabte grundlaget for det hele. Med besøget sendte vi da også et signal om, hvad Djursland kan og vil. Os, der bor her til dagligt, tænker nok ikke så meget over det, men vi bor i noget af det allerbedste i Danmark.«

Nu skal du jo flyve på ferie fra lufthavnen på Djursland. Hvad er dit syn på den?

»Jeg mener, at selvfølgelig skal vi have en lufthavn her. I de 17 år, jeg har siddet i Folketinget, har jeg kæmpet for den. Jeg har aldrig helt forstået, hvordan Aarhus som storebror i det østjyske har behandlet lufthavnen. I mange år ville Aarhus helst have lufthavnen flyttet, men til sidst fandt man ud af, at det aldrig ville blive en realitet. Jeg savner stadig lidt, at man også i Aarhus forstår, at hvis vi ikke har en lufthavn i Tirstrup, så er der ingen lufthavn i Østjylland længere. I dag har Aarhus Kommune langt den største ejerandel, og der er blevet arbejdet på at finde en investor. Politisk har jeg haft kontakt med forsvarsminister Troels Lund Poulsen fra Venstre, og over for ham har jeg peget på, at når der nu skal bruges så mange penge på forsvaret i de kommende år, så er det oplagt at bruge lufthavnen i Tirstrup. Her kan jagerfly lande og lette uden, at naboer klager over støj, og der er hangarplads og meget andet. Det er jeg glad for er lykkedes, så der nu tilføres lufthavnen penge fra staten. Det handler også om at bevare arbejdspladser på Djursland - og gerne skabe flere.«

Troels Lund Poulsen er vel ikke den Venstre-politiker, du har det dårligste forhold til?

»Det er det helt sikkert ikke. Han er sammen med Søren Gade med på top 2. Søren Gade er blevet min gode ven, men Troels Lund Poulsen har jeg arbejdet sammen med i mange år. Og heldigvis tager han telefonen, når jeg ringer, og svarer igen, når jeg skriver til ham.

Hvordan har du det med, at der i Aarhus er politikere, som ikke kan holde på en hemmelighed, når lufthavnen forhandler med en investor?

»Det har jeg det helt forfærdeligt med, men det må de få bedre styr på i Aarhus. Jeg tager mine snakke med de to borgmestre fra Djursland og den lokale ledelse i Tirstrup, når det er nødvendigt. Men jeg har da godt nok savnet en reaktion fra erhvervslivet i Aarhus. Mener man virkelig her, at Østjylland kan være tjent med kun lufthavne i Billund og Aalborg? Kan de store virksomheder leve med det? Hvorfor er de ikke på banen?

Du har lagt mange kræfter i det udvalgsarbejde, der har set på politikernes lønninger, eftervederlag og pension. Hvordan ser du på det resultat, der er blevet præsenteret?

»Det sidste halvandet år er der blevet arbejdet intensivt med forhandlinger, men det har jo været på dagsordenen længe. Nu er der så udsigt til, at et meget bredt flertal ændrer på vilkårene, så politikere i højere grad skal aflønnes og have pension som det øvrige arbejdsmarked. Planen er, at det vedtages i efteråret og træder i kraft i næste valgperiode, så jeg håber ikke, at der kommer et valg inden og forsinker det. Men de nye regler gælder kun for nyvalgte folketingsmedlemmer.«

Når planen er fuldt indfaset, er vi i 2090 - og så vil man have sparet 30 millioner kroner i forhold til i dag. Det er om 65 år. Er det godt nok?

»Det hænger sammen med, at vi ikke kan ændre på de pensionsrettigheder, som de nuværende folketingsmedlemmer og ministre er blevet stillet i udsigt. De skal derfor ud af politik på den ene eller anden måde, før de nyvalgte har erstattet dem helt. De kan så se frem til en højere løn, men en mindre pension og farvel til eftervederlaget. Det svarer faktisk til en besparelse på 20 procent, men det skriver aviserne jo ikke om. Men vi kan ikke ændre på betingelserne for dem, der allerede er valgt.«

Det gik da fint med at forringe min efterløn og fjerne store bededag?

»Det kunne man godt, ja. Men jeg mener ikke sammenligningen holder. Den pension, som du har aftalt med din arbejdsgiver, har du selv tjent til gennem din løn. Den kan vi ikke tage fra folk, for den har de ret til. Også de nuværende politikere. Vi har diskuteret det her i 15 år, og ingen har turdet gøre noget ved det, men det gør vi nu. Heldigvis er der otte partier, der går ind for det - helt fra Alternativet til Liberal Alliance. Det er jeg meget stolt over at have været forhandlingsleder på - og nu skal man ikke diskutere det de næste 50-60 år. Nu er der ro - men vi får nok ikke ros, for det er svært at forklare folk om detaljerne, for det er kompliceret stof.«

Men du skal vel ikke på pension lige nu?

»Det bestemmer jeg jo ikke helt selv. Det er op til vælgerne, og hvis jeg ikke bliver genvalgt, skal jeg ud og finde mig et job.«

Det folketingsår, der er gået, har det gjort det lettere eller sværere for dig at blive genvalgt. Hvordan vurderer du det?

»Ved hvert eneste valg, har jeg bildt mig selv ind, at jeg får svært ved at blive valgt. Jeg har set kolleger gå helt ned, når de ikke er blevet genvalgt, men det er klogt at huske på, at man kun er i Folketinget på lånt tid. Derfor skal man nyde det hver gang, vælgerne har vist én tillid. Og det er med til at holde gejsten oppe og give den fuld gas i hver valgkamp. Man skal vise kampånd og at man er klar. Jeg ved da godt, at det er lettere for mig at blive genvalgt, hvis der bliver valgt fem eller seks fra Socialdemokratiet i Østjylland, og ikke kun en enkelt, for så skal jeg slå Nicolai Wammen, og det bliver nok ikke let.«

Men du er trods alt valgt som nummer to i Østjylland?

»Ja, men i politik går det op og ned. Vi kom skidt ud af EU-valget for et år siden, men om et år kan meget se anderledes ud. Selvfølgelig læser politikere meningsmålinger. Det er jo der man måler vores popularitet eller det modsatte - men det allervigtigste er stadig at vise resultater og gøre Danmark til et bedre land. Min opgave er derfor også først og fremmest at gøre det godt for Djursland, og det skal jeg måles på. Har jeg gjort det godt nok for folk på Djursland? Mener vælgerne ikke det, så er det klart, at de skal finde en anden. På landsplan tror jeg flere vil finde ud af, at vores statsminister faktisk er dygtig til sit job - både når der er krig tæt på os i Ukraine og når Trump vil have Grønland. Jeg er dybt imponeret over den arbejdsindsats, hun lægger for dagen. At hun som menneske kan klare det pres og den kalender - og stadig have overskud til at gøre det rigtige.«

Men vi ved, at 2025 er et valgår. Der kommer et kommunalvalg til november. Hvordan vil du involvere dig i det?

»Jeg kommer i arbejdstøjet allerede lige efter sommerferien. Man vil se mig komme mere rundt sammen med Socialdemokratiets borgmesterkandidater, Allan Gjersbøl Jørgensen i Norddjurs og Michael Stegger Jensen i Syddjurs. Jeg er glad for, at vi i Folketinget er blevet enige om at lukke salen den sidste uge op til kommunal- og regionsrådsvalget, så folketingsmedlemmerne kan bakke op om deres lokale kandidater. Vi har godt af at blive luftet lidt og komme rundt og høre, hvad folk siger.«

Hvem vil du støtte til regionsvalget - Else Søjmark eller Karoline Bergkvist Søgaard?

»Jeg blander mig ikke i det. Også selv om jeg i avisen har kunnet læse om hvem jeg støtter eller ikke støtter, men jeg har intet sagt om det - og kommer heller ikke til det. Jeg synes, at det er godt, at der er to dygtige socialdemokratiske kandidater at vælge mellem, og nu skal de have lov til at kæmpe om stemmerne. Og jeg vil godt love at stemme lokalt. Uanset om den ene eller anden bliver valgt, skal jeg jo kunne samarbejde med hende bagefter.«

Der skæres ned fra 41 til 31 i regionsrådet. Frygter du ikke, at stemmerne bliver spredt, så der slet ikke bliver valgt en kandidat fra Djursland?

»Jo, det vil være rigtig skidt. Vi skal altid være repræsenteret. Møder jeg op til et folketingsmedlem folk, som af en eller anden grund ikke vil stemme på en socialdemokrat, har jeg da bedt dem om at stemme på Venstres kandidat eller på Jens Meilvang fra Liberal Alliance, for det er vigtigt, at begge blokke fra Djursland er repræsenteret på Christiansborg. Så jeg håber godt nok, at der stadig vil være en fra Djursland i regionsrådet. Så vi må stå sammen om det og fortælle vælgerne, at de ikke skal stemme på partiet, men på en lokal kandidat.