Folketingsudvalg blev klædt på til kamp for bedre veje

Folketingets Transportudvalg er et af de vigtigste på Christiansborg, fordi det er her landsdelene kan påvirke politikerne, når der skal sættes penge af til jernbaner, havne, kollektiv trafik og ikke mindst, de veje, der binder Danmark sammen. I og uden om udvalget er der gennem årene bagt mange rævekager, når aftaler skulle forhandles på plads.

Mandag havde de to Djursland-kommuner chancen for at påvirke medlemmer af udvalget, da det besøgte Djursland. Fem stykker havde valgt at bruge mandagen på besøget. Ikke mange, når man ved, at der er 29 folketingsmedlemmer i udvalget, men formandsskabet var intakt med socialdemokraten Rasmus Horn Langhoff i spidsen og den lokalt valgte næstformand Jens Meilvang fra Liberal Alliance til at supplere. Desuden deltog socialdemokraten Jens Joel - med sommerhus i Bønnerup - samt Kenneth Fredslund-Petersen fra Danmarksdemokraterne og Peter Juel-Jensen fra Venstre i besøget, ligesom folketingsmedlem Malte Larsen fra Randers, med en fortid som lokalpolitiker i Nørre Djurs.

Ved kommunalvalget for bare fire år siden kunne man høre og se kandidater - der også blev valgt - med et valgløfte om at kæmpe for motorvej til Grenaa. Også selv om det slet ikke er op til en kommunalbestyrelse at afgøre spørgsmålet om en motorvej eller ej, men i dag er kravet forsvundet og ambitionerne skruet ned. Nu skal der kæmpes for en såkaldt 2+1 løsning, helst på hele strækningen fra Djursland-motorvejens afslutning og til Grenaa på Rute 15. Så der skiftevis kan overhales eksempelvis langsomtkørende lastbiler og landbrugskøretøjer på vejen, der tidligere blev benævnt hovedvej A15.

Landede i Tirstrup

Folketingsudvalgets besøg på Djursland blev indledt straks efter landingen med SAS fra København i Tirstrup. I Aarhus Airport tog lufthavnens direktør, Lotta Sandsgaard, ordet med et et oplæg om blandt andet lufthavnens vækststrategi med plads til efterfølgende debat. Oplægget kom også omkring processen med at bringe lufthavnen på primært private hænder. Et arbejde, der er ved at være tilendebragt, og som har formål at give lufthavnen mulighed for at håndtere dens konkrete udviklingsbehov, herunder håndtering og understøttelse af samfundskritiske forsvars- beredskabs- og sikkerhedsopgaver. I mødet deltog også Lars Dige Knudsen, bestyrelsesformand, Aarhus Airport, og Niko Blumensaat, som står i spidsen for PR og marketing i lufthavnen.

Derefter gik turen til Grenaa Havn. I første omgang gjaldt det et lukket møde med havnedirektør Henrik Carstensen og den øverste kommunale ledelse, inden dørene blev lukket op for lokalpolitikere fra de to Djursland-kommuner og pressen.

Argumenter for bedre veje

Man havde allieret sig tre tre repræsentanter fra vigtige virksomheder med behov for gode veje til og fra Grenaa - den nytiltrådte direktør for Terma i Grenaa, Søren Busk, innovationschef Mette Staal fra DS Smith, og fabrikschef Gert Fogh fra De Danske Gærfabrikker - til at komme med gode argumenter for, hvor det er nødvendigt med bedre veje.

Både Søren Busk og Gert Fogh argumenterede for, at det er svært at tiltrække kvalificerede medarbejdere til Grenaa - især fra Aarhus. Søren Busk nævnte, at man for tiden er ved at finde en ny til HR i Terma, og stillingsopslaget har været med helt samme ordlyd - blot med den forskel, at man i et havde Lystrup som arbejdssted og i et andet var det Grenaa. Der kom tre ansøgere til jobbet i Grenaa - og 60, hvis man kunne arbejde i Lystrup.

Gert Fogh fortalte i sit indlæg, at unge ingeniører, som man har et behov for at ansætte i Grenaa, kræver at få lov til at arbejde så meget som muligt hjemmefra - for at slippe for køreturen til og fre Grenaa. At bosætte sig her, selv om husene er billigere, kunne de aldrig finde på.

Begge borgmestre, Kasper Bjerregaard, (V) fra Norddjurs, og Michael Stegger Jensen, (S) fra Syddjurs, bakkede op om denne vigtige problematik - at dårlige vejforbindelser er med til at lægge hindringer i vejen for vækst på Djursland.

»Vi synes, at det er problematisk, når man i de aftaler, der er lavet indtil nu, stadig opererer med 1+1 løsning. Den helt store udfordring på strækningen er lastbiltransporter, som der kører 80.000 af om året. Der regnes også med vækst - en fordobling på fem år - på godset på Sverigesfærgen, så vi her kommer op på 70.000 lastbilskørsler, og det samme antal er nævnt i forbindelse med etablingen af Energiklyngen tæt på rute 15,« sagde Kasper Bjerregaard, der også nævnte, at Stena Recycling vil samle sine danske aktiviteter i Grenaa,« sagde Kasper Bjerregaard.

Hans Syddjurs-kollega, Michael Stegger Jensen, dokumenterede pendlernes store betydning for Djurslands virksomheder, og at mange af dem kører på strækningen dagligt. Der pendles både ind og ud af landsdelen.

»Jeg var selv en af dem, da jeg arbejdede syd for Aarhus. Og god infrastruktur er nødvendigt for at skaffe bosætning i vores kommuner, når folk skal til og fra arbejde. Men også vigtig for vores satsning på turisme, som fylder rigtig meget i begge kommuner. Vi står for halvdelen af alle overnatninger i det østjyske område - det bliver faktisk til to millioner overnatninger om året. Det er altså mange,« sagde Michael Stegger Jensen, der sluttede sit oplæg energisk af med denne appel til folketingspolitikerne: »Hvad var det, I skulle huske?«

Og hurtigt fik svaret - 2+1.

»Se bare - det virker,« kvitterede han med et smil.

Fem hurtige til borgmesteren

Inden deltagerne gik til frokosten, nåede avisens udsendt lige at stille et par spørgsmål til borgmester Kasper Bjerregaard.

Hvis I har ret i, at der allerede i dag er trængsel på rute 15, hvorfor er det så en god idé at planlægge en energiklynge med et enormt biogasanlæg, som kræver 70.000 lastvognskørsler yderligere?

»Man har jo skannet igennem for at finde den bedste lokalation - og det ender jo enten med belastning på rute 15 til Aarhus eller rute 16 til Randers. Og vi kommer ikke uden om at se på etabling af omfartsveje i den forbindelse. Det vil vi også vise folketingsudvalget, når de kører i bus herfra og til Fremtidsparken ved Rønde. Men energiklyngen og biogasanlægget vil da give yderligere tryk på vores veje. Jeg håber da, at når man skal lave linjeføringen for en omfartsvej uden om Trustrup, tænker en samlet løsning ind.«

Hvad bygger man det på, når I siger, at lastvognstrafikken med Stena Line til Halmstad vil være fordoblet inden for fem år. I dag ligger færgen stille i weekender, og med ankomst til Grenaa over middag og efter midnat, giver det vel ikke de store problemer på rute 15?

»Kommunerne Norddjurs og Halmstad har lavet en alliance og det samme har havnene i de to færgebyer, så der kommer til at ske en masse. Ikke alene med færgedriften, men også med Stena Recycling, så vi har en forventning om at se fremgang. Man skal huske på, at Grenaa jo er porten til Nordeuropa fra Sverige.«

Ja, eller Frederikshavn. Hvis du sidder langt oppe i Sverieg med et transportbehov over Kattegat, er du nok ligeglad med, om du skal sejle til Frederikshavn eller til Grenaa?

»Fuldstændig. Men det handler også om det tryk, som man vil komme til at opleve ned over Fehmarn. Her vil det sande til, hvis alt skal denne vej, så det er vigtigt, at der er noget til at supplere.«

Sidst Norddjurs Kommune fik en ordentlig dynge penge af transportpolitikerne, udover til cykelstier, var det til etableringen af en nordlig omfartsvej til Grenaa Havn. Tror du det projekt vil stå sig godt i en trafiktælling i dag? Vil man sige, at pengene var givet godt ud, når man ser, hvor få biler, der kører på vejen?

»Det er jo det, der er det sjove ved infrastruktur. Hvad er timingen og hvad skal komme først? Se bare på Hesselvang, hvor mange i dag spørger, hvorfor man ikke tænkte sig om, da det område blev etableret - med en rundkørsel eller et lyskryds. Hvis vi havde gjort det i begyndelsen af nullerne, havde vi nok fået kritik for at spilde penge på det, når der intet skete på arealet. Det er jo først sket nu. Indflyvningstiden på infrastrukturprojekter er ofte så lang, men det er etableringen af Nordre Kattegatvej, der nu giver os mulighed for store planer med Grenaa Havn. Men arbejder man med rettidig omhu, vil der ofte være en periode, hvor man undrer sig.«

Du kommer jo selv ofte ind i Grenaa fra Aarhussiden. Ser du ikke de fleste lastbiler køre til højre - i stedet for at køre til venstre for at ramme den nye omfartsvej? Selv fra Randers ser man lastbiler fortsætte ad den gamle ringvej, hvis de skal til havnen.

»Det tror jeg faktisk, at mange af dem gør. Jeg tror det har noget at gøre med, at de kører efter deres gps, og den viser ikke turen via den nye omfartsvej. Men det er da rigtigt, at eksemplet viser vigtigheden af, at vi selv lokalt følger op på tingene, når vi har fået penge fra Christiansborg.«