Fra afgrund til kommunalvalg: Kampen for livet og lokalsamfundet

Han vedgår gerne, at han har været nede og kysse asfalten i nogle år. Bogstaveligt talt.

»Jeg var helt derude, hvor jeg spurgte mig selv, om det var værd at leve videre.«

Claus Busk, 63, kandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget, reflekterer meget over livet efter, at han ved familiens og gode venners hjælp blev grebet lige før, han faldt i afgrunden.

Alkoholens forbandelser havde fået så meget tag i ham, at hver dag var en pine for ham at komme igennem, hvis der ikke var en øl i nærheden.

»Jeg kom på afvænning på Tjele, inden det var for sent. Det var hårdt, men jeg holdt ud, og det er jeg stolt af i dag,« fortæller han.

Behandlingscenter Tjele er landsdækkende og tilbyder behandling af alkoholisme, hashmisbrug, kokainmisbrug, medicinmisbrug, blandingsmisbrug og ludomani

Nu har han været tørlagt i nogle år uden tilbagefald. Hans nærmeste venner og kammerater har ikke forsøgt at lokke ham til at smage på Dronning Tuborgs bløde læber.

»Jeg har mødt respekt overalt, og accept af, at jeg drikker kaffe og sodavand i festligt lag.«

»Jeg er også opmærksom på, at jeg kan falde i igen. Fordi jeg er tørlagt nu og siger, at jeg vil være det resten af livet, er det ingen rettesnor. Man siger jo, at »en gang alkoholiker, altid alkoholiker«, og det er jeg meget bevidst om.«

Foreningsleder i 25 år

Claus Busk er født og opvokset på en ejendom lidt udenfor Nimtofte sammen med to yngre brødre. Han er uddannet i den tidligere Nimtofte Brugs, men arbejdede siden i en lang årrække på Novopan, nu Kronospan, i Pindstrup, som han flyttede til efter at have passeret de 20.

Hans fødehjem står i dag og forfalder. Det skal væltes på et tidspunkt, hvis det ambitiøse turismeprojekt ’Hjertet af Djursland’ bliver til noget.

»Jeg er ked af at skulle se mit barndomshjem stå og forfalde på denne måde. Forstår ikke, hvorfor der ikke kan stilles krav om, at det skal nedrives,« siger Claus Busk.

Det var i Pindstrup, han slog rod for alvor. Foreningslivet blev hans andet hjem. Den inkarnerede fodboldfreak og Randers FC-fan var formand for fodboldafdelingen i Viking Pindstrup i næsten 25 år, før han takkede af.

Dengang var der liv og glade dage på Pindstrup Stadion med tre seniorhold, når det gik bedst, og masser af tilskuere i stadions berømte sydkurve.

»Det var en god tid for alle, der var med, men tiderne skifter, og vi kunne se, at vi som en lille forening ikke kunne fastholde vores medlemstal, fordi yngre generationer kiggede til andre og større byer.«

Ha’ ikke ondt af mig

Hvorfor Claus Busk endte med næsen nede i asfalten, er der flere gode bud på, men han er ikke meget for at dykke ned i sin private fortid. Det bliver for meget føleri.

»Jeg vil ikke have, at folk skal have ondt af mig, fordi ansvaret for min nedtur var min egen udelukkende,« siger han.

»Kigger jeg tilbage, er der et par begivenheder, som fik vidtrækkende betydning for mig, og som jeg måske ikke fik bearbejdet ordentligt. Jeg ønsker ikke at pensle det mere ud, men du bliver selvfølgelig ikke alkoholiker fra den ene dag til den anden. Det er en glidende proces.«

Pludselig sidder man i saksen, og omgivelserne og hverdagen begynder at krakelere.

»Du mærker det ikke, hvis du uden at tænke over det drikker 3-4 øl om dagen, fordi vi sidder og hygger os, og der lige er en ved bordet, som vil give en omgang mere, inden vi skal hjem.«

»Det var sådan, det begyndte for mig, og det blev så forstærket af en række private ting, bl.a. en skilsmisse, der gjorde meget ondt, men jeg har den i dag stor forståelse for. Dengang vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var dybt ulykkelig og vidste ikke mine levende råd.«

Claus Busk cirklede lidt rundt på må og få. Forsøgte at finde fodfæste i andre forhold, men det gik ikke.

Først da han stod på den berømte afgrunds rand og kiggede ind i et helvede, gik det op for ham, at det var nu eller aldrig, hvis han skulle vælge livet til.

Helt ny verden

Claus Busk bor i dag i en lejebolig i Ryomgård og har skabt sig et netværk blandt ligesindede, der ligesom ham har været derude, hvor man ikke kan bunde.

Han deltager i ugentlige AA-møder i Aarhus, ligesom han jævnligt arbejder som tilkaldevikar på et af Tjeles misbrugscentre. Her håber han med tiden at kunne få et mere permanent job.

Hans indtog i lokalpolitik kom i stand via et vink fra et socialdemokratisk byrådsmedlem, der bad ham overveje et kandidatur.

»Jeg endte med at sige ja, og jeg synes, det er spændende, men også meget krævende. Jeg er jo nybegynder i faget og skal på rekordtid forsøge at sætte mig ind i mange ting.«

Socialdemokratiet har han fået ind med modermælken, så det var ikke svært. Derimod har det været et wakeup call af store dimensioner lige pludselig at blive en del af en kandidatliste og skulle lære sig et politisk sprog, der er helt nyt og uforståeligt.

»Jeg er socialdemokrat af den gamle skole, hvor det sociale betyder meget for mig. Jeg vil gøre noget for de mennesker, som sjældent bliver hørt i politik og som ikke råber op.«

Kører selv

Claus Busk har selvfølgelig allerede været til et hav af møder i Socialdemokratiet. I starten gav det anledning til undren.

»Jeg sad tilbage med følelsen af, at jeg var gået forkert, når jeg fortalte, hvad jeg brændte for. De kiggede bare på mig, når jeg f.eks. sagde, at kommunens misbrugspolitik slet ikke var god nok, og at mange unge ikke trives. De rystede ikke på hovedet, men jeg følte ikke, at de lyttede.«

»Hovedparten af dem, der stiller op til et kommunalvalg, har jo gode uddannelser og jobs, og jeg har også skullet vænne mig til at lære et nyt sprog og forstå mennesker, som kommer fra en helt anden virkelighed end mig, men jeg vil ikke lave om på mig selv.«

Claus Busk forklarer, at han gerne vil sætte byer og landsbyer i det gamle Midtdjurs på det syddjurske landkort.

»Det gør da ondt at høre, at borgere i Pindstrup må flytte til Auning, når de bliver gamle, fordi der ikke er seniorboliger i Pindstrup. Det kan vi ikke være bekendt. Jeg synes i det hele taget, at vi skal have mere fokus på landdistrikterne og de mindre byer, og se om vi ikke kan gøre meget mere herude sammen med borgerne.«

Foreningslivet

Som gammel foreningsmand ved Claus Busk om nogen, hvor skoen trykker, og han konstaterer, at tidligere tiders aktive foreningsliv i f.eks. den tidligere hjemby Pindstrup er en saga blot.

»Jeg har ikke løsningen på, hvad der kan gøres for at sikre de mindre foreninger, men jeg synes, at kommunen skal sætte meget mere lys på foreningernes vilkår. Jeg synes forståelsen af, hvorfor det er godt, når et fodboldhold eller håndboldhold fungerer og børnene trives med det, ikke er der. Den dag holdidrætterne ikke er der mere, har vi et problem, og så er vi tilbage ved unges trivsel.«

En ægte amatør

Amatør kommer af det latinske ord amator ’elsker’. En amatør er en person, der beskæftiger sig med en aktivitet uden at være professionel eller have formel uddannelse eller erfaring inden for området.

I den forstand er Claus Busk en ægte amatør.

En der er gået til lokalpolitik for at lære og blive klogere, men også for at give de mennesker stemme, som han snakker jævnt og muntert med om store og små problemer og glæder.

»Jeg har ingen anelse overhovedet, om jeg kan samle stemmer nok til et mandat, selvom politik fylder meget fra jeg står op hver morgen og til jeg går i seng igen. Der er mange ting, jeg ikke forstår og som også hidser mig op.«

I de sidste par måneder op til valgdatoen 18. november vil Claus Busk trave gader og stræder tynde og forsøge at skærpe fornemmelsen af, hvad der rører sig blandt borgerne ude i de mindre byer og landsbyer.

»Jeg vil lytte til dem for at blive klogere. Det er ikke sikkert, jeg vil give dem ret i alt, men det de fortæller mig, vil jeg bære ind i byrådet, hvis jeg bliver valgt,« understreger Claus Busk, der er far til to døtre på den anden side af 30 og som har skænket ham fire børnebørn.

Når han kigger på sin familie, er han ikke et sekund i tvivl om, at det var det rigtige at komme i behandling og få kickstartet sit liv fyldt med erfaringer, som hans deroute førte med sig.