Analyse: Tidligere rådmand ville hjem i seng. I aften er der 282 millioner grunde til at blive oppe

Der er mere end plus og minus på spil, når Aarhus Byråd går til budgetforhandlinger i et valgår. Opmærksomheden mod rådhuset vokser, og partier vil efterlade hvert deres fingeraftryk i den endelige aftale. Alligevel er det næsten givet, at aftalen først lander ud på natten til fredag. Det var udelukket, da Jette Skive sad i byrådet. Den tidligere DF-rådmand insisterede på fornuftig sengetid frem for natteroderi. Nu er hun væk – og Excel-aktivister og krakiler kan folde sig ud til den lyse morgen.

Forhandlingerne gik officielt i gang i mandags og torsdag dag, aften og nat er kalenderen ryddet for at komme i mål. Inden torsdagens møder, lader der til at være god stemning i lokalet. Herfra lyder det, at udelukkelsen af de tidligere medlemmer af Enhedslisten, Viggo Jonasen og netop ekskluderede Solveig Munk har løftet humøret og troen på fremdrift.

Budgetforhandlingerne er på mange måder en svendeprøve for borgmester Anders Winnerskjold (S). Fra flere partier er der ros for, hvordan han indtil videre har styret processen. Presset vil dog stige i løbet af torsdagen efterhånden som pengene bliver brugt og alle skal kunne gå derfra med noget, der ligner en sejr.

For de fleste partier, der vil forbindes med ansvarlighed, har en klar interesse i at skrive under på budgetaftalen, uanset hvornår den lander. Hvor langt man vil gå, viser forhandlingerne på kanten af seneste valg i 2021. Venstre var godt nok med til det sidste, men inden blækket var tørt, kaldte man daværende borgmester Jacob Bundsgaards forhandlingstaktik for »et udemokratisk show«.

I dag er borgmesteren en anden. I juni samlede han byrådet om en anlægsaftale på 700 mio. kr. og de aktuelle budgetforhandlinger er der langt mere at forhandle om en normalt.

Typisk har der over de seneste 10 år kun været mellem 40 og 50 mio. kr. i puljen. Op til sidste valg i 2021 var der reelt kun 1 mio. kr. tilbage at fordele i de afgørende forhandlinger. I dag er råderummet over de kommende fire år på 1.128 mio. kr. eller 282 mio. kr. om året.

Forklaringen er både teknisk og politisk. Økonomiaftalen med finansminister Nicolai Wammen sender over 700 mio. kr. til Aarhus fra 2026-2028. Den store Robin Hood-ordning, hvor kommuner med mange velhavere og store selskaber skal sende en del af pengene videre til andre kommuner med dårligere forudsætninger, giver yderligere en milliard i samme periode. Her hjælper det, at Aarhus er rig på studerende, men relativt fattigere på topskatteydere.

Derudover giver befolkningstilvæksten et plus på 230 mio. kr. Og selvom sociale udgifter og sundhedsposter presser, stiger indtægterne trods alt hurtigere. Salg af ejendomme og eftertragtet jord hjælper også på indtægterne. Selskabsskatten bidrager også med 411 mio. kr. – dog langt fra rekordåret 2025, hvor energihandlerne i byen havde kronede dage.

Der bliver flere aarhusianere, og det bidrager med ekstra 230 mio. kr. fra 2026 til 2028. Befolkningstilvæksten er højere end andre kommuner, og med et uændret serviceniveau og gamle aftaler om konstant reduktion i administrationsudgifterne kan det mærkes.

Men forventningerne er ikke uden grå skyer. Et efterslæb fra dårlige regnskaber i 2023 og 2024 tynger, og enkelte socialt tunge borgersager kan dræne kassen for millioner.

Midt i det hele forsøger borgmester Anders Winnerskjold (S) at sætte retningen: 212 mio. kr. til velfærd og trængsel – fuldt i tråd med hans valgudspil om flere boliger og billigere billetter. Tilbage er 70 mio. kr. til f.eks. kultur, enkeltsager og de symboler, som partierne kan tage med hjem og vise frem i valgkampen. Med hele 244 forslag – rekord – bliver slaget hårdt, uanset at det er valgår.

For aarhusianerne bliver budgettet næppe et samtaleemne ved køledisken, og selv borgmesteren må være kreativ, hvis det skal blive en stor begivenhed på Tik Tok. De færreste vælgere vil gå i stemmeboksen med fordelingen af de 282 mio. kr. i tankerne. Men i valgkampens logik er en underskrift på aftalen guld værd. Hvert parti kan hive ét frem og sige: Se, vi gjorde en forskel. Og sådan bliver et regneark i et valgår til politisk ammunition. Spørgsmålet er blot, hvem der formår at ligne den største vinder.