Analyse: Winnerskjolds ilddåb blev et drama – og en optakt til et endnu vildere valg

Meget var som det plejer, da partiernes brogede forhandlingsdelegationer af politikere og bagland torsdag formiddag indtog lokalet på rådhuset, hvor 1,4 mia. kr. skulle fordeles over fire år på baggrund af 244 ønsker og en mærkbar bevidsthed om valget, der afvikles om nøjagtig to måneder.

Og så alligevel ikke.

Det var borgmester Anders Winnerskjolds første gang for bordenden. Han fik ros for sin ledelse – »irriterende dygtig«, som nogen sagde – selvom han flere gange måtte skrabe bunden af sin tålmodighed. Den er ikke så udstrakt som forgængerne Bundsgaards og Wammens, der excellerede i udmattende maratonforhandlinger.

Winnerskjolds prøvelser hænger sammen med dagens andet usædvanlige forhold: Et drama, der kunne få selv den mest hærdede embedsmand til at finde popcornene frem og som kan få vidtrækkende konsekvenser.

Helt usædvanligt foregik forhandlingerne uden den radikale rådmand Rabih Azad-Ahmad. I stedet havde partiet valgt en delegation anført af Metin Lindved Aydin. Rådmanden var dermed sat uden for direkte indflydelse på, hvor mange penge der skulle tildeles kultur, sport og fritid.

Efter sigende kæmpede de radikale kulturens kamp ved forhandlingsbordet. Også mere end man var vant til og måske også i en form og i et omfang, der ikke harmonerer med partiets tre mandater. Sidst på eftermiddagen, under en pause i forhandlingerne, blev de radikale kaldt ind på borgmesterens kontor. De kom ud som efter en skole-hjem-samtale uden klap på skulderen. Det var blot en forsmag på det opgør, der ventede.

Af de historisk mange forslag koncentrerede de fleste sig om miljø, byudvikling og infrastruktur. Helt ude af vater med hvad der optager mange aarhusianere, er man tilsyneladende ikke på rådhuset. Fra flere sider lød det, at forhandlingsprocessen kørte som et smurt F1-pitstop. Allerede før aftensmaden var der forhåbninger om en tidlig, god og ikke mindst bred aftale. Det sidste ville være vigtigt i Anders Winnerskjolds bestræbelser på at fremstå som en borgmester, der kan samle. Sådan gik det ikke helt.

Hvor i byen de forskellige partier spiser aftensmaden er altid forbundet med traditioner og tolkninger. Venstre og Radikale fortrak til Brasserie Belli, hvor i hvert fald Gert Bjerregaard indtog bøf bearnaise. Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen nappede noget, der lignede en pølsemix ved Havnens Perle, tro mod sine mærkesager. SF gik på Street Food, mens de konservative tog for sig af Zafrans afghanske, indiske og tyrkiske tagselvbord.

Resultatet af forhandlingerne er en budgetbuffet med lidt for enhver smag med velfærden som hovedret; mere hjælp til udsatte borgere, flere lærere og pædagoger i skoler og dagtilbud, en styrket demensindsats, mere støtte til børn med brug for specialundervisning. Og bliver intentionerne til virkelighed, kan aarhusianerne også glæde sig til en renere, grønnere, mere levende og sågar mere julet by.

Kultur og Borgerservice ser ud til at måtte nøjes med resterne. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice er i forvejen udfordret af, at befolkningstallet stiger, mens bevillingerne til området samtidig er faldet. Aarhus Symfoniorkester har mærket konsekvensen. Teater Katapult kommer i den grad til det. Trods ihærdige forsøg til det sidste lykkedes det ikke at overbevise politikerne om, at en midlertidig bevilling skulle forlænges.

Kultur og Borgerservice får desuden en række ekstraregninger, der skal betales som følge af lovændringer.

Der er derfor ikke noget at sige til, at kulturforvaltningen var ekstra nervøs for, hvordan forhandlingerne gik. Deres rådmand kunne de jo ikke spørge. Resultatet var som frygtet og leveret med et drama, der var en af byens teaterscener værdig.

Omkring kl. 22.20 var der en kort pause. Da mødet skulle fortsætte fem minutter senere, måtte Winnerskjold spejde langt efter de radikale, der havde forskanset sig i gangens fjerneste lokale. Winnerskjold bankede på, gik ind, men kom ikke ud igen. Et stykke tid efter vendte borgmesteren tilbage til forhandlingerne. Metin Lindved Aydin & Co. fulgte kort efter, men nåede knap at sætte sig ved bordet, før de igen var ude. Endegyldigt. Lindved Aydin var oprevet. Med 5 mio. kr. af den årlige pulje på 282 mio. kr. havde kulturen fået for lidt i et år med et ekstraordinært stort råderum, rasede han.

Radikale Venstre er et parti med nye toner. Ingen på rådhuset kan huske en budgetaftale uden en radikal underskrift. Så det er ikke for meget at sige, at det var en historisk aften og en aften, der vil blive husket, også på konstitueringsnatten om to måneder. Anders Winnerskjold var ærgerlig over, at det gik sådan. Nogen måbede og godtede sig over balladen. For de radikales vilde exit åbner mindst to flanker; dels vil partiet under valgkampen komme under beskydning for at være nogen, der ikke er villige til at samarbejde. Og kan de andre partier regne med dem ved konstitueringen? Herunder ikke mindst Winnerskjold. Man kan spørge, om problemet ikke er størst for de radikale.

Kommunens nye budget er én ting – men den reelle sprængladning ligger i de reformer, der venter efter valget. Det betyder markante usikkerheder, særligt mod slutningen af budgetperioden i 2029.

Særligt sundhedsreformen er en joker. Kommunerne skal i fremtiden betale regionerne, når borgere er på sygehuset. For kommunen betyder det, at sundhed ikke kun handler om forebyggelse, men også et hurtigt løbende taxameter.

En reform af beskæftigelsesindsatsen og udligningen mellem kommunerne er også under opsejling, og det er langt fra givet, at resultatet vil falde ud til Aarhus’ fordel. Det er heller ikke sikkert, at fremtidige økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen bliver af samme karakter som de seneste. Wammen skal balancere kommuner og kugler.

Skandalen om ejendomsvurderingerne rammer også kommunen. 150.000 ejendomme mangler stadig at blive vurderet. Resultatet af vurderingerne vil, når de engang kommer, have betydning for grundskylden og er også et tandhjul i det kommunale udligningssystem.

Trods det radikale exit bestod Anders Winnerskjold sin store generalprøve som borgmester. Aftalen blev også uden Velfærdslisten, der allerede mandag måtte forlade mødet. Der var respekt fra aftalepartierne, da de ved midnat kunne forlade rådhuset. På rådhuspladsen var flere biler klisteret til med politikernes ansigter og valgslogans. Winnerskjold er ved at indtage lokalerne på Park Allé, hvor der engang boede en bager. Med kig til borgmesterkontoret og de busser, der nu skal være billigere at benytte.

Budgettet er på plads. Men konsensus har taget et knæk – og de virkelige udfordringer ligger først på den anden side af valget.