Forsker: »Det er en usædvanlig budgetaftale«

Alt tyder på, at det har været en rigtig svær omgang budgetbehandlinger i år.

Det bekræftes af flere ting. Først og fremmest, at det har taget så lang tid at blive enige. Dernæst, at Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti tidligt trak sig fra forhandlingerne, fordi de ønskede, at den omkostningsbestemte husleje skulle droppes.

Det har Socialdemokratiet slet ikke været klar til, og derfor skulle der findes andre samarbejdspartnere.

Som noget helt nyt har selv Østbroen været kaldt ind til forhandlingerne. Det endte dog ikke med et ja fra begge sider. Alt tyder på, at slagsmålet om klimabroen kontra en østbro alligevel gjorde gabet for stort mellem parterne.

Derfor endte det med, at Socialdemokratiet indgik forlig med Radikale Venstre, SF og de tre løsgængere, Daniel Madié, Bo Vestergaard og Jens Peter Hansen.

Snævreste flertal i mange år

Men stemmetallene ender med 15 ud af 31 byrødder. Så der mangler én stemme.

Hvad gør Torben Hansen så?

Jo, han spørger Enhedslisten og Velfærdslisten, om de vil være med. Det vil de. Men ikke helt alligevel.

Meget ekstraordinært har Enhedslisten og Velfærdslisten lovet at stemme blankt. Manøvren baner vej for et flertal for ændringerne, samtidig med at de to lister markerer afstand til forliget. Konsekvensen er, at specialskolerne tilføres ni millioner kroner over to år, og at den omkostningsbestemte husleje bevares.

Dermed ender budgettet med at blive stemt igennem med det snævreste flertal set i mange år. 15 for, tre undlader at stemme og 13 imod.

Kommunalforsker Roger Buch kalder løsningen for usædvanlig og peger på, at det skyldes det meget svage flertal.

»Det er meget usædvanligt. Jeg har ikke hørt om den slags aftaler før, hvor partier får indflydelse og som betaling ikke stemmer imod. Modellen betyder, at der fås indflydelse på budgettet uden at forpligte sig på helheden, hvilket strider imod almindelig politisk logik, hvor der normalt skal tages ansvar for helheden, hvis et parti vil have indflydelse,« siger Roger Buch til Din Avis og fortsætter:

»Min tolkning er, at det har været meget svært for borgmesteren at få flertal, og derfor er denne løsningsmodel strikket sammen.«

Din Avis har spurgt Torben Hansen, om Roger Buch har ret.

»Det kan godt være, Roger Buch kalder det usædvanligt – jeg kalder det det muliges kunst. Vi har et ansvar for at få et budget på plads til 100.000 borgere og over 7.000 medarbejdere. Jeg ville helst have haft hele byrådet med, men det kunne ikke lade sig gøre i år. At nogle stemmer blankt, ændrer ikke på, at vi har en aftale med klare prioriteringer – også på specialområdet,« siger Torben Hansen til Din Avis.

Hvad er du mest stolt af i budgettet?

»Vi har fået 40 millioner til ombygningen på Kristrup Skole, vi genåbner nogle af ældrecaféerne og på ældreområdet bevarer vi 14 dages rengøring. Vi går i gang med at bygge plejehjem i Dronningborg. Vi kommer hele vejen rundt på børn, skole og ældre, og det, synes jeg, er rigtig godt. Og så er jeg glad for, at det ikke kun handler om mursten, men også om mennesker,« siger Torben Hansen.

Hvorfor er strid om husleje vigtig?

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står uden for budgettet.

Det har tvunget borgmester Torben Hansen til at finde andre samarbejdspartnere. I de seneste år har det ellers primært været Venstre og Socialdemokratiet, der har trukket budgetlæsset.

De tre liberale partier kritiserer i en fælles pressemeddelelse, at Socialdemokratiet med borgmester Torben Hansen i spidsen ser bort fra anbefalinger i hvidbogen ’Fremtidens Randers’ - et arbejde der ifølge partierne har kostet omkring 1,5 millioner kroner.

De peger på behovet for at afskaffe den omkostningsbestemte huslejeregulering for at tiltrække flere ressourcestærke borgere og skabe en mere balanceret by.

Vil ikke droppe det

Torben Hansen afviser med følgende forklaring:

»Langt de fleste kommuner, også dem vi normalt sammenligner os med, anvender omkostningsbestemt husleje, og erfaringen der er, at det kan fungere uden at kvæle investeringerne. Når andre kan få det til at virke, kan vi også i Randers,« siger borgmesteren og tilføjer:

»Jeg forstår godt indvendingen om, at Randers’ midtby er særlig. Vi har en middelalderby med fredede og bevaringsværdige ejendomme, hvor renoveringer er dyrere og mere komplekse. Det er netop derfor, vi historisk har støttet med byfornyelsesmidler. Men forskellen i bygningsmasse betyder ikke, at vi skal opgive styringen af huslejen. Det betyder, at vi skal administrere den klogt og forudsigeligt, så både lejere og seriøse udlejere kan se en vej.«

»Vi skal sikre rimelige huslejer og modvirke skæve incitamenter, samtidig med at vi holder hånden under et marked, der fortsat renoverer og udvikler ejendomme. Hvis der er justeringer, vi kan lave inden for lovgivningen - for eksempel i sagsgange, tidsfrister eller vejledning til ejerne - er jeg åben for det. Men at droppe omkostningsbestemt husleje som princip, mener jeg ikke, er vejen.«

»Og så vil jeg gerne have proportionerne med. Vi har også et kæmpe fokus på de unge uden job eller uddannelse og på at få midtbyen til at trives. Huslejereglerne er én brik i det puslespil - ikke hele billedet.«