Virkeligheden banker på. Nu vakler rådhuset

Det ligner en virkelighedsvækkelse, der i øjeblikket skyller ind over rådhuset. Det er nu nok nærmere valgkampstaktik forklædt som eftertænksomhed.

Venstre og Det Konservative Folkeparti er brudt ud af aftalen fra 2017 om, at ansvaret for 900 aarhusianske veje skal skubbes over på grundejerne. På teknokratisk kaldes det »nedklassificering« og »harmonisering«. På jævnt aarhusiansk: Politikerne sender regningen og besværet – men ikke friheden – videre til husejerne. Man kan også oversætte det til »en skævt fordelt ekstra skat«.

Det er ikke kun Aarhus, der har svaghed for den slags regnearks-fiduser. Også andre kommuner har været vilde med tricket – så vilde, at den daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) allerede i 2010 måtte hive i nødbremsen: Kommuner må ikke udlicitere asfalt bare for at redde en skrantende økonomi. Derfor er det også pudsigt, at Socialdemokratiet og SF’s første reaktion var et bekymret: »Jamen hvor skal pengene så komme fra?« Svaret blafrer stadig i vinden, omtrent lige så tungt og uklart som, hvad det vil koste af stoppe privatiseringsiveren. Nu er det op til en 10-dages forespørgsel at finde hoved og hale i tallene.

Vækkelsen rammer ikke kun vejene, men også gaderne. Især dem i midtbyen, hvor detailhandlen råber så højt om problemerne, at politikerne stimler sammen, som var det et regulært ophørsudsalg.

SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet fandt i denne uge sammen om et nyt udspil. Der skal oprettes et detailråd og det skal være nemmere at være håndværker og erhvervsdrivende i midtbyen. Forslaget indeholder også en forsøgsordning med aften- og natlevering af varer samt en analyse af detailhandelens vilkår i hver byrådsperiode for at kvalificere byrådets beslutninger.

Men konkurrencen om nu at være erhvervslivets bedste ven er hård. Venstre nåede nemlig et par dage forinden at præsentere sit eget katalog af gode hensigter. Partiet kræver »fakta før symbolpolitik«, »rimelige parkerings- og adgangsforhold« og »sommergågader med måde«.

På samme måde satte Bang rekord i bakgear, da han pludselig bremsede en forlængelse af Jægergårdsgade status som sommergågade med ensretninger og betonklodser. Det skete efter et døgn og tre henvendelser fra vrede butiksjere.

Indtil videre består aftalen om, at flere aarhusianere over det kommende år må overtage vejene. Det skaber ballade og usikkerhed, og for at understrege den aktuelle virkelighedsvækkelse, er det interessant at hæfte sig ved, hvad den konservative rådmand for teknik og miljø, Nicolaj Bang sagde til Stiften, da han og V-leder Christian Budde trak sig fra den aftale, som de ellers flere gange har bekræftet opbakningen til.

»Det blev vedtaget af nogle politikere, hvor størstedelen ikke sidder i byrådet længere. Til gengæld er det os, der står her nu, der har oplevet konsekvenserne, for vi får jævnligt henvendelser fra folk, der føler sig klemt i den her proces.«

Man kan håbe, at der ikke blot er tale om en midlertidig erkendelse på grund af valgkampen, men at den også vil præge byrådsarbejdet bagefter. For længe har praksisnær fornuft stået i skyggen af ideologi og symbolpolitiske markeringer. Og for længe har embedsværket formet virkelighedsopfattelsen gennem begreber, notater og slides. Men virkeligheden opleves bedst i live – ikke i en powerpoint.

Vi burde i grunden hylde politikere, der tør erkende, at der er blevet klogere. Hellere det end politikere, der stædigt holder fast i gamle beslutninger, der ikke er svaret på nutidens problemer. At der så lige op til valget den 18. november er så mange, der er blevet klogere, kan man tænke over.