Kvinder i front for tre partier - Her er de 83 kandidater, der kæmper om magten
Til november skal du til valgurnen og stemme på den politiker, eller det parti, du gerne vil have stemt ind i byrådet. Her er et hurtigt overblik over kandidaterne.
Valgkampen spidser til og i mandags, den 6. oktober, blev kandidatlisterne til kommunalvalget tirsdag 18. november offentliggjort. Nu har du omsider mulighed for at dykke ned i, hvem i dit nærområde, der er med i kampen om en af de 29 pladser i Skanderborgs byråd.
I alt stiller 83 kandidater fordelt på 11 partier op til kommunalvalget. 26 af dem er kvinder, 57 er mænd. I front for tre partier står en kvinde, mens der er en mand i front for syv. SF skiller sig ud ved både at have en mandlig og en kvindelig spidskandidat.
Spidskandidaterne for de 11 opstillede partier er Frands Fischer for Socialdemokratiet (A), Anne Heeager for Radikale Venstre (B), Christian Wibe-Marker for Det Konservative Folkeparti (C), Claus Leick og Charlotte Vindeløv for SF - Socialistisk Folkeparti (F), Peter Kruse for Liberal Alliance (I), Malene Ringberg for Moderaterne (M), Frank Rune Kristensen Nielsen for Dansk Folkeparti (O) Jens Szabo for Venstre (V), Martin Frausing Poulsen for Danmarksdemokraterne (Æ), Peter Kjær for Enhedlisten – De Rød-Grønne (Ø) og Trine Vind for Alternativet (Å).
I forhold til valget for fire år siden kan du ikke længere stemme på Nye Borgerlige. Til gengæld er der kommet to nye partier til: Moderaterne og Danmarksdemokraterne.
Flere af navnene på opstillingslisterne er kendte ansigter fra det nuværende byråd. Frands Fischer, Trine Frengler, Andreas Tang-Brock, Frank W. Damgaard, Tommas Leth og Jesper Arbo Frederiksen genopstiller på den socialdemokratiske liste.
Fra Radikale Venstre genopstiller Anne Heeager og Ole Drøgemüller. Han forlod i 2023 Socialdemokratiet og meldt sig under fanerne i den radikale byrådsgruppe i efteråret 2024.
Fra Det Konservative Folkeparti genopstiller Christian Wibe-Marker, Torben Wallner, og Birgitte Majgaard. Fra SF genopstiller Charlotte Vindeløv og Claus Leick, mens Malene Ringberg genopstiller for Moderaterne. Hun forlod i 2023 Socialdemokratiet og blev løsgænger og har siden foråret i år repræsenteret Moderaterne i byrådet.
Jens Szabo, Christina Bottke, Claus Bloch, Morten Møller og Sebastian Støckler genopstiller for Venstre, mens Martin Frausing Poulsen genopstiller for Danmarksdemokraterne. Han meldte sig i september 2022 ud af Dansk Folkeparti og blev løsgænger. Siden foråret 2023 har han repræsenteret Danmarksdemokraterne i byrådet.
Og endelige genopstiller Peter Kjær for Enhedslisten – De rød-grønne.
Otte af de nuværende medlemmer af byrådet genopstiller ikke. Det gælder Jørgen Naut (A), Karen Schack Lindemann (A), Miriam Lund Rahbek (V), Birte M. Andersen (V), Thomas Cordtz (C), Tage Nielsen (B), Karina Kirk (D), Mira Saga Issa Bloch (Å).
Kandidaterne
A. Socialdemokratiet (sideordnet opstilling)
Frands Fischer, Gl. Rye
Trine Frengler, Herskind
Andreas Tang-Brock, Ry
Schmidt Pedersen, Skanderborg
Henning Sejer Jakobsen, Hørning
Charlotte Strandgaard, Bjedstrup
Frank W. Damgaard, Stilling
Tommas Leth, Stilling-Gram
Ditte Højvang Petersen, Ry
Jesper Arbo Frederiksen, Galten-Skovby
Johan Hjorth Jacobsen, Hylke
Lars Jegstrup, Galten-Skovby
Dennis Bramsen, Skanderborg
Frank Møller Worch, Skanderborg
Michael Stensig Bertelsen, Hørning
B. Radikale Venstre (sideordnet opstilling)
Anne Heeager, Skanderborg
Kristian Kilt, Stjær
Kristian Risager Larsen, Galten-Skovby
Ole Drøgemüller, Galten-Skovby
Katja Hillers, Ry
René Gabs Bargisen, Skanderborg
Rasmus Bergholdt, Skovby
Hanne Stender Damkjær, Hørning
Lærke Klitgaard, Ry
Christoffer Schou, Skovby
Bo Dencker, Skanderborg
C. Det Konservative Folkeparti (sideordnet opstilling)
Christian Wibe-Marker, Skanderborg
Birgitte Majgaard, Galten-Skovby
Torben Wallner, Hørning,
Lena Aavild, Ry
Lasse Damsø Pedersen, Skanderborg
Lars Clausen, Tebstrup
Henning Elgaard Andersen, Hørning
F. SF - Socialistisk Folkeparti (sideordnet opstilling)
Charlotte Vindeløv, Gl. Rye
Claus Leick, Ry
Brian Fuglsang, Skanderborg
Rasmus Wagner, Galten
Laura Riddersholm, Alling
Søren Lahn Sloth, Virring
Bente Strager, Gl. Rye
Ole Juhl Jeppesen, Veng
Matilde Bjerregaard, Herskind
I. Liberal Alliance (sideordnet opstilling)
Peter Kruse, Skanderborg
Victor Johan Andrea, Skanderborg
Jesper Pilgaard Koldsø, Galten-Skovby
Per Laursen, Skanderborg
Michael Valentin Ilsø, Hørning
Linda Andrea, Skanderborg
Thomas Madsen, Skanderborg
M. Moderaterne (sideordnet opstilling)
Malene Ringberg, Hørning
Susan Kronborg, Skanderborg
Arnbjørn Vatnhamar, Gjesing
Claus Wiese, Skanderborg
O. Dansk Folkeparti (sideordnet opstilling)
Frank Rune Kristensen Nielsen, Hylke
Daniel Aage Holm, Ry
Vivian Frederiksen, Hørning
Eigil Frederiksen, Hørning
V. Venstre (sideordnet opstilling)
Jens Szabo, Ry
Annette Haagerup, Gl. Rye
Arne Lægaard, Skanderborg
Bettina Rix, Galten-Skovby
Christina Bottke, Skanderborg
Claus Bloch, Låsby
Martin Ingemann-Kristiansen, Virring
Morten Møller, Galten-Skovby
Peter Glibstrup, Voerladegård
Sebastian Støckler, Hørning
Steffen Gram Lauridsen, Gl. Rye
Æ. Danmarksdemokraterne (sideordnet opstilling)
Martin Frausing Poulsen, Veng
John Haarup Laursen, Stjær
Poul Melgård Johansen, Låsby
Jørgen Høilund-Carlsen, Skanderborg
Henning Baverslund Jokumsen, Vitved
Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne (Partiliste)
Peter Kjær, Låsby
Natalia Rafn, Gl. Rye
Anette Cecilie Skriver, Gl. Rye
Tine Riisbøll, Skanderborg
Henrik Qvist, Gl. Rye
Maj Bjerno, Galten
René Rafn, Gl. Rye
Iben Bitsch, Skanderborg
Simon Enni, Ry
Å. Alternativet (sideordnet opstilling)
Trine Vind, Søballe
Rødt og blåt valgforbund
Samtlige partier til kommunlavalget har indgået aftale med andre partier om et teknisk valgforbund. Det betyder, at man i fordeling af mandaterne ser på valgforbundets samlede antal stemmer. Formålet er at minimere stemmespil.
TIl kommunalvalget har er der indgået valgforbund mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Enhedslisten og Alternativet på den ene side og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne på den anden side.
Er du forhindret i at afgive din stemme på valgdagen, har du mulighed for at brevstemme frem til den 14. november. I Skanderborg Kommune kan du brevstemme hos Borgerservice på Fælleden og på kommunens biblioteker i Ry, Galten, Hørning og Skanderborg.