»De lover os jo noget andet«. Flotte visioner og nye politikker frustrerer

Er det ét emne, der for alvor kan få vælgerne på barrikaderne i Skanderborg, så er det folkeskolen.

Det viser en ny måling fra Epinion, som har spurgt 1.116 borgere i kommunen, hvilke emner de mener er de vigtigste, som politikerne skal forholde sig til op til valget. Her skiller et emne sig markant ud: skole og uddannelse. Hele 47 procent af de adspurgte svarer, at det er det vigtigste emne i valgkampen.

I flere år har folkeskolerne i Skanderborg fået færre penge per elev end landsgennemsnittet. Faktisk er kommunen en af de kommuner i landet, der bruger færrest kroner på folkeskolerne.

De mange år med små skolebudgetter har haft store konsekvenser, mener Jane Hagelskjær, formand for skolebestyrelsen på Morten Børup Skolen, og næstformand Nadja Herholdt.

Sammen med de forældrevalgte skolebestyrelser på otte andre skoler i kommunen har de taget initiativ til et debatmøde onsdag 5. november, hvor de håber at åbne lokalpolitikernes øjne for situationen i folkeskolerne og få klar besked om, hvad de forskellige kandidater har af planer på skoleområdet.

»Vi håber med debatmødet at skabe opmærksomhed om skolernes massive økonomiske problemer. For to år siden forsøgte vi det samme, da vi og andre skolebestyrelser nægtede at godkende budgettet. Intet er ændret siden,« understreger Jane Hagelskjær.

»Overordnet set håber vi at få tydeliggjort konsekvenserne af, at Skanderborg i flere år har udsultet skoleområdet og ligger under landsgennemsnittet for, hvad der bruges af penge per elev. Vi vil også gerne sætte fokus på det paradoksale i, at Skanderborg kommer med mange nye, gode politikker, men ude i praksis ser vi en helt anden virkelighed,« tilføjer hun.

Derfor mener skolebestyrelserne, at det er på høje tid at spørge byrådskandidaterne, hvad de helt præcist vil gøre for folkeskolerne de næste fire år.

»Vi ønsker at de skal komme i øjenhøjde med deres borgere og høre på, hvad det er, vi oplever, og hvad det er for ønsker, vi har for folkeskolens fremtid,« forklarer Nadja Herholdt.

Som forældrevalgte i skolebestyrelsen på Morten Børup Skolen har de over de seneste år oplevet en skolemodel, de finder mere og mere presset.

»Vi har en utrolig skrabet skolemodel. Vi har ingen tolærerordning, ingen mulighed for differentieret undervisning og ingen penge til vedligehold. Der er heller ikke længere noget, der hedder lejrskole. Alle de indsatser, der skulle skabe mere trivsel og fællesskab i klasserne er skåret kraftigt ned – der er overhovedet ingen penge til at reagere på den nye børne- og ungepolitik. Hele tiden skæres der ind til benet for at få økonomien til at hænge sammen,« understreger Jane Hagelskjær.

»Der kan aldrig ske noget nyt. Igen og igen hører vi, at ”det er der ikke penge til”. Bygninger og legeplads er i forfald, faglokalerne er ikke opgraderet, siden jeg selv gik på skolen. Budgettet overskrides år efter år og underskuddet akkumuleres. Almentilbuddet udhules og specialtilbuddet kører på et minimum. Der er ikke penge til, at lærerne kan uddanne sig og blive klædt på til den nye inklusionsdagsorden. Det er skræmmende at se, men de økonomiske rammer er der ikke til at gribe de børn, der har behov for det. For os at se, er der ikke engang penge nok til at drive en minimumsfolkeskole,« konstaterer Nadja Herholdt.

Jane Hagelskjær og Nadja Herholdt gør det klart, at skolerne gør alt, hvad der er muligt. Nu vil de have politikerne på banen for at fortælle, hvad de vil gøre ved det.

»Politikerne lover os jo noget andet end det, vi oplever ude på skolerne. De har mange flotte visioner, men bliver det nogensinde virkelighed? I den nye børne- og ungepolitik står der, at alle børn skal udfordres på det niveau, de er på. Ja, den er god med jer. Alle får det samme her. Der er ikke noget at løfte med, det er breddeundervisning over en kam.«