Spidskandidat: Tid til at gentænke skolestrukturen i kommunens største by

Spidskandidat for Natur- og Velfærdslisten, Ulf Harbo, er bekymret over den alarmerende situation i folkeskolerne i Norddjurs.

Et notat til Børne- og Ungdomsudvalget dateret 7. oktober 2025 afslører, at 19,4 procent af eleverne ikke består dansk og matematik.

Oplysningen bekymrer Ulf Harbo og får ham nu til at reagere.

»Som skolelærer, far og politiker er jeg dybt forfærdet over, hvordan folkeskolerne i Norddjurs svigter børnene både med hensyn til trivsel og faglighed,« siger han.

Trivsel og faglighed

Ulf Harbo understreger, at trivsel og faglighed er uadskillelige.

»Hvis ikke man trives, er det meget mere vanskeligt at få noget konstruktivt ud af undervisningen, lære noget og i sidste ende bestå dansk og matematik ved at opnå minimum 02 til afgangsprøven,« forklarer han.

Han henviser til, at trivselsmålinger viser, at børnene i Grenaa trives markant dårligere end landsgennemsnittet og andre skoler i Norddjurs.

Gentænk skolestrukturen

Ulf Harbo vedgår, at han ikke har fulgt skoleområdet med tættekam de sidste fire år, fordi han ikke har siddet i Børne- og Ungdomsudvalget.

Men et notat, der viste de nævnte 19,4 procent, som han modtog fra en kollega i kommunalbestyrelsen, har rystet ham og får ham nu til at reagere.

»Jeg har nu selv fundet det pågældende notat, men jeg vil fastholde, at det er suspekt og ikke i orden, at det ikke er kommet med under orienteringspunktet til Børne- og Ungdomsudvalget hverken i oktober eller her i november, som er normal kutyme med diverse skrivelser fra KL, ministerier m.v.,« siger Ulf Harbo.

Oplysningen får nu Ulf Harbo på banen. Han mener, at tiden er moden til at gentænke skolestrukturen i Grenaa.

»Den nuværende skolestruktur i Grenaa duer ikke og skal laves om. Tiden er kommet til at gøre op med fødeskoler og stor overbygningsskole, som måske var en god idé i teorien, men som det nu er tydeligt ikke har fungeret i praksis i Grenaa,« siger Ulf Harbo.

Han har mange års erfaring som både forælder, skolelærer og politiker. Derfor føler han sig godt klædt på til at argumentere for, at et samlet skoletilbud fra 0. til 9. klasse er langt at foretrække frem for små fødeskoler fra 0.-6. klasse og store overbygningsskoler med alt for mange store børn fra 7.-9. klasse, der skal rystes sammen.

Flere overbygningsskoler

Ulf Harbo foreslår flere overbygningsskoler i Grenaa.

»Flere overbygningsskoler i Grenaa vil gøre det muligt for elever, som kører skævt på deres skole, at få en ny start på en ny skole uden at skulle bruge timevis i bus. Det har altid været utroligt vigtigt for mange børn,« siger Ulf Harbo.

I 2012/13 blev to af skolerne, Østre og Søndre Skole i Grenaa, slået sammen ud fra indstilling fra de to skolebestyrelser.

Men i 2018 besluttede man også at fjerne overbygningen på Vestre Skole og lukke Mølleskolen i Aalsø for at spare, så der nu kun er én overbygning i hele Grenaa-området på den tidligere Søndre Skole under Søren Kanne-skolens fælles hat.

Søren Kanne-skolen består af de fire matrikler: Toubro Skole, Østre og Vestre Skole, som er for 0.-6. klasse, mens Søndre er overbygningsafdelingen for 7.-9. klasse.

Trivsel og faglighed

Han fremhæver, at de gode argumenter om et samlet skoletilbud med fast daglig ledelse er blevet skudt ned i mange år med henvisning til, at man med over 500 unge mennesker samlet på en matrikel kan skabe et »unikt ungdomsmiljø for eleverne«.

»Det kan man også, og det har man også gjort, men det er tydeligt, at når trivsel og faglighed halter så meget som det gør nu, så står de positive effekter ikke mål med de negative,« siger Ulf Harbo.

»Det var også årsagen til, at jeg som den første foreslog, at vi fik overbygningen tilbage på Glesborg Skole, da lukningen af Ørum Skole og de lange transporttider til Grenaa gav momentum til, at vi kunne få et politisk flertal for igen at få et samlet skoletilbud i Glesborg. Ifølge de seneste trivselsmålinger fungerer det meget bedre end skolerne i Grenaa,« påpeger Ulf Harbo.