Pindsvinet Børste stjal showet, men det var kongemageren Budde, der fik alle på stikkerne
Børste charmerede børnene, mens vælgerne fik et glimt af, hvem der er inde i Christian Budde. Venstre-lederens åbning for samarbejde med SF fik straks Socialdemokratiet til at reagere — og ikke uden grund. Er vi vidner til en politisk drejning i Aarhus?
Lørdag middag gik den inderste kreds af socialdemokratiske partikammerater omkring borgmester Anders Winnerskjold i alarmberedskab. Det skete midt under et storstilet valgarrangement på Dokk1 som led i kampagnen »Dit valg. Vores Danmark«.
Børnene havde slæbt forældre og bedsteforældre med på Dokk1, nok primært for at møde dagens egentlige stjerne: Børste. Det populære DR-pindsvin stod tålmodigt model til selfies, mens Mette Frederiksen stjal trods alt lidt af rampelyset, da hun ankom og blev taget imod af Anders Winnerskjold. Der var store kram, smil og overskud, men da kunne ingen af dem vide, hvad der ventede.
Mens børnene fik selfies med Børste, talte statsministeren til forældrene og bedsteforældrene om vigtigheden af at læse en god gammeldags avis. Sådan en på print kan modvirke ekkokamre, polarisering og understøtte sammenhængskraften, ja hele demokratiet, lod hun forstå. Det var svært at være uenig.
Da Mette Frederiksen var færdig på den ene scene, trådte Anders Winnerskjold (S), Thomas Medom (SF) og Christian Budde (V) op på en anden. Efter få minutter trykkede Budde på alarmknappen ved at afsløre, hvad politikerne egentlig laver i disse dage mellem valgdebatter og uddelinger.
»I Venstre er vi klar til at snakke med alle partier, der vil et bedre Aarhus og vil den vej, som Venstre tror på er den rigtige. Blokpolitik er jo gået i opløsning på Christiansborg. Grundlæggende er vi nok mere enige med vores borgerlige venner i Aarhus, men som udgangspunkt er Venstre et pragmatisk parti, der gerne vil en ny vej for Aarhus,« sagde Budde, da ordstyreren fra Stiften spurgte, hvorvidt Venstre er klar til at pege på SF-leder Thomas Medom som kommende borgmester.
Det fik Anders Winnerskjold til at spærre øjnene op. Han forsøgte at få øjenkontakt med Thomas Medom. Forgæves.
Det var egentlig ikke fordi Venstre-lederen sagde noget særligt sensationelt. Det var snarere det, han ikke sagde. Han afviste nemlig ikke tanken.
For selv en teoretisk risiko for at miste borgmesterkæden kan få svedperlerne frem på enhver socialdemokratisk aarhusianer. Og mon ikke Winnerskjold kunne mærke presset fra Mette Frederiksen, der stadig trippede rundt blandt Børste og børnetegningerne? Hun ville næppe bryde sig om den slags foruroligende toner om, at der ikke er helt styr på geledderne i Aarhus. Endnu en dansk storby, som partiet ikke har råd til at miste.
Og så var det, at inderkredsen om Winnerskjold gik i aktion. Den eftermiddag blev der skrevet og ringet en del på kryds og tværs. Men også de andre borgerlige partier vågnede. Gad vide om de har sovet siden?
Hvad tilhørerne på Dokk1 hørte fra Christian Budde var en tilstræbt pragmatisk beskrivelse af, hvad der foregår netop nu: partierne, de politiske ledere og deres formænd snakker sammen på kryds og på tværs. Der er ingen tvivl om, at Thomas Medom og Christian Budde har talt sammen om forskellige scenarier i forbindelse med konstitueringen på rådhuset natten til den 19. november. De taler sikkert også med andre end hinanden, og meldingen fra Dokk1 har de seneste dage intensiveret de hemmelige møder. Alle kigger sig over skuldrene. Ingen tør blinke.
Objektivt set er det svært at se SF og Venstre som naturlige allierede. Deres uenigheder om mobilitet og grøn omstilling fylder hele byrådssalen, hver gang der skal tales biler eller cykler. De bruger i bedste fald de samme ord, men det lyder som om, de taler vidt forskellige sprog.
Og Thomas Medom? Jo tak, han kan nok godt mærke Pia Olsen Dyhrs strikkepind i ryggen. Hendes ambition om en SF-borgmesterpost i landets næststørste by er formentlig større end hans.
På den anden side kan socialdemokraterne gnide sig i hænderne: Er en stemme på Venstre i virkeligheden en stemme på SF? Det spørgsmål kan de nemt få resten af valgkampen til at summe af.
På papiret er det stadig Anders Winnerskjold, der kan tilbyde begge fløje mest uden at flå sin egen politik i laser. Men symbolsk værdi kan være en stærk valuta i forhandlinger, og Venstre vil skulle betale mest, hvis de vælger en rød smoothie med ukendte ingredienser frem for en kop velkendt blå cirkel.
Men måske trækker symbol og øjeblikkelig sejr mere end gamle ståsteder. Godt nok vil det være en kæmpe skalp at fravriste Socialdemokratiet dets næsten uafbrudte dominans i Aarhus. Uanset om Venstre så kunne bruge fire år mere til at mobilisere sig selv til efter næste valg, er spørgsmålet om partiets vælgere er med på legen og vil betale prisen: fire år med en SF-borgmester? Næppe.
I hvert fald ikke, hvis de fleste Venstre-vælgere ligner Torben Jensen, som i et debatindlæg i dagens avis skriver, at han har meldt sig ud af partiet efter Christian Buddes udtalelser på Dokk1:
»Det er en udmelding, der ikke bare ryster mig – den får mig til at stille det grundlæggende spørgsmål: Hvad er Venstre i Aarhus egentlig for et parti, hvis vi kan forestille os at give borgmesterkæden til et parti, der står milevidt fra vores værdier?
SF har gennem årene stået for en politik, der prioriterer offentlige løsninger frem for private, højere skatter frem for økonomisk ansvarlighed, og ideologisk styring frem for frihed og fleksibilitet. Det er ikke bare en anden nuance – det er en helt anden retning. At Venstre nu åbner for at pege på SF som borgmester, er ikke pragmatisme. Det er et ideologisk knæfald,« skriver han, der ifølge ham selv har været aktiv i Venstres valgkampe gennem mange år.
På Dokk1 fik ungerne deres selfie med Børste. Resten mærkede et stik af den rodebutik, der potentielt kan vente, når sidste kryds er sat den 18. november kl. 20. Der bliver gamblet, og lige nu er der ingen, der tør gå fra bordet.