Analyse: Tillykke med valget. Her er nogle af de mange opgaver der venter

Mobilitetsplan: Mindre snak, mere asfalt

Alle har talt om mobilitetsplanen under valgkampen, men virkeligheden er, at ingen har mærket til den. Endnu. Men det kommer, hvis byrådets ambition om, at 60 pct. af aarhusianernes transportvalg i 2030 skal ske på cykel, med kollektiv trafik eller på gåben. Det er en markant forandring af det nuværende transportmønster.

Udbygningen af letbanen vestpå og et højfrekvent busnet er kun begyndelsen. Bilisterne får mere intelligent trafikstyring – men også flere steder, hvor de ikke længere kan køre. Banegårdspladsen og Frederiks Allé står foran en forvandling, som vil få både klager og klapsalver til at runge i byrådssalen.

Hvert år skal byrådet følge op på de initiativer, der er sat i gang, og det kan blive noget af en udfordring at holde snuden i sporet, hvis aarhusianernes opmærksomhed på infrastrukturen er lige så stærk, som det er tilfældet i øjeblikket.

Udmøntningen af mobilitetsplanen bliver for alvor en sag, hvor det nye byråd både skal stå på mål for tidligere tiders beslutninger og træffe nye for fremtiden.

Grøn omstilling: Fra handling til virkning

Aarhus vil være CO₂-neutral i 2030. Det lød friskt og langt væk, da løftet blev givet, men nu står det nye byråd med kalenderen i hånden og sved på panden. 2030 er ikke længere et fjernt mål – det er om én valgperiode. Nu skal der leveres, ikke tales.

Bare transporten skal skære 270.000 tons CO₂. Maksimalt hver femte tur i byen må foregå i en bil på fossilt brændstof. Også det kræver en meget stor omlægning af aarhusianernes hverdag.

Socialdemokratiets Anders Winnerskjold har kastet sig ind i kampen med prestigeprojektet Carbon Capture – teknologien, der skal fange CO₂’en fra Lisbjergværket, før den rammer atmosfæren. Det lyder futuristisk, men teknikken er egentlig velafprøvet. Problemet er bare, at prisen er astronomisk, og pengene skal komme et sted fra. Kredsløb kan bede staten om hjælp. Problemet er bare, at det vil mange andre også gøre.

Men selv hvis Aarhus får fingrene i finansieringen, venter nye hovedpiner: Hvor skal CO₂’en gemmes? Og tør man binde sig til et anlæg, der først står klar, når deadline banker på døren? Der er ambitioner, prestige og dybfølte politiske mærkesager på spil.

Byliv: Ny virkelighed?

»Vi vil have Aarhus tilbage,« lød det fra lokale erhvervsdrivende, der fik sat et markant aftryk på valgkampen. Politikerne trak straks i T-shirten. Det virkede mere bekvemt for nogen end for andre. Nu er tiden kommet til at skifte bomuld ud med arbejdstøj. For hvad betyder det egentlig at få byen »tilbage«? Mindre trængsel? Flere boder? Færre cyklister? Flere cyklister? Parkeringspladser, vareleveringer, ensretning eller blomsterkummer? Ingen ved det helt, men alle har en holdning.

Det nye byråd skal finde ud af, hvordan man vil sikre mere inddragelse, flere hensyn og en byudvikling, der forener initiativer mod trængsel med hensyn til de lokale forretninger og andre erhvervsdrivende.

Der skal i fremtiden være mere at komme til midtbyen efter, og i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger blev det nuværende byråd enige om at ansætte en bylivschef. Mens nogle af partierne gerne ser en funklende juleby, har andre mere fokus på at gøre midtbyen attraktiv, også en onsdag formiddag i februar. Bylivschefens første skridt i det nye år bliver en balancegang. Bylivet er ikke kun et spørgsmål om hygge, men om handel, attraktion og udvikling.

Stadion: Bolden ruller

Aarhus’ nye stadion til primært AGF er ikke bare et byggeri. Det er et prestige- og følelsesprojekt. Stolthed og fortrydelse. Under valgkampen er det lykkedes Anders Winnerskjold ikke at blive fedtet alt for meget ind i fortidens stadionsynder, men helt tørre fingre kan ingen. Fundamentet er støbt, og transfervinduet for nye problemer står stadig pivåbent sammen med det store spørgsmål: Hvad ender det med at koste de aarhusianske skatteydere?

Historien om offentlige byggerier er en grum fortælling. Selv efter forventet færdiggørelse i 2027 er det i det lys svært at tro på et projekt uden mangler. Man kan kun frygte flere VAR-øjeblikke: »Var det virkelig sådan, det skulle være?«

Det nye byråd kan godt finde både hjelm og refleksvest frem. Stadionbyggeriet kommer til at fylde også i næste periode. Hjemmebane eller ej.

Aarhus Airport: Håb om medvind

Der er grund til at håbe, at Aarhus Airport trods alt kan lande en ekstern investor, så ejerkommunerne slipper for at hælde flere skattekroner i projektet. Men det har vist sig svært. Vejen til et nyt ejerskab er stadig bumlet, og i skrivende stund står lufthavnen endnu med næsen mod vinden.

Aarhus Kommune har allerede givet rentehenstand, og som om det hele ikke var svært nok i forvejen, dumpede en nordjysk bombe ned i Tirstrup i sommer: Aalborg Lufthavn og dens ejerkommuner har klaget til EU. De mener, at støtten fra Aarhus og omegn lugter af ulovlig statsstøtte. Hvis EU giver Aalborg ret, kan Aarhus Airport ende med at skulle betale over 600 mio. kr. tilbage til kommunerne. Ikke just guf for en potentiel investor, der helst vil se fremad.

Reformstorm: Kommunen på Wegovy

Inde på rådhuset blæser det. Ikke bare politisk, men administrativt. En reformstorm er på vej gennem alle landets kommuner, og Aarhus står midt i orkanens øje. På beskæftigelsesområdet skal landets kommuner finde besparelser for 800 mio. kr. – ud af de 2,7 mia. kr., staten vil skære frem mod 2035.

Jobcentrene, som i årtier har været både udskældte og uundværlige, skal gentænkes fra grunden. Og når staten slipper grebet, står Aarhus tilbage med spørgsmålet: Hvad styrer man egentlig efter, når reglerne forsvinder? Og hvem har lyst til at være den første, der indrømmer, at ingen helt ved det eller at man tog fejl?

I fremtiden skal en stor del af det danske sundhedsvæsen styres af 17 sundhedsråd. Region Midtjylland får fem nye råd, bl.a. ét der skal dække Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs, ét der skal dække Skanderborg, Odder, Horsens og Hedensted og et i Aarhus, der desuden skal dække Samsø. Sundhedsrådet Aarhus får seks medlemmer og skal dække 372.000 indbyggere.

Også her venter der Aarhus en radikal forandring i måden, man styrer kommunens kernevelfærd på. F.eks. flyttes akutsygepleje, midlertidige pladser og såkaldt patientrettet forebyggelse fra 2027 fra kommunerne til regionerne. Dermed forsvinder der penge fra kommunekassen, mens der skal hentes medindflydelse i det nye sundhedsråd. Hvem skal sidde i de råd, og hvordan skal Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg se ud i en fremtid med andre opgaver?

Klima: Aarhus med våde fødder

Det kommer fra oven, fra neden og sommetider endda fra siden. Vandet. Det, som man engang ville bo så tæt på som overhovedet muligt, men som nu er blevet en stadig større stressfaktor for boligejere og kommunen. Grundvandet står højt, åerne løber over og bugten puster til oversvømmelserne.

I bl.a. Risskov går bølgerne højt i vejforeninger og digelaug. Borgerne forventer, at kommunen står klar med sandsække og store løsninger. Men virkeligheden er mudret, for kommunernes manøvrerum er begrænset, og hele området er viklet ind i komplicerede regler. Ansvaret er spredt ud mellem forsyning, grundejere, stat, kommunen, og økonomien flyder ikke ligefrem over.

Aarhus står overfor nogle svære prioriteringer: hvilke kvarterer skal reddes først? Hvem får regningen, når klimatilpasninger ikke længere er en undtagelse? Og er der nogle steder i kommunen, hvor det ikke længere giver mening at bosætte sig? Det hele bliver dyrt, bøvlet og forbundet med mange følelser.

Kulturen: Den glemte darling

Når politikerne taler om Aarhus, bliver kulturen fremhævet som en kronjuvel. Men juvelen samler støv. På rådhuset er området udmagret. Økonomisk, organisatorisk og mentalt. Den afgående kulturrådmand var end ikke med til de seneste budgetforhandlinger.

Imens knurrer byens kulturinstitutioner. Ikke bare de små scener og mindre foreninger, men også de nationale fyrtårne, som vi ellers er så stolte af, fordi de trækker folk til byen og giver den karakter.

Her føler man, at kommunen har glemt, hvorfor kulturen betyder noget. Dansk Erhverv minder om, at et attraktivt kulturliv er et konkurrenceparameter i kampen om borgere og arbejdspladser. Ikke en udgift, men en investering. Borgmesterdøren er blevet banket ind efter budgettet.

Det nye byråd skal gøre op med sig selv, om kulturen fortsat skal være en floskel i festtaler. Noget vi har haft, men har taget for givet, eller om den også skal være en del af fremtidens dna.

Hvem tør tage rollen som kulturens nye forkæmper, når posten ikke just er kendetegnet ved gennemslagskraft og lydhørhed?

Folkeskolen: Alle vil det bedste

Mens Aarhus er en attraktiv studieby for videregående uddannelser, er der noget, der tyder på, at byens store uddannelsesproblem findes i folkeskolen, der jo er central for et samfund med kompetente borgere og kvalificeret arbejdskraft.

S og SF har foreslået to faguddannede voksne i alle 0.–3. klasser. Det kan ikke ske på byrådets første skoledag, men skal langsomt indfases. Problemerne i de aarhusianske folkeskoler er ikke af ny karakter, og kritikere spørger, hvorfor SF, der har haft rådmandsansvaret for området, og Anders Winnerskjold som borgmester ikke allerede for længst har gjort noget. Folkeskolen er et af de områder, som byrådskandidaterne helst har villet tale om i valgkampen. Det er nært, til at forstå og nok at gøre. Nu skal der så gøres noget ved.

Uanset om skolerne plages af PDO (Pisse dårlig opdragelse), EUF (Evigt underfinansieret) eller PVB (Politikerne Ved Bedst) skal det nye byråd beslutte, om folkeskolen fortsat skal være et fælles fundament – og hvor pengene skal komme fra.

Busserne: Ja dak, ja dak og ja dak

Hvad skal det koste at køre med hvilke busser i den aarhusianske trafik? Billige busbilletter blev tidligt et af valgkampens temaer. Winnerskjold måtte være stærkt inspireret af et gammelt SF-forslag, da han op til budgetforhandlingerne gik ud med ideen om, at en enkeltbillet skal koste 15 kr.

SF, Venstre og Det Konservative Folkeparti hoppede hurtigt med på vognen og lovede billigere billetter på udvalgte strækninger. Indtil videre skal Teknik og Miljø undersøge, hvad der sker, når man sænker prisen til 15 kr. på tre udvalgte busruter. På den baggrund skal det kommende byråd tage stilling til fremtidens takster og hvem der henter pengene. Det helt store spørgsmål er så, om det for alvor kan flytte aarhusianerne over i busserne.

Parallelsamfund: Farligt og dyrt

Under valgkampen talte næsten ingen om parallelsamfund. Måske fordi det ikke passer ind i fortællingen om et trygt og voksende Aarhus. Men virkeligheden findes stadig i skyggerne: i kommunen lever 13 såkaldte klanfamilier, hvor kriminalitet, egne retssystemer og social kontrol er en fastgroet del af stamtræet. Her fungerer ret og rimelighed efter helt andre spilleregler end dem, der bliver lovgivet efter, og byrådet laver.

En fælles kortlægning fra Aarhus Kommune og Østjyllands Politi viser, at enkelte af disse familier siden 2009 har kostet det offentlige over 64 millioner kroner i indsatser.

Udlændingedebatten ventes at blive et varmt emne i forbindelse med det folketingsvalg, der kan være lige om hjørnet. Med det vokser presset på kommunen for at handle. Det handler ikke længere kun om kriminalitet, men om tillid, integration og sammenhængskraft.

Aarhus kan ikke løse problemet alene, men den kan heller ikke ignorere det. For når dele af byen reelt lever under egne love, bliver spørgsmålet ikke, om man skal handle – men hvordan man gør det uden selv at miste fodfæstet i retssamfundet.

Beredskab: Hvem trykker på kontakten?

Der er kommet nye ord i den kommunale hverdag: cyberangreb, hybridkrig, forsyningssvigt. De lyder som noget fra et computerspil, men konsekvenserne er helt reelle.

Et angreb kan lamme strømmen, stoppe for varmen, slukke for vandet og få trafikken til at gå i stå.

Byrådet har taget det første beredskabsskridt. I budgetforliget fandt man penge til en nødgenerator, der kan holde vitale it-systemer kørende, hvis strømmen ryger. Fire plejehjem er udpeget som beredskabsplejehjem for de mest sårbare borgere. Det er dog kun en begyndelse. For hvad gør man, hvis tusinder står uden adgang til rent drikkevand, og toiletterne nægter at skylle ud. Hvordan håndteres afføring i kommunens affaldssortering?

Hvis krisen rammer, vil alle kigge mod rådhuset. Men byrådet sidder stadig med flere spørgsmål end svar. Hvad er den forpligtet til? Hvad kan den gøre? Og hvad koster det at være forberedt på noget, man håber aldrig sker, mens kernevelfærden med garanti kan bruge alle de penge, man kan finde.

Regeringen barsler med planer om, beordre kommunerne til at bygge nye beskyttelsesrum. Regeringen vil bestemme hvor og hvornår, de normale sagsgange om lokalplaner og tilladelser tilsidesættes. Og regningen? Den kan nemt ende hos kommunerne, herunder i Aarhus, hvor mange nye boligområder er skudt op uden tanke på beskyttelsesrum.

Arbejdskraft: Store planer, færre hænder

Der findes ét emne, der går igen i kommunale kaffepauser, udvalgsmøder og powerpoints: manglen på kvalificeret arbejdskraft. Uden folk til at bygge, undervise, pleje og passe, kan ingen planer rigtigt flyve – hverken de grønne, de sociale eller de økonomiske. Og Aarhus står i samme klemme som resten af landet: Der er masser af opgaver, men færre hænder til at løfte dem.

Erhvervslivet skriger på specialister, kommunen mangler pædagoger, lærere og social- og sundhedsassistenter – og borgerne forventer stadig den samme service – om ikke mere. Store demografiske forskydninger med færre unge og flere og mere syge ældre gør det ikke ligefrem nemmere at få kabalen til at gå op.

Løsningerne er mange og ofte modsatrettede: flere praktikpladser, bedre fastholdelse, billigere boliger, hurtigere sagsbehandling. Men den virkelige udfordring er, at alt hænger sammen med alt. Man kan ikke tiltrække medarbejdere, hvis de ikke kan finde en bolig. Du kan ikke fastholde dem, hvis skolerne ikke fungerer. Og du kan ikke løse nogen af delene, hvis du ikke har folk til at implementere løsningerne.

For det nye byråd bliver kampen om arbejdskraften mere end bare en teknisk øvelse. Det handler om hele kommunens sammenhængskraft – om at gøre Aarhus til et sted, hvor folk ikke bare vil bo, men også arbejde, leve, blive og bidrage.

Det handler om hele kommunen. Om pasning, attraktive skoletilbud, fritidsaktiviteter, en levende bymidte, god infrastruktur, partnerens jobmuligheder, et spændende kulturliv og en tryg hverdag. Kort sagt: noget af det, som er skitseret ovenfor, og som alligevel kun er en lille del af det fremtidige byråds opgaver. Tillykke med valget og god arbejdslyst.