Ny rådmandspost i støbeskeen - koster 50 millioner: »Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan man kan forsvare det«

»Det er en meget, meget, meget dårlig idé.«

Tre gange »meget« skal der åbenbart til for at understrege pointen for Jakob Søgaard Clausen.

Danmarksdemokraten er yderst kritisk ved udsigten til, at Aarhus skal have en ekstra rådmand.

Idéen har spøget på rådhusets gange i en rum tid og blandt andet været en del af arbejdet i et særligt udvalg, men nu fortæller adskillige kilder uafhængigt af hinanden til avisen, at det er så godt som sikkert, at der bliver oprettet en klimamagistratsafdeling med en rådmand i spidsen. Og beslutningen forventes taget under forhandlingerne på valgnatten.

Men det er valgresultatet og forhandlingerne, der afgør det. Bliver SF så store, som det tegner til, og bide Socialdemokratiet i haserne, så er analysen i det politiske lag, at partiet skal belønnes - eller spises af med, alt efter temperament - en rådmandspost nummer to.

Der er dog - formentlig - kun fire rådmandsposter, som den røde blok kan deles om, idet de borgerlige får to, og så går kabalen ikke op.

For Socialdemokratiet vil som det største parti have både en borgmesterpost og en rådmandspost, men der skal også være et millionben at bide i for enten Radikale Venstre eller Enhedslisten, når de skal pege på Anders Winnerskjold som borgmester.

Så en ekstra magistratsafdeling vil gøre puslespillet meget lettere at lægge, og SF har længe ønsket, at Aarhus får en klimarådmand.

Høj pris

Men det kommer med en pris. En høj pris.

Ifølge et notat fra Borgmesterens Afdeling vil en ny magistratsafdeling nemlig koste i omegnen af 50 millioner kroner - alt afhængigt af, hvordan man strikker det sammen.

Derfor er det ifølge Jakob Søgaard Clausen hovedløst at føre ud i livet. Aarhus Kommune har brug for færre magistratsafdelinger og mindre bureaukrati og administration, siger han.

»50 millioner kroner er voldsomt at bruge på, hvad jeg anser for at være politisk puslespil. Men jeg er heller ikke overrasket. De store partier bruger gerne lystigt løs af skattekronerne på at understøtte partierne.«

Et af argumenterne for at lave en selvstændig klimarådmandspost er slet og ret, at emnet skal prioriteres højere, end det bliver i dag. Derudover er tanken, at det kan tage noget af presset af Teknik og Miljø, der i dag har klimaet som ansvarsområde.

Magistratsafdelingen har rigeligt at se til, ligesom arbejdsbyrden hos politikerne i Teknisk Udvalg også er betydelig.

»Det er rigtigt nok, at Teknik og Miljø-området ikke fungerer godt i dag, og det kan da godt være, at der skal rystes op i tingene,« medgiver Jakob Søgaard Clausen.

»Men så skulle vi altså have sat os ned og aftalt det, fordi det var det bedste at gøre. Det skal ikke aftales kl. 3 om natten, fordinogle partier får en vis størrelse. Det er ikke fornuftsbåret og på et fagligt oplyst grundlag, at sådan en beslutning afhænger af partiers valgresultat.«

»Ingen faglig fornuft«

Også hos Liberal Alliance er man »meget uforstående« overfor de rævekager, der ifølge flere kilder bliver bagt under de mange snakke partierne imellem.

»Jeg håber ikke, at det bliver til noget, men jeg hører også, at det ser ud til at blive en realitet. Det handler mest om konstituering, hvad man kan fordele imellem sig på natten, mere end det handler om reel politik,« siger partiets byrådsmedlem Henrik Arens.

»Når Aarhus Kommune er blandt de kommuner, der bruger flest penge på administration, så kan jeg ikke forstå, hvordan man kan se sig selv i øjnene og bruge 50 millioner kroner på netop det, bare fordi man gerne vil have en ekstra rådmandspost, så en politikere mere kan blive fuldtidspolitiker og få 1,1 millioner kroner for det.«

Ifølge Henrik Arens savner det logik at oprette en klimamagistratsafdeling.

»Jeg kan ingen faglig fornuft se i at dele Teknik og Miljø op, for de to afdelinger vil skulle snakke sammen alligevel hver eneste gang, der skal rykkes et komma i en tekst. Hvad skal en klimarådmand lave, som Teknik og Miljø ikke skal indover? Vil de lave et vandreservoir, skal det passes ind i lokalplanerne i Teknik og Miljø. De kan ikke opstille vindmøller eller lave en park heller. Hvad skal de egentlig lave?« spørger han retorisk.

Liberal Alliance-politikeren foreslår i stedet, hvis man vil gøre noget ved politikernes arbejdsbyrde, at man har to udvalg under Teknik og Miljø.

»Vi har jo et Bæredygtighedsudvalg allerede, så det koster ikke noget,« siger han og fastslår, at prioriteringen af en ny rådmand er helt forkert.

»Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan man kan forsvare at bruge 50 millioner kroner på det. Vi har lige lavet et budget, hvor vi giver skolerne 40 millioner kroner. Så man mener åbenbart, at det er vigtigere med en ny rådmandspost end alle de udfordringer, vi har på skoleområdet. Sådan kan jeg kun tolke det.«

Avisen har forsøgt at få et interview om sagen med SFs politiske leder Thomas Medom eller Liv Gro Jensen, der ifølge mange kilder er udset til at få klimarådmandsposten.

De er dog forhindret pga. valgkampen, lyder det, men Thomas Medom har leveret følgende skriftlige citat:

»Vi mener stadigvæk, at det er en god idé at oprette en klimaforvaltning, der kan sætte ekstra fart på og aflaste det nuværende arbejdspres i Teknik og Miljø, hvor den høje sagsmængde i dag går ud over både klimaindsatsen, borgerne og virksomhederne. Vi mener, at de ekstra udgifter til at drive forvaltningen skal modsvares af tilsvarende administrative besparelser.«

Hos Socialdemokratiet afviser politisk ordfører Jesper Kjeldsen, at noget er afgjort ift. en ny rådmandspost.

»Det er ingen hemmelighed, at der har været talt om det, men det er overhovedet ikke sikkert, at det bliver til noget. På ingen måde. Det kommer an på alle mulige ting. Vi er enige i, at der er en stor opgave i at nå i mål med målsætningerne for den grønne omstilling, men vi er ikke overbevist om, at det kræver en ny magistratsafdeling.«

Er det, fordi prisen er så høj, at I er i tvivl?

»Det kommer jo an på, hvad opgaven der skal løses er. Jeg ved ikke, om det er for meget eller for lidt. Det må afhænge af substansen i rollen, og hvordan det skal gribes an.«

Der er jo nogen, der har det indtryk, at det her handlere mere om politisk strategi og en kabale, der skal gå op, end det handler om substans. Hvad er din kommentar til det?

»Det må de gerne spekulere i. Socialdemokratiet kommer ikke til at lave en ny magistratsafdeling, med mindre det giver god mening.«

Vederlaget til en rådmand i Aarhus er i 2025 på 1,1 millioner kroner årligt.