Han brænder for de unge og de ældre - og så begejstres han af sine børnebørn og havørred

Han er den der type, der altid skal blande sig. Der har det med at række armen i vejret, når der skal findes frivillige til forældrebestyrelsen.

Men også på den større klinge ynder Ole Juhl Jeppesen at blande sig. Nemlig på den politiske scene.

Han er ved det nyligt overståede kommunalvalg blevet valgt ind i byrådet i Skanderborg Kommune for SF. Selvom han kommer til at være ét af ti nye ansigter, er der faktisk tale om et comeback.

Læreren der skal passe på de gamle

68-årige Ole Juhl Jeppesen er til dagligt lærer på en specialskole, hvor han har med børn med diagnoser at gøre. Det job har han bestredet i over 20 år.

»Jeg kan godt lide at have med børn, der skiller sig lidt ud, at gøre,« siger han.

At de unge mennesker, der tumler med visse udfordringer står hans hjerte nært, bliver understreget senere i interviewet.

I 12 år har Ole Juhl Jeppesen ikke bedrevet politik. I hvert fald ikke i den klassiske politiske arena. Men inden da sad han faktisk otte år i byrådet i Skanderborg Kommune. Han blev valgt kort før den store kommunesammenlægning, og han passede blandt andet en post som næstformand i Undervisnings- og Børneudvalget.

Derfor er det altså ikke helt ukendt for ham, hvad der venter.

Egentlig er hans hjertesag skolevæsenet og de unge mennesker, han selv til daglig beskæftiger sig med.

»Heldigvis er det ved at gå op for mange mennesker, at vi burde prioritere børn og unge meget højere og finde nogle flere ressourcer til dem. Måske var det også med til at gøre, at jeg blev valgt ind,« siger Ole Juhl Jeppesen.

Men faktisk kommer han ikke til at have så meget med netop skolepolitik at gøre. Det ligger fast efter at konstitueringen for det kommende byråd er faldet på plads. Derimod er det - fristes man til at sige - det helt modsatte, han skal arbejde med. Nemlig ældreområdet.

Det er dog ikke fjernt for Ole Juhl Jeppesen. Med en slet skjult ironi påpeger han, at han jo har en indsigt takket være sin alder. Derudover har han også gjort sig erfaringer med ældreplejen og nogle af de udfordringer, man lidt for ofte hører om.

»Ja, det er jo plan B, ældreområdet. Men det er - grundet mine egne erfaring og min egen alder - noget, jeg brænder mere og mere for,« siger han.

Han påpeger, at Skanderborg Kommune faktisk ligger meget flot på ranglisten over de kommuner, der klarer sig bedst inden for ældrepleje. Arbejdet med at sørge for, at ældre kan være derhjemme så længe som muligt, vil han fortsætte. Og så vil han have fokus på de prioriteringer, der afgør, hvorvidt plejecentrene så har nok ressourcer til at tage sig af de ældre, når de senere hen kommer derhen at bo.

Han vil desuden arbejde for, at ældreplejen forbliver på kommunale hænder. Han har selv oplevet, hvad privatisering har haft af betydning for hans egne familiemedlemmer, der var gamle og havde behov for pleje.

Endeligt vil Ole Juhl Jeppesen forsøge at præge byrådet til at få et bedre belyst grundlag at træffe beslutninger på.

»Vi har en masse dialogmøder, og det er helt fint. Men jeg vil vove den påstand, at vi som politikere alt for tit får præsenteret et glansbillede af, hvad det egentlig er, der foregår. Jeg kunne godt tænke mig at få flere brugere og pårørende med ind over de her dialogmøder, så vi kan få svesken på disken,« siger han.

Familie og havørred

Når ikke han lige står for specialundervisning eller udøver sine politiske ærinder, er Ole Juhl Jeppesen en meget naturglad mand.

Det er også i det fri han finder ro, når han trænger til afkobling. Og det sker gerne med en fiskestang eller pagaj mellem hænderne.

Netop fiskeriet er undertiden kilde til stor begejstring for den modne SF’er.

»Noget der begejstrer mig, er selvfølgelig min familie og særligt mine børnebørn. Og så er det, når jeg en gang hvert tredje år fanger en havørred,« siger Ole Juhl Jeppesen.

Som hobby nævne han også sine daglige cykelture til og fra arbejde. Otte kilometer hver vej - let hjulpet på vej af jernhestens centermotor.

Ole Juhl Jeppesen fortæller endvidere, at familien har fyldt aldeles meget det sidste halve års tid. Her har to af hans tre voksne børn og dertilhørende børnebørn fået logi på landstedet lidt uden for Veng. De to døtre har nemlig, umiddelbart uafhængigt af hinanden, sammen med deres respektive mænd købt hus i Aarhus, og venter nu på at overtage dem.

»De satser begge på at kunne flytte ind og holde jul dér. Det har da været lidt udfordrende, men jeg vil skynde mig at sige, at det bestemt også har været skønt!« siger Ole Juhl Jeppesen.

Faktisk blev den voksende familie for nogle år siden anledningen til, at han opførte et anneks på sin grund. Sløjdlæreren stod selv for en pæn del af arbejdet, ifølge ham selv.

Underspillet kok

Adspurgt om evnerne udi madlavning er Ole Juhl Jeppesen ikke sen til at give konen kredit for at være den, der som oftest svinger køkkenknive og kasseroller i køkkenet. Men helt ueffen er han angiveligt ikke selv.

»Jeg vil ikke påstå, jeg er god til det, men vi skal da ikke længere tilbage end sidste uge, hvor jeg stod og lavede and, rødkål og brunede kartofler. Det var de ret imponerede over, så jeg kan jo godt,« siger han.

Julebordet hos familien Jeppesen indeholder som regel »det hele«, som Ole Juhl Jeppesen siger. Og flæskestegen bærer han såmænd ansvaret for.

»Der er and og flæskesteg, og så er der nogle gange også en fedtfattig julemedister af god kvalitet. Måske endda hjemmelavet. Og flæskestegen står jeg for. Jeg er gerne garant for sprøde svær,« fortæller han.

Inden han afslører sin hemmelighed bag de sprøde svær, så lad os bide mærke i medisterpølsen, der altså skal være af »god kvalitet«.

Ole Juhl Jeppesen understreger også, at det skal være økologisk mad, der kommer på bordet. Og her er der tydeligvis tale om en kæphest for den Randers-fødte skolelærer.

»Jeg kan ikke forstå, at vi er blevet så ukritiske og fylder os med noget, der har været udsat for al mulig kemi,« siger han.

Og med hensyn til de sprøde svær, deler Ole Juhl Jeppesen gerne sin fremgangsmåde. Der er dog ikke noget odiøst ved denne, understreger han.

»Jeg starter med at give sværene et vandbad, hvor stegen ligger med bunden i vejret. Efter en lille halv time skal de op at tørre, og så saltes og have nogle laurbærblade i. Så kan man jo snyde med lidt grill til sidst,« siger han, inden han kommer i tanker om det sidste lille fif:

»I øvrigt bør man lægge en klump sølvpapir under den ende, der er lavest, så sværene ligger lige.«