Sårbare aarhusianere blev parkeret på 'visitationsliste' - mens kommunen afviste at have venteliste

En borger har ventet næsten et år. To andre har ventet 7-9 måneder, og i gennemsnit er ventetiden 83 dage, fra man får bevilliget en plads i et botilbud, til man kan flytte ind.

Det er for lang en ventetid, mener Ankestyrelsen, som udtaler kritik af kommunens overholdelse af Servicelovens forsyningspligt. I et skriftligt svar til Ankestyrelsen, som skal behandles på byrådsmødet onsdag, anerkender kommunen, at ventetiden skal ned.

Kritikken går tilbage til december 2024, hvor Ankestyrelsen første gang rejste kritikken. Styrelsen modtog en orientering fra Aarhus Kommune i september 2025, hvor det blandt andet fremgår, at man ikke har ventelister til botilbud, men visitationslister. Kommunen mener derfor »ikke, at der er tale om en reel venteliste, da det fortsat er uafklaret, hvilket konkret botilbud borgeren bevilges,« fremgår det af Ankestyrelsens opfølgning i sagen.

Hertil må Ankestyrelsen dog svare Aarhus Kommune, at det er uden betydning, hvorvidt der bruges betegnelsen venteliste eller visitationsliste. Det afgørende er, hvor længe der går, fra kommunen vurderer, at der er behov for et botilbud, til man kan flytte ind.

I oktober konkluderer Ankestyrelsen fortsat, at kommunen ikke lever op til forsyningspligten.

Har planer om byggeri

I det nye svar, som kommunen nu vil sende til Ankestyrelsen, understreger kommunen, at man vil have en skærpet opmærksomhed på, at borgere snarest muligt efter visitationen tilbydes en botilbudsplads, og at der er sat gang i flere initiativer, der skal nedbringe ventetiden.

Samtidig fremhæver kommunen, at der kan være omstændigheder, der vanskeliggør et match mellem borger og tilbud. Det kan for eksempel være ved særligt komplekse problemstillinger, som kræver højtspecialiserede tilbud. Men kommunen understreger, at borgeren ikke står uden støtte i venteperioden.

Som kommunen også skriver til Ankestyrelsen i februar 2025, så har man et mål om at bygge flere tilbud i Aarhus. Konkret vil man bygge 450 nye pladser frem mod 2035, hvilket svarer til en stigning på 40 procent. Målet er primært at bidrage til, at borgere, der allerede bor i Aarhus, får mulighed for at blive boende i kommunen. Planen vil kun i mindre omfang betyde, at borgere skal hjemtages fra eksterne botilbud, fremgår det af det svar, forvaltningen vil sende til Ankestyrelsen.

Udgifter til eksterne botilbudspladser er netop noget af det, der udfordrer det sociale område økonomisk, og forvaltningen skriver derfor til byrådet i den aktuelle sag, at man ved at bygge flere botilbud dels vil sikre, at kommunen har de rette tilbud til rådighed, og også vil bidrage positivt til de økonomiske udfordringer på området.

Derudover forventer kommunen via en række projekter i de kommende fire år at kunne skabe 183 pladser, heraf 39 midlertidige botilbudspladser til unge med autisme.

Langt størstedelen af pladserne vil kunne tages i brug i 2026 og 2027, og Aarhus Kommune forventer, at tiltagene vil nedbringe ventetiden. Man understreger dog samtidig, at en udbygning af botilbudskapaciteten tager tid.

Generelt oplyser kommunen, at i de sager, hvor borgeren kun har én diagnose eller udfordring, er ventetiden kortere, mens det bliver vanskeligere jo flere diagnoser og udfordringer, som borgeren har.

Aarhus Kommune tilbød i 2025 botilbudspladser til 215 borgere.