Partiet melder ud: »Der er begået fejl på begge sider af konflikten«

I kølvandet på Lisa Perkins’ kritik af partiorganisationen i Liberal Alliance har flere lokalpolitikere fra Favrskov valgt at trække sig fra bestyrelsen for Liberal Alliance Kronjylland, som er en fælles bestyrelse for partiet i Favrskov og Randers Kommune.

Det drejer sig om næstformand Kenneth Kaas Bjerregaard og bestyrelsesmedlemmerne Kasper Kay Petersen og Oliver Panthera – foruden Lisa Perkins selv.

I en mail til redaktionen reagerer pressechefen i Liberal Alliance, Peter Bollerup Andersen, på den seneste udvikling i sagen:

»Det er en lokal og langstrakt konflikt i Favrskov, som efter lang tids uenighed ikke har været muligt at løse.«

Han tilføjer:

»Der er blevet begået fejl på begge sider af konflikten, som vi ikke vil uddybe, men landsorganisationen har behandlet den grundigt og opfordret parterne til at trække en streg i sandet. Det har ikke været muligt, og nu har Lisa Perkins og en gruppe fra bestyrelsen trukket sig. Det er deres frie ret.«

Påstand om afpresning og skjulte optagelser

Det hele udspringer af, at Lisa Perkins har trukket sig som kandidat til folketingsvalget og har stoppet sine aktiviteter i Liberal Alliance.

»Det, der var dråben, var et forsøg på afpresning. En person har optaget partikolleger i smug og var villig til at bruge det til egen politisk vinding. Jeg har sort på hvidt på skrift, hvordan personen opererer, og jeg kan ikke bakke op om sådan et menneske,« siger den nu tidligere politiker og tilføjer:

»Der er tale om brede trusler – også mod mig. Personen har taget screenshots af personlige samtaler og har meldt ud, at der er lavet optagelser af kolleger, inklusive mig må jeg jo gå ud fra, men det er sådan set lige meget, om det er mod mig eller ej. For den her slags opførsel er bare ikke i orden uanset hvad.«

Hun præciserer, at det nævnte er sket i forbindelse med kommunalvalget, og at der er tale om en lokalpolitiker.

Lisa Perkins mener, at organisationens håndtering har været mangelfuld, og at hun har »mistet tilliden til, at organisationens ledelse kan håndtere den her slags ting.«

»Drømmescenariet ville have været, at den givne person tidligere var blevet irettesat for dårlig adfærd. Hvis først man tillader lidt, så tænker personen jo: ’Hov, det her kunne jeg godt gøre.’ Jeg ville ønske, at organisationen direkte havde sagt: ’Det her kan vi ikke stå inde for, og hvis det sker igen, kan du ikke længere repræsentere partiet – og i øvrigt ville det klæde dig at give en undskyldning til de berørte,« siger hun og tilføjer:

»Men der har ikke været nogen konsekvens overhovedet. Jeg ville have kunnet leve med, hvis man havde imødekommet mig og de andre, der er blevet truet: Altså hvis personen havde beklaget og sagt, at det ikke ville ske igen. Men jeg er ikke lykkedes med at få et minimum af rigtig adfærd.«