Økonomiproblemer får borgmester til at advare: »Udgifterne løber bare løbsk«

Det bliver kaldt et serviceparadigme.

Kommunen har en masse penge på kistebunden, men den må ikke bruge dem. Blandt andet ikke på den borgernære velfærd, der virkelig trænger.

Det er blot to måneder inde i året situationen for Aarhus Kommune, der risikerer at sprænge den statsfastsatte serviceramme, fordi udgifterne på socialområdet er eksploderet.

Derfor har borgmester Anders Winnerskjold (S) bedt alle magistratsafdelingerne i kommunen om at holde igen.

»Det er et forsøg på at finde en solidarisk mekanisme ind i noget, der er virkelig svært,« siger han til avisen.

Mindst 160 millioner kroner, som der allerede er budgetteret med, må forvaltningerne samlet set ikke bruge i 2026, og det kommer til at gå ud over serviceniveauet i indeværende år, når pengene bare ryger ind på opsparingen.

»Udgifterne løber bare løbsk. De er simpelthen svære at styre - ikke kun i Aarhus, men i hele Danmark. Og det går hurtigere, end Sociale Forhold og Beskæftigelse havde forventet. Det stiller os et utroligt svært sted i en tid, hvor socialområdet allerede skal spare et stort trecifret millionbeløb,« forklarer borgmesteren.

Blandt de aarhusianske politikere og rådmænd er der bred enighed om, at det er sådan, det må være, men der er også en generel vrede over det økonomiske paradoks, at der skal spares, når der er penge nok.

Udgiftslofterne på service og anlæg fastsættes hvert år i økonomiaftalen mellem staten og kommunerne.

Loftet sætter en øvre grænse for, hvor meget en kommune må bruge, og for Aarhus’ vedkommende er det 18,5 milliarder kroner på service.

Princippet udspringer af Budgetloven fra 2014, der er lavet for at holde snor i nationaløkonomien og undgå, at det samlede offentlige forbrug i Danmark eksploderer.

Men det kan også blive for stramt, og det mener kommunerne i Danmark bredt, at det er. Derfor ser Anders Winnerskjold det også som sin opgave at få Christiansborg til at løsne grebet.

»Det er 100 procent mit ansvar at presse på for at forbedre vores rammebetingelser - både som borgmester i Aarhus, men også som bestyrelsesmedlem i Kommunernes Landsforening.«

»Skal man være ordentlig, så har vi jo faktisk fået nogle pæne velfærdsløft i de økonomiaftaler, der har været de seneste år. Det kan man også se, og det er derfor, vi risikerer at sprænge servicerammen, fordi vi bruger flere penge på velfærd end nogensinde. Problemet er bare, at nogle af udgifterne er stukket mere af, og det er en af vores store udfordringer. Flere aarhusianere har brug for hjælp, og dem skal vi hjælpe bedre og tidligere,« siger Anders Winnerskjold.

For borgmesteren risikerer det lave serviceloft at blive en ’tisse i bukserne for at holde varmen’-øvelse.

For der er nogle lovmæssige ting på velfærdsområderne, som kommuner skal leve op til og levere. Men når det bliver for stramt, så er det det, som Anders Winnerskjold kalder ”kan-opgaver”, det går ud over. Det bliver blandt andet tilfældet på socialområdet, der skal igennem en kæmpe spareøvelse.

»Og det er meget, meget svært, fordi nogle af de kan-opgaver er voldsomt vigtige både for borgerne og den fremtidige økonomi, da det blandt andet er udgifter til forebyggelse.«

»Jeg synes da ikke, at det er en specielt sjov start på et nyt år, vi har fået, men det er et forsøg på at tage ansvar for vores totale økonomi og sikre, at det ikke løber løbsk. Alternativet ville være værre og uansvarligt,« siger han med henvisning til, at staten snupper en del af det årlige bloktilskud, hvis en kommune sprænger servicerammen.

Derfor har han en klar appel til Christiansborg:

»Vi er nødt til at se på servicerammerne for kommunerne. Det er fair nok, at vi skal have styr på de offentlige finanser, men serviceparadigmet er altså værd at diskutere,« understreger Aarhus-borgmesteren.

Desuden vil han have det nye folketing til at kigge på kommunernes mulighed for at styre udgifterne.

»Vi skal have lovgivning, der gør, at vi bedre kan styre de udgifter, der stiger helt vildt. Det har vi meget svært ved i dag, og det er et kæmpe problem for os. Det vil vi gerne have hjælp til fra Folketinget.«

Et eksempel på det problem er ifølge borgmesteren udgifter til private eller selvejende herberger og forsorgshjem.

Her har man ret til hjælp med det samme, man tropper op, og kommunen betaler regningen, men uden selv at have visiteret eller fastsat varigheden for opholdet.

»Det er jo godt, at en udsat borger får hjælp med det samme, men de de bestemmer bare selv prisen og sender regningen til os. Det har vi meget, meget store udgifter på landsplan. Sådan arbejder vi jo ikke på andre områder, hvor vi fastlægge et serviceniveau og bestemme, hvor mange penge vi vil bruge. Den mulighed for styring har vi ikke her, og det er noget af det, der gør det svært,« forklarer Anders Winnerskjold.

Aarhus Kommunes serviceudgifter pr. indbygger er fra 2015 til 2025 steget fra ca. 37.000 kroner til 48.262 kroner.