Kommentar: Kommunalt volapyk – når sund fornuft bliver til forvaltningsdansk
Horisontal samarbejdsaftale: Når ingen helt ved, hvad de har sagt ja til. Fanget på byrådets dagsorden.
Hvad gemmer der sig mon bag denne rubrik, som står at læse i dagsordenen til byrådsmødet onsdag 25. marts?:
»Punkt 103: Indgåelse af horisontal samarbejdsaftale omkring patientrettet forebyggelse samt bemyndigelse til at indgå i forhandlinger vedrørende delingsudkast.«
Det lyder som: »Vi skal lave en aftale om at snakke sammen om at lave en aftale om at dele noget, som vi endnu ikke helt ved, hvad er – men det er forebyggende, horisontalt og meget patientrettet.«
Man kunne oversætte det til almindeligt dansk sådan her:
- »Punkt 103: Skal vi prøve at arbejde sammen om at hjælpe patienterne, uden at nogen bliver sure, og må vi godt begynde at snakke om, hvordan vi deler regningen?«
Eller endnu kortere:
- »Punkt 103: Vi prøver at blive enige om at blive enige.«
Og »horisontal samarbejdsaftale« lyder lidt som:
- »Vi lover at samarbejde – men kun i vandret stilling, helst til møder med kaffe og kage.«
En mere konkret formulering skal måske være:
- »Punkt 103: Vi laver en fin, lang aftale om at samarbejde om at forebygge sygdomme hos patienter, og giver samtidig nogen lov til at gå ud og forhandle om, hvordan vi kan dele både arbejde, udgifter og æren – uden at nogen helt forstår, hvad der står i bilagene.«
Hvad synes du kære læser?