Djursland gav Venstre en lærestreg: Man vinder ikke mandater på tre ugers bekendtskab

Venstre på Djursland står tilbage med en markant vælgerlussing og en tydelig erkendelse:

Det næste folketingsvalg skal forberedes grundigt – ikke improviseres. Valget viste, hvor store konsekvenser det kan have, når et parti mangler en kandidat, der er opbygget over tid, og i stedet må hasteindkalde medlemmer få uger før valgdagen. Denne gang slap Venstre ikke med en advarsel – vælgerne sendte et signal, der kræver reel selvransagelse.

Djursland har traditionelt været et stærkt Venstre-område. Tidligere folketingsmedlem Anne-Mette Winther Christiansen repræsenterede kredsen i ti år, indtil hun forlod Folketinget i 2015 efter ikke at have opnået genvalg.

Ved folketingsvalget i 2019 opnåede Britt Bager 10.490 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds, heraf 4.615 alene på Djursland.

Kandidat uden forankring

Da statsministeren udskrev valg, stod Venstre uden en klar folketingskandidat. Lørdag 28. februar blev medlemmerne derfor hasteindkaldt til opstillingsmøde i Kolind+, hvor 50 fremmødte valgte Henrik Rejnholt Andersen.

Lokalformand i Syddjurs, Niels Søren Rasmussen, lægger ikke skjul på, at situationen var vanskelig – og at ansvaret ligger hos Venstre selv.

»Jeg synes, Henrik kastede sig ind i valgkampen og gjorde, hvad han kunne på de tre uger, men det var op ad bakke. Også når Venstres situation på landsplan er, som den er. Det er selvfølgelig ikke godt nok, at vi ikke havde en kandidat klar, før valget blev udskrevet. Det skal vi have lavet om på,« siger han.

Henrik Rejnholt Andersen gik ind i valgkampen med kort varsel og et nyligt partiskifte bag sig.

Dagen før valget blev udskrevet, meldte han sig ud af Moderaterne og ind i Venstre, fordi han oplevede, at Moderaterne var blevet for røde, mens han selv var blevet mere blå.

Han har to perioder som vikar i Moderaternes folketingsgruppe og flere ordførerskaber bag sig, men på Djursland var han et nyt ansigt – og det kunne mærkes ved stemmeafgivningen.

219 stemmer i Djurskredsen og 354 i alt i Østjylland.

Vælgerne reagerer på improvisation

Henrik Rejnholt Andersen lægger ikke skjul på, at resultatet er skuffende – også personligt.

»Det er jo ikke det resultat, vi havde håbet på – og det gælder også mig selv,« siger han.

»Jeg synes, jeg har fået fin opbakning, men jeg har ikke haft tid nok til at få mig gjort kendt. Det har været en hård tørn i tre uger, og tankerne har kørt rundt i hovedet de seneste par dage efter valget, så jeg har ikke sovet meget.«

Han understreger, at han ikke er slået ud – men at Venstre ikke kan gentage forløbet.

»Jeg er indstillet på at gøre det igen. Det har jeg sagt til kredsen, så hvis de bakker op, så er det okay med mig. Men vi skal have en ordentlig snak om, hvordan vi kan forbedre os, og hvordan vi strikker det sammen til næste gang. Vi skal kigge hinanden dybt i øjnene og se, om vi vil det her sammen.«

Venstres udfordring på Djursland handler ikke kun om én kandidat, men om et parti, der ikke har prioriteret at opbygge en stærk, lokal forankring. Vælgerne har reageret på den manglende forberedelse ved at søge andre alternativer.

Lokalt fundament – uudnyttet potentiale

For Venstre er den væsentligste læring, at opbygningen af en folketingskandidat kræver tid. Det understreger også Norddjurs’ borgmester Kasper Bjerregård, der som en del af Venstres bagland har fulgt forløbet tæt – og som ikke lægger skjul på, at partiet har svigtet sit potentiale.

»National politik og kommunalpolitik er to forskellige verdener, men de hænger sammen. Man kan ikke bare kaste en ny kandidat ind tre uger før et valg og forvente et topresultat. Opbygningen af en kandidat tager tid – det er nemmere at blive genvalgt end nyvalgt. Vi skal bruge det fundament, Venstre har på Djursland, og være ude i god tid, for ligesom Socialdemokratiet og Liberal Alliance tydeligvis sikrer deres mandater via høje stemmetal på Djursland, så skal vi kunne gøre det samme i Venstre,« siger han.

Kasper Bjerregård påpeger, at Venstre stadig står stærkt lokalt – og at nederlaget derfor ikke kan forklares med, at vælgerne er forsvundet.

»Det så vi til kommunalvalget i Norddjurs, hvor vi jo bragede igennem. Der er tydeligvis et vælgergrundlag på hele Djursland, men spørgsmålet er, om vi bruger det rigtigt. Vi skal evaluere, se på, hvad der er sket i Norddjurs og i kredsen som helhed, og så skal vi bygge videre – ikke starte forfra hver gang.«

Han roser Henrik Rejnholt Andersen for at tage opgaven på et tidspunkt, hvor man forventede, at valget først kom i juni – men understreger, at Venstre som organisation svigtede sin egen base.

»Jeg synes, at Henrik gjorde hvad han kunne og kom meget rundt i de tre uger før valget, men opgaven var svær, fordi han blev kastet ud i det så hurtigt, som det skete. Hans engagement set fra min stol, kan vi ikke klage over.«

Selvransagelse frem for bortforklaringer

Ilka Daniel, formand for Venstres kredsbestyrelse, har indkaldt bestyrelsen til møde 27. april, hvor en evaluering af folketingsvalget er på dagsordenen.

»Vi skal have endevendt, hvorfor resultatet blev, som det blev, fordi det var ikke godt nok,« siger Ilka Daniel.

»Det er svært at pege entydigt på, hvorfor valgresultatet blev, som det blev. Jeg kan i hvert fald konstatere, at vælgerne ikke så vores vej. Om det så er vores landspolitiske program, som ikke tiltalte dem, eller at vi lokalt ikke fik forklaret os godt nok, det skal vi have snakket om.«

Spørgsmålet er, om Venstre vil erkende, at problemet ikke kun handler om kommunikation og timing, men også om politisk kultur og organisering: Hvem har ansvaret for, at en stærk kreds står uden kandidat, når valget udskrives? Hvorfor har man ikke opbygget en lokal profil, som vælgerne kender og har tillid til? Og hvordan undgår man, at situationen gentager sig?

Sådan lyder tonerne fra Venstres bagland.

Næste valg skal forberedes

Ilka Daniel ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt hun personligt støtter, at Henrik Rejnholt Andersen fortsætter som folketingskandidat i Djurskredsen efter sit hurtige indtog tre uger før valget.

»Det skal vi først diskutere i bestyrelsen og med Henrik Rejnholt Andersen, før vi melder noget ud.«

Netop den diskussion bliver afgørende for, om Venstre på Djursland er klar til at tage konsekvensen af vælgernes dom.

Uanset om Henrik Rejnholt Andersen fortsætter eller ej, er opgaven den samme: Der skal opbygges en kandidat over tid, forankret i lokale netværk, synlig i hverdagen og tydelig i værdierne.