Byrådet dikterer – skolerne betaler: Kritik af ny model for sidste skoledag

Fælles alkoholfri sidste skoledag i Syddjurs

Den 13. maj samles alle 9. klasser i Syddjurs Kommune til en fælles, alkoholfri sidste skoledag i Rønde Bypark. Initiativet er besluttet af et enigt byråd som led i budgetaftalen for 2026 og indgår i indsatsen »Fælles om Ungelivet«, der skal fremme et sundt ungeliv uden rusmidler.

Tilfreds formand

Formanden for familie-, børne- og læringsudvalget, Ole Sønderskov Hansen (A), fremhæver de positive sider:

»Vi glæder os til at give eleverne en god, sjov og fælles afslutning på deres skolegang. Programmet ser rigtig spændende ud med et godt miks af aktiviteter. De unge kan glæde sig til fejring, sjov og fællesskab – i trygge rammer.«

Spørgsmål om finansiering

Bag arrangementet ligger et principielt spørgsmål om finansiering af politiske projekter på skoleområdet.

Ole Sønderskov Hansen understreger, at udgiften ligger hos skolerne:

»Vi har truffet en budgetbeslutning om, at skolerne selv finansierer det. Det er korrekt, og jeg henholder mig til den beslutning, der er taget i forbindelse med budgetforliget i 2025. Det er ikke første gang, at vi som politikere tager en beslutning og beder skolerne om selv at finde pengene.«

Utilfredshed blandt skoleledere

Blandt skolelederne er der bred enighed om, at ambitionen om en alkoholfri og tryg sidste skoledag er sympatisk, men utilfredshed med finansieringen og processen.

Skoleleder på Marienhoffskolen, Ann Taul Andersen, stiller sig kritisk over for, at det er blevet en politisk opgave:

»Jeg forstår ikke, hvorfor det er en politisk opgave at blande sig i, hvordan skolerne arrangerer sidste skoledag, hvis jeg nu skal være ærlig.«

Hun påpeger, at skolen allerede havde et velfungerende koncept:

»På Marienhoffskolen har vi i mange år haft en fast model for sidste skoledag, som vi har været meget tilfredse med og glade for, fordi det har været en festdag for hele skolen med selvfølgelig 9. klasse som midtpunkt.«

Alligevel bakker skolen op om arrangementet:

»Men vi er selvfølgelig loyale overfor en politisk beslutning, som ikke er født i vores baghave, og bakker op om festligheden i Rønde Bypark, hvor der indrømmet er lavet et skidegodt program.«

Brud med traditioner på Molsskolen

På Molsskolen oplever skoleleder Claus Peter Olesen, at beslutningen bryder med mange års praksis:

»Vi undrer os over beslutningen, for jeg har ikke hørt, at det skulle være et stort ønske fra skolerne at samles til et fælles arrangement. Det bryder med mange års traditioner, fordi det er en særlig dag for de fleste, hvor deres ti år i skolen slutter, og den vil man gerne fejre i eget regi sammen med de kammerater, som man har gået op ad i mange år.«

Claus Peter Olesen er ikke imod idéen om en alkoholfri fællesdag, men stiller spørgsmål ved økonomien:

»Det er meget fint at lave et alkoholfrit arrangement i Byparken og fint nok at ville holde de unge ædru i længere tid, før de bliver sluppet løs og overladt til forældrene.«

Han undrer sig over, at kommunen ikke er økonomisk involveret, men har dikteret, at skolerne selv betaler festen efter elevantal:

»Det synes jeg godt, man kan anfægte. Ligesom, at forældres ansvar er pillet ud. Indrømmet der er lavet et fedt program med Ungdomsskolen som primus motor. Tilbage er vi nogle, der spørger hvorfor?.«

Opgave og regning til skolerne

Skoleleder på Kolind Skole, Carsten Aude, peger også på, at skolerne står med både opgaven og regningen:

»Det gør vi, naturligvis,« siger han om skolens deltagelse, som ellers på rygteplan har været stillet spørgsmålstegn ved.

Carsten Aude tilføjer:

»Det opleves som noget mærkeligt noget, når vi som skole ikke har haft mulighed for at informere og involvere forældrene ordentligt.«

Han understreger, at han ikke er imod idéen:

»Det er ikke idéen i sig selv, jeg er imod – tværtimod synes jeg, der er lavet et super stykke arbejde med indholdet.«

Men han er kritisk over for processen:

»Det, jeg er træt af, er timingen: Det kommer alt for sent til, at vi kan involvere forældrene ordentligt. Vi får det at vide 14 dage før påske, og så står vi med et færdigt koncept, som vi hverken har kunnet drøfte med forældre eller forberede eleverne ordentligt på.«

Udfordringer for enkelte elever

På Marienhoffskolen har viceskoleleder Birger Graversen siddet med i arbejdsgruppen, der har planlagt eftermiddagen i Byparken. Han beskriver, hvordan han og andre skoleledere både har brugt tid på at informere og samtidig forsøgt at råbe forvaltningen op:

»Vi har brugt meget krudt på at orientere vores forældre og unge om dagen, og vi har også været med til at henstille til vores forvaltning om, at det måske var en god ide lige at klappe hesten og så vente med at gøre det til næste år i betragtning af, at skolerne slet ikke har været med til at tage beslutningen, som udelukkende er en note i byrådets seneste budgetforlig, men det har forvaltningen tilsyneladende ikke turdet.«

Han konstaterer, at skolerne nu må løfte opgaven loyalt:

»Forvaltningen har følt sig forpligtet af beslutningen og fred være med det. Som de gode embedsmænd, vi er, har vi valgt at gå ind i det, så de unge får en fest, som de har fortjent efter ti års skolegang.«

Han peger samtidig på, at kommunens inkluderende skolevæsen betyder, at ikke alle elever kan deltage i en stor fællesfest:

»På Marienhoffskolen har vi modtaget henvendelser fra forældre, der meddeler, at deres børn ikke deltager. Ude på skolerne har vi unge, som ikke er klar til en stor fælles fest med mange deltagere, og de bliver så hjemme, hvad der selvfølgelig er synd og skam, men forståeligt.«

Også på Kolind Skole har Carsten Aude allerede fået afbud:

»Allerede nu har jeg fået to forældrehenvendelser, hvor forældre beder deres børn fri – uden at jeg egentlig ved hvorfor.«

Politisk eftertanke

Mens skolelederne håndterer økonomi, proces og forældreinddragelse, er der også politisk eftertanke. Heine Skovbak Iversen (Radikale Venstre), tidligere SSP-koordinator og manden bag det oprindelige forslag, udtrykker skuffelse over forløbet:

»Jeg undrer mig virkelig over, at det er endt, som det er endt. Jeg har aldrig nogensinde tænkt over, at det her skulle gå ud over skolernes økonomi – tværtimod. Det er megaærligt, at det nu presser skolernes budgetter, for det har aldrig været meningen.«

Han havde forestillet sig en gradvis indfasning med kommunal finansiering:

»Jeg havde forestillet mig en gradvis indfasning, hvor vi samtidig bevilger penge fra kommunekassen, så det ikke går ud over skolernes kerneopgave. Jeg ved, at skolerne har modstand mod den måde, det er endt på, og det kan jeg godt forstå. Jeg kan slet ikke begribe, at det er landet dér.«

Viceborgmester Kirstine Bille (SF) er enig i kritikken af finansieringen:

»Jeg må ærligt sige, at jeg undrer mig over, at det er endt dér. Men jeg synes faktisk, selve initiativet er flot, og jeg håber virkelig, det bliver en succes.«

Hun understreger, at det ikke var intentionen, at skolerne skulle stå med regningen:

»Vi er ikke enig i finansieringen. Det har aldrig været meningen, og det er slet ikke sådan, forløbet har set ud i mit hoved. Vi må erkende politisk, at vi i praksis har presset det ned over skolerne, og det er ikke rimeligt, at de skal stå med regningen.«

Forebyggelse og lokale traditioner

Formanden for sundheds- og ældreudvalget, Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), ser den fælles sidste skoledag som en vigtig del af kommunens forebyggelsesindsats:

»Fælles om Ungelivet sætter fokus på det, vi gerne vil have mere af: Positive fællesskaber uden rusmidler. Dagen i Rønde Bypark kommer forhåbentlig til at afspejle dén ambition, og jeg håber, de unge vil tage rigtig godt imod ideen.«

Morten Borup, skoleleder for Ådalens Børnehus og Skole, vælger at fokusere på potentialet, selv om økonomien er stram:

»Det er en politisk beslutning, og den bakker jeg op om. Vi får sat fokus på et godt fællesskab, og der er faktisk lagt et ret fedt program, som jeg godt kan se et stort potentiale i.«

Han fastholder samtidig skolens egne traditioner om formiddagen:

»På Ådalskolen har vi en mangeårig tradition for en formiddag og festdag sidste skoledag, hvor vi kender både elever og omgivelser, og den holder vi fast i, før vi fragter vores 9. klasser til Byparken.«

Fremtidig finansiering skal vurderes

Det principielle spørgsmål om, hvorvidt regningen for nye politiske projekter på skoleområdet skal sendes direkte til skolerne, eller om finansieringen skal følge med beslutningen, står fortsat åbent.

Ole Sønderskov Hansen lægger op til, at både indhold og økonomi skal vurderes efterfølgende:

»Nu skal indsatsen evalueres efter arrangementet, og så må vi tage stilling igen – herunder til finansieringen.«

Indtil videre er det skolerne, der betaler for festen.