Kalder kommunens svar »noget snak«: »Den fantastiske robot vil jeg da gerne se«

Klokken 10 minutter i 22 søndag aften, trykkede Fin Solmer Poulsen ’send’ på en e-mail til redaktionen.

Eller rettere sagt, hans handicaphjælper gjorde det.

For Fin Solmer Poulsen er næsten 100 procent lammet. Han har lige nøjagtig nok kraft i sin højre skulder til, at han kan få sin arm op på joysticket på el-kørestolen, så han kan bevæge sig rundt. Ellers er han fuldstændig afhængig af hjælp 24 timer i døgnet.

En hjælp, han i dag får i kraft af sin BPA-ordning, der betyder, at han kan ansætte handicaphjælpere til at være hos ham og klare alle de ting, han ikke selv kan.

Efter at have læst en artikel i herværende avis om, at antallet af BPA-ordninger i Aarhus falder, og ikke mindst at have læst kommunens svar, mærkede han et stort behov for at reagere:

»Ja, det svar fra kommunen, det tror vi altså ikke helt på,« siger Fin Solmer Poulsen, der også er medlem af bestyrelsen i Brugerklubben i Århus, der er en forening af BPA-brugere i Aarhus.

Det svar, han hentyder til, er et skriftligt svar fra Aarhus Kommune, hvor kommunen begrunder faldet i antal BPA-ordninger med dels dødsfald blandt brugerne og dels øget brug af velfærdsteknologi.

»Den fantastiske robot vil jeg da meget gerne se. Det ville da være så fantastisk, hvis der var velfærdsteknologi, der kunne klare alt for mig. Jeg vil da gerne have eksempler på, at det skulle være sket for nogen. Ej, det er noget snak fra kommunens side. Sådan lyder det i hvert fald i mine ører,« siger Fin Solmer Poulsen.

Kan der ikke være nogen, der kan have glæde af en eller anden form for velfærdsteknologi?

»Jo, i et vist omfang. Men jo slet ikke, når det gælder det massive behov for hjælp, man har, når man har en BPA-ordning,« siger Fin Solmer Poulsen.

Nye tal for 2025 viser, at antallet af BPA-ordninger i Aarhus Kommune er faldet fra 164 til 152. Ifølge Fin Solmer Poulsen er der dog ikke færre, der har behov for hjælp.

»Aarhus er en universitetsby, der vokser med 5.000 borgere om året. Og igennem foreningen kender jeg til mange, der har fået skåret i deres hjælp. Rigtig mange er bange for helt at miste ordningen,« fortæller han.

Han er også selv bekymret for udviklingen, også set i lyset af de massive besparelser på socialområdet, som forvaltningen har lagt op til, og som byrådets partier netop nu forhandler om.

»Jeg er meget bekymret. Hvis jeg mister min ordning, så ville det betyde, at jeg skulle flytte på en døgninstitution. Så kan jeg ikke være mig selv, invitere gæster, når jeg vil, selv vælge, hvem der skal komme i mit hjem. Jeg kan ikke komme ud og købe ind og få lavet hjemmelavet mad, på lige fod med andre mennesker,« forklarer Fin Solmer Poulsen, der også selv har en lille virksomhed.

»Det ville være et farvel til selvbestemmelse og livskvalitet.«

Føler sig som jaget vildt

Fin Solmer Poulsen har haft sin BPA-ordning gennem 23 år, siden han i 2003 fik en rygmarvsskade efter en faldskærmsulykke.

»Dengang var vi omkring 200, der havde en BPA-ordning. I dag er vi omkring 150. Og det er jo ikke for sjov, at man beder om den her hjælp.«

Han husker, hvordan han bestemt ikke var stolt over, at han nu skulle have en sagsbehandler.

»Men dengang havde man trods alt en fornemmelse af, at de var der for at hjælpe. I dag har man en fornemmelse af, at de ser på ens sag for at finde ud af, hvor der kan spares.«

Han har oplevet, at der er blevet skåret i den økonomiske hjælp, han får, og at der er lange sagsbehandlingstider, hvis han ansøger om hjælp til noget.

»Mange har udviklet kommuneangst, som sidder i kroppen, hver gang de får brev fra kommunen i e-Boks. Det mærker jeg også selv. Det er da ikke rart, og det fylder utrolig meget. Man føler sig lidt som jaget vildt,« forklarer han.

BPA-ordningen er dyr for kommunen, det er Fin Solmer Poulsen godt klar over, og Aarhus Kommune er den kommune med allerflest ordninger.

»Det er da flot, at vi bor i sådan et samfund, hvor man kan have en hjælper til rådighed 24 timer i døgnet. Det er det da. Og vi skal ikke afvise det, hvis der kommer noget velfærdsteknologi, der kan være et bidrag i hverdagen og give mere selvbestemmelse, for det er skatteborgernes penge, vi taler om. Men i praksis så findes der ikke noget, der erstatter så massivt,« siger Fin Solmer Poulsen.

Svarer på et andet spørgsmål

Redaktionen har rakt ud til Aarhus Kommune for at bede om svar på den undring, Fin Solmer Poulsen har. Vi ville gerne have Tina Fendinge, der er centerchef for Rådgivning og Visitation Voksne i Sociale Forhold og Beskæftigelse, til at uddybe sine tidligere skriftlige svar og give eksempler på, at velfærdsteknologiske løsninger har kunnet erstatte BPA-ordninger.

Det havde centerchefen dog ikke mulighed for i denne uge, men hun har sendt et skriftligt svar, hvori hun uddyber, at hun har svaret på et andet spørgsmål, selvom det var følgende spørgsmål, der blev sendt til hende; ’Hvad ser I som årsag til, at antallet af BPA-ordninger falder?’:

»Jeg vil gerne præcisere, at det jeg bliver spurgt om og udtaler mig om er, hvorfor der ikke er sket en stigning i antallet af BPA-ordninger. Ikke at hele BPA-ordninger erstattes af velfærdsteknologi. Der er flere årsager til faldet i BPA-ordninger. En af årsagerne er, som tidligere udtalt, at flere af de borgere, som for mange år tilbage blev bevilliget en ordning, er gået bort. Derudover kan velfærdsteknologi muligvis være medvirkende til, at færre ansøger om en BPA-ordning end tidligere.«

Hun skriver videre:

»Jeg har ikke kendskab til hele BPA-ordninger som udskiftes med velfærdsteknologi, men velfærdsteknologi kan hjælpe til og give øget selvstændighed og frihed for borgeren.«

Vi ville gerne have spurgt yderligere ind til, hvorvidt der har været færre ansøgere til BPA-ordninger. I sit første skriftlige svar nævner Tina Fendinge tværtimod at: »Særligt i 2025 oplevede vi en stigning i antallet af borgere, som ansøger om en BPA-ordning.«