Ny aftale om dækningsafgift vækker kritik: »En ekstra skat på erhvervslivet«

Aarhus Byråd har netop indgået en aftale om at fastholde og gradvist forhøje dækningsafgiften på erhvervsejendomme frem mod 2030.

Dækningsafgiften er populært sagt en kommunal skat på værdien af erhvervsejendomme.

Det vækker glæde hos SF og borgmester Anders Winnerskjold (S), mens flere borgerlige partier siger, at de er ærgerlige over, at en aftale om at udfase afgiften helt blev »revet over af borgmesteren«.

Også Poul Dalsgaard, der er direktør i Erhverv Aarhus, er ærgerlig over, at den oprindelige aftale ikke blev fastholdt.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

»Dækningsafgiften er en ekstra skat på det aarhusianske erhvervsliv, som i sidste ende også rammer forbrugerne og aarhusianerne. Det er samtidig ingen hemmelighed, at mange virksomheder er bekymrede over udviklingen og over, om det politiske flertal generelt vil arbejde for at sikre byens virksomheder et attraktivt erhvervsklima,« siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Vi skal huske på, at langt de fleste andre kommuner ikke har en dækningsafgift. Derfor er der en reel risiko for, at virksomheder fremover vurderer, at det er mere attraktivt at slå sig ned på den anden side af kommunegrænsen.«

Stabile og forudsigelige rammer

Erhverv Aarhus mener, at det nu er afgørende, at aftalen om den fremtidige dækningsafgift skaber stabile og forudsigelige rammer for virksomhederne.

De mener, det kan sikres gennem et maks. loft på betalingerne samt en tydelig kobling mellem erhvervslivets bidrag og investeringer, der styrker byens udvikling og virksomhedernes rammevilkår.

Erhverv Aarhus’ bestyrelsesleder Jens-Jacob Aarup peger samtidig på, at det med den nuværende politiske situation i Aarhus har været afgørende at sikre størst mulig balance i den kommende model.

»Det har været vigtigt for os at bidrage konstruktivt til at skabe en løsning, som erhvervslivet samlet set kan leve med. Derfor er vi tilfredse med, at der med aftalen lægges vægt på mere stabile og forudsigelige rammer samt investeringer, som kommer virksomhederne og byens udvikling til gavn,« siger han.

Erhverv Aarhus fremhæver særligt, at der med aftalen ser ud til at komme øget fokus på investeringer i fremkommelighed.

»Mobilitet og fremkommelighed er nogle af de største vækstbarrierer i Aarhus i dag. Trængsel og dårlig trafikafvikling koster hver eneste dag tid, effektivitet og produktivitet for virksomhederne. Derfor er det positivt, hvis en større del af midlerne fremover bruges på investeringer, der styrker byens infrastruktur og gør det lettere at komme rundt i Aarhus – både for medarbejdere, kunder og erhvervslivet generelt,« siger Jens-Jacob Aarup.

Han understreger samtidig, at Erhverv Aarhus gennem hele processen har arbejdet tæt sammen med en række partier for at sikre en mere balanceret løsning.

»Vi vil gerne kvittere for, at borgmester Anders Winnerskjold har inviteret os inden for til flere drøftelser og ikke mindst, at de borgerlige partier i Aarhus Byråd har lyttet til erhvervslivets bekymringer og input undervejs og bragt dem med ind i forhandlingerne. Det har været vigtigt, at der blev fundet en løsning, som tager hensyn til virksomhedernes behov for stabile og konkurrencedygtige rammevilkår,« siger han.

»Det her bliver vigtigt«

Ifølge Erhverv Aarhus bliver det nu afgørende, hvordan aftalen konkret udmøntes i de kommende budgetforhandlinger.

»For os bliver det vigtigt, at der fortsat er en tydelig kobling mellem erhvervslivets bidrag og de investeringer, som pengene anvendes til. Skal virksomhederne have tillid til ordningen på længere sigt, kræver det, at midlerne også bruges på at styrke Aarhus som erhvervs- og vækstby,« siger Poul Dalsgaard og fortsætter:

»Aarhus er i hård konkurrence med andre byer om virksomheder, investeringer og arbejdspladser. Derfor er det afgørende, at vi også fremover har fokus på at skabe attraktive og konkurrencedygtige rammevilkår for erhvervslivet – og her er vished og forudsigelighed i forhold til skatter og afgifter og også markant øgede investeringer i infrastruktur og fremkommelighed afgørende.«