Kommunen bruger millioner på at fjerne brandhaner

Stillestående vand i stikledninger til inaktive brandhaner kan udgøre en risiko for drikkevandskvaliteten, og Beredskab & Sikkerhed har ikke økonomi til at drifte de inaktive brandhaner.

Sådan lyder det i beskrivelsen af en sag om sløjfning af 192 inaktive brandhaner i Favrskov Kommune.

Beredskabskommissionen i Beredskab & Sikkerhed har derfor indstillet til ejerkommunerne Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs, at de gør en aktiv indsats for at fjerne de brandhaner, der ikke længere er aktive.

Det går man nu i gang med i Favrskov Kommune, der i forbindelse med sidste års budget afsatte en halv mio. kr. om året til arbejdet fra 2026-2029.

Teknik- og Miljøafdelingen skønner, at der kan sløjfes ca. 20 brandhaner om året for det afsatte beløb, og hvis det holder stik, og man fjerner alle 192 inaktive brandhaner, løber den samlede regning op i ca. 4,8 mio. kr.

Antallet af brandhaner, der kan sløjfes for det afsatte beløb, vil afhænge af flere forhold, herunder om der er særlige omstændigheder, som gør fjernelsen vanskelig. Der kan være særlige forhold nogle steder, der besværliggør fjernelsen, lyder det i beskrivelsen af sagen, som blev behandlet på det seneste byrådsmøde.

Beredskab & Sikkerhed og vandværkerne har været med til at udpege de inaktive brandhaner, og man vil begynde med at sløjfe de brandhaner, hvor risikoen for forringet drikkevand vurderes at være størst.

Kristoffer Merrild (S), der sammen med borgmester Lars Storgaard er Favrskov Kommunes repræsentant i den lokale beredskabskommission, oplyste på byrådsmødet, at inaktive brandhaner en gang imellem skal spules igennem af Beredskab & Sikkerhed, så sløjfningen frigør resurser i beredskabet.

Han oplyste videre, at det ikke var nemt at finde den halve mio. kr. om året på kommunens budget, men at det altså lykkedes.

Beredskabsdirektør Morten Sønderby fra Beredskab & Sikkerhed bekræfter over for avisen, at de inaktive brandhaner ønskes fjernet primært på grund af risikoen for forurening af drikkevand fra stillestående vand i de stikledninger, som brandhanerne er koblet på.

»Der kan opstå trykforskydninger i ledningsnettet, så stillestående vand risikerer at komme ud i det rene vand til forbrugerne. Det handler om at minimere risikoen for, at det stillestående vand blander sig med vandet i det store ledningsnet,« forklarer beredskabsdirektøren.

Dernæst har beredskabet som nævnt udgifter til at drifte brandhanerne, som indimellem skal skylles igennem og efterses.

»Brandhanerne ruster og bliver sværere og sværere at åbne og lukke, og det bliver dyrere og dyrere at vedligeholde gammelt urent jern,« fortæller Morten Sønderby.

Beredskab & Sikkerhed benytter sig stadig af brandhaner og har 75-100 aktive brandhaner i Favrskov Kommune ud over de knap 200 inaktive brandhaner, der i de kommende år bliver fjernet.

At en stor del af brandhanerne i dag er inaktive, skyldes blandt andet, at det tager for lang tid for brandvæsnet at tappe vand fra dem.

»Nogle af brandhanerne giver for lidt ydelse, så det tager for lang tid at fylde tankvognen op. Hvis ydelsen er under 1.000 liter i minuttet, er det ikke interessant for os,« fortæller beredskabsdirektøren.

Nogle af de ældre brandhaner har desuden et gammelt gevind, der gør det besværligt at benytte dem. Derudodver, og nok så vigtigt, har brandvæsnet i dag fået mere vand på sine biler, både sprøjter og tankvogne, som er nemmere at benytte end brandhaner.

»For eksempel i Hammel har vi i dag en tankvogn med næsten 13.000 liter vand. Den tidligere tankvogn kunne rumme 8.000 liter.«

Alle fire ejerkommuner har ifølge beredskabsdirektøren sat gang i arbejdet med at sløjfe deres inaktive brandhaner. Randers Kommune har på grund af størrelsen af Randers by klart flere inaktive brandhaner, der skal fjernes, end Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner.