Rådmand sætter ny retning: Begav sig væk fra regnearket og blev rørt af en muffin

Rådmand Metin Lindved Aydin (RV) er tilbage på hjørnekontoret på rådhusets øverste etage, da avisen møder ham til et interview om de første seks måneder af hans nye job - i spidsen for kommunens cirka 8.000 ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.

Han har ellers været meget på farten i de første måneder. 153 arbejdspladser, herunder alle 53 aarhusianske plejehjem, har haft besøg af rådmanden siden han tiltrådte 1. januar.

Det har været en klar prioritering for Metin Lindved Aydin, der er uddannet arkitekt og i gennem mange år har haft sin egen virksomhed.

»Jeg ville ikke mene noget de første tre måneder. Jeg ville væk fra regnearkene og ud at lytte. Det har givet mig en spirende forståelse for, hvilke vigtige opgaver vores personale løfter hver eneste dag,« siger rådmanden.

Særligt en situation gjorde et stort indtryk på den nyslåede rådmand. Han var på job med hjemmeplejen, hvor en social- og sundhedsassistent besøgte en borger, som var meget afhængig af hjælp udefra.

»Han kunne stort set ingenting selv. Han lå i sin seng og så fjernsyn. Men den her sosu-hjælper havde selv bagt en muffin, som hun havde med til ham, og han lyste bare helt vildt op, da hun kom og gav ham den. Det var meget rørende at se,« siger Metin Lindved Aydin, der igen bliver lidt berørt af at fortælle om episoden.

»Jeg tror, det er vigtigt, at jeg har været ude hos medarbejderne og har fået en dybere forståelse af arbejdet. Så jeg ikke en dag sidder og kigger på nogle procenter på et regneark og sparer et eller andet vitalt væk,« siger rådmanden.

Knivskarp og omsorgsfuld

De første erfaringer, han har gjort sig som rådmand, er mundet ud i seks pejlemærker, som han gerne ser fremtidens velfærd på sundheds- og omsorgsområdet bevæge sig i.

Et af dem lyder, at man skal afstemme velfærden. Og det kunne jo godt lyde som en skjult nedskæring eller besparelse.

Er der noget, vi skal vænne os til, at kommunen ikke klarer længere?

»Nej, det betyder ikke skrabet velfærd. Jeg har oplevet som rådmand at få mange henvendelser fra pårørende, der mener at have krav på en ydelse fra kommunen, som simpelthen ligger uden for vores tallerken. Så jeg tror, at vi skal være endnu mere klare og tydelige i vores kommunikation med borgerne. Hvad er det, kommunen leverer og hvad er det, kommunen ikke leverer.«

Så det handler om oplysning til borgerne?

»Det handler om knivskarp kommunikation. Selvfølgelig skal man aflevere et budskab ordentligt og værdigt, men det handler om at være knivskarp og samtidig vise omsorg og sympati. Det er for eksempel ved at sige: ”Jeg kan godt forstå, at du reagerer som du gør, men det her ligger udenfor, hvad vi kan og må som kommune”,« siger rådmanden.

Det er ikke en forringelse af serviceniveauet, du vil have afstemt?

»Nej, det handler ikke om at aflevere mindre til borgerne end hidtil. Det kommer vi måske til i fremtiden, efterhånden som vores budgetter bliver justeret og måske nedskaleret. Der kommer flere opgaver i fremtiden, som skal løses af andre. Så det er også en forberedelse på fremtiden. De folk, der skal løse opgaverne, bliver færre og færre. Mens de, der har brug for hjælpen, bliver flere og flere. Demografien hænger ikke sammen.«

Har du givet op på at rekruttere nok medarbejdere til de fremtidige opgaver?

»Nej, men vi skal være meget kreative.«

Flere unge på plejehjem

Han vil for eksempel til budgetforhandlingerne i efteråret bede byrådet om flere penge til at aflønne fritidsjobbere på plejehjemmene.

Aktuelt er der 104 ansat. Et tal som rådmanden gerne ser fordoblet.

»Vi skal have langt flere fritidsjobbere ind. De kan være med til at aflaste personalet,« siger Metin Lindved Aydin.

Han forestiller sig ikke, at de skal håndtere de tungere plejeopgaver eller den personlige hygiejne.

»Min datter på 15 år har et fritidsjob på et plejehjem, og jeg tror nok, at hun ville betakke sig, hvis hun skulle skifte ble. Men hun vil rigtig gerne spille ludo, se et afsnit Matador og hun vil rigtig gerne tale med gamle mennesker. Og så kan man frigøre ressourcer hos de ansatte, der så ikke skal gøre det.«

Er det ikke et lidt romantiseret billede af livet på plejehjem i dag - mange har en alvorlig demenssygdom og er ikke i stand til at spille spil?

»Min datter har mange gode stunder med beboerne. De kommer til at sige de samme ting mange gange, men sådan er det. Jeg tror ikke, det er romantiseret, men en meget nøgtern oplevelse af, hvordan det er. Personalet løber rigtigt stærkt, har travlt med at sørge for at beboerne får deres medicin, får noget spise og bliver vasket. Og så kan det godt være lidt trangt med også at skulle spille ludo eller have en samtale. Men det kan de her fritidsjobbere gøre.«

For ham at se gavner det sektoren på flere måder.

»Vi operer meget på marginaler derude. Den lille smule, som fritidsjobberne kan bidrage med, betyder faktisk meget. Det letter trykket et andet sted.«

Og så eksponerer det fritidsjobberne for et muligt job i fremtiden, forklarer rådmanden:

»Der er mange, der vælger det fra, fordi de ikke ved, at det eksisterer, eller ikke ved, hvad jobbet reelt indeholder.«

Flere kampagner

Rådmanden peger på, at det ikke er økonomien men manglen på arbejdskraft, der er det største problem for sundheds- og omsorgssektoren. Derfor lyder et andet af rådmandens nye pejlemærker også, at faglighed er fundamentet for velfærd, og han uddyber det med, at kommunen skal arbejde målrettet med at tiltrække dygtige medarbejdere og ledere.

Men hvordan vil du gøre det?

»Det handler om at gøre flere ting. Dels tror jeg, at flere vil få øjnene op for faget via fritidsjobbene, og dels tror jeg, at vi har glemt at tale faget op, ligesom man oplevede det med håndværksfagene for nogle år siden. Derfor vil vi gå ud og finde de gode historier og eksempler i vores pleje- og rehabiliteringsteams og lave kampagner for at få flere til at vælge sosu-vejen,« siger rådmanden.

Han mener også, at en øget frisættelse og selvbestemmelse i faget, kommer til at tiltrække flere.

»Jeg har været selvstændig i 25 år, og det der især har drevet mig, det er, at jeg selv har fået lov til at placere skabet lige der, hvor jeg synes, at det så bedst ud, i stedet for at lytte til nogle andre. Det giver ekstra energi. Og det kommer vi til arbejdere videre med,« siger Metin Lindved Aydin og tilføjer:

»Men det kræver høj faglighed. Og der er uddannelse fundamentet for mere selvbestemmelse.«

Prideflag på plejehjem

Udover de mange besøg på arbejdspladserne i kommunen har rådmanden også brugt tid på at afholde workshops med borgere, pårørende og fagprofessionelle. Særligt hans møde med fagpersoner i sundhedssektoren, der har spændt fra den alment praktiserende læge til hospitalsklovnen, pegede i en retning.

»Det var en øjenåbner. De pegede alle sammen på ulighed i sundhed som det største problem. De nederste i hierarkiet i samfundet, de lever bare markant kortere. Og det skal vi have gjort noget ved,« siger rådmanden.

Det handler om etnicitet, om seksualitet, om uddannelse og indkomst.

Hvad kan du som rådmand i Aarhus gøre ved det?

»Der er nogle minoritetsgrupper, der for eksempel er underrepræsenteret på vores plejehjem. De vælger det simpelthen fra. Det gælder ikke kun de brune mennesker, det gælder også LGBT+-personer. Jeg har hørt om folk, der hopper ind i skabet igen, når de skal på plejehjem, fordi de er bange for hvordan det bliver taget imod. Det, synes jeg, er trist.«

Rådmanden vil sørge for, at der findes tilbud til alle.

»Jeg kan ikke tage et helt plejehjem ud af drift og sige, at der kun er tyrkere eller somaliere eller folk med en type seksualitet her, men vi kan lave en glidende tackling, hvor vi starter så småt på en fløj eller en etage og hænger for eksempel et prideflag op på væggen,« siger rådmanden og fortsætter:

»Og forestil dig så en anden fløj på et andet plejehjem, hvor vi siger, at her vil vi gerne se vietnamesere. Her kan man få mad med koriander, der er billeder fra Mekongfloden og der bliver spillet vietnamesisk musik. Så kan vi sørge for, at de bliver set, hørt og bespist, som de gerne vil.«

Ifølge rådmanden er der i alt syv-otte minoritetsgrupper, der er markant underrepræsenteret på plejehjemmene.

»De bliver simpelthen hjemme og bliver passet af familien. De risikerer at blive socialt isoleret, og at plejen i hjemmet ikke er god nok. Det er min store bekymring.«

En øget mangfoldiggørelse af plejehjemmene er faktisk en idé, som er født og allerede drøftet i sundheds- og omsorgsudvalget.

»Så jeg håber, at vi næste år kan sætte gang i nogle prøvehandlinger.«

Vilde ideer

Han kalder det en vild idé.

Og han ser gerne endnu flere af den type ideer. Der skal nye tanker til. Tanker, der bryder grænser, og et af hans andre pejlemærker er da også, at der skal mere mod og mindre sikkert spil til.

»Vi bliver nødt til at komme ud af boksen. Vi er nødt til at finde nye måder, ellers er der ikke nogen til at sørge for vores ældre. Vi er nødt til at hakke en hæl og klippe en tå, og det skal vi kunne gøre uden at gå på kompromis med den omsorg, vi yder. Vi skal fikse det her nu, inden at det kører ud over kanten.«

Selv er rådmanden også på nippet til at tage et første, lille skridt.

»Jeg overvejer allerede nu at anskaffe mig et skyl-og-tør-toilet. Så har jeg da prøvet det, når jeg engang ender på et plejehjem. Så vi skal være klar til at gøre nogle andre ting på andre måder.«