Fortsæt til indhold

Liberal Alliance Djursland vælger ny formand og næstformand

Ny ledelse i Liberal Alliance Djursland skal samle lokale liberale kræfter og styrke partiets synlighed. Skiftet markerer en strategisk satsning på at engagere flere medlemmer i området.

Politik
ksa

På Liberal Alliance Djurslands generalforsamling er der valgt ny bestyrelsesledelse. Sebastian Halkjær-Grauert er valgt som ny formand, mens Jørgen Munk er valgt som ny næstformand.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Den nye ledelse ser frem til at fortsætte arbejdet med at styrke Liberal Alliances tilstedeværelse på Djursland og skabe et stærkt liberalt alternativ for områdets borgere.

»Vi står på et stærkt fundament og ser frem til at udvikle lokalforeningen yderligere. Vores fokus bliver at samle liberale kræfter på Djursland og arbejde for mere frihed, ansvar og muligheder for den enkelte. Efter tre valg på 2 år, bliver der lidt ro til at udvikle det organisatoriske, og jeg glæder mig over at vi har fået valgt en stærk og kompetent bestyrelse,« siger den nyvalgte formand, Sebastian Halkjær-Grauert.

Samtidig ønsker bestyrelsen at rette en stor tak til den afgående formand, Lars Møller Kristensen, for hans indsats og engagement gennem sin tid i spidsen for Liberal Alliance Djursland.

»Lars har ydet en betydelig indsats for foreningen og været med til at styrke organisationen lokalt. Vi er meget taknemmelige for hans arbejde og dedikation, og samtidigt glæder vi os over at Lars forsætter som kasserer i foreningen.«

Den nye bestyrelse består desuden af: Peter Malbæk, Maja Bendtsen, Clair Marie Johnsen, Jeanette Hendriksen og Emil Munk Koust Hansen (Liberal Alliance Ungdom).

Se video: