Kan politikernes nye værktøj redde Ebeltoft fra store partyhuse?

Der har været flere ophedede debatter om store sommerhuse på dagsordenen i især Ebeltoft den seneste tid.

Det har fået politikerne på banen, og de lover, at de allerede ser på værktøjer til at regulere byggeri af store udlejningssommerhuse i boligområder, hvor de ikke passer ind.

Samtidig ser de på mulighederne for at forhindre, at helårsboliger bruges til feriehuse og udlejning i områder, hvor der i dag ikke er en lokalplan.

Det er her, det nye værktøj kommer ind. Temalokalplaner.

Politikerne har netop besluttet at fremrykke arbejdet med en temalokalplan for helårsbeboelse ved at flytte det op på deres prioriteringsliste.

Og flere af politikerne nævner den som en af løsningerne, når de har givet deres indspark til debatterne om nybyggeri af store sommerhuse på steder som Kaprifolievej, Fuglekongevej og Gærdesmuttevej i Ebeltoft. Tre sager, som vi allerede har skrevet om i Din Avis.

For eksempel skriver Camilla Rønde (S), næstformand i Erhvervs- og Planudvalget, i en kommentar til en af nyhedshistorierne på avisens Facebookside:

»En prioritering af temalokalplaner betyder, at vi snarest muligt er i gang med at lave de ændringer, der fremover kommer til at sætte en stopper for sommerhusbyggeriet i vores boligkvarterer. Det er vi meget tilfredse med.«

Men hvis man dermed tror, at temalokalplaner kan sætte en stopper for alle de store sommerhuse, der den seneste tid har skabt røre, så er der grund til at skrue forventningerne ned.

For temalokalplanen er først og fremmest et værktøj til at regulere, hvordan boliger må anvendes fremover.

Den kan jævnfør Planloven ikke uden videre ændre en anvendelse, der allerede er lovlig, forklarer Camilla Rønde.

»Det betyder, at på de grunde, hvor der allerede ligger et sommerhus, er der desværre intet, der forhindrer ejeren i at rive det ned og bygge et nyt, stort udlejningshus, hvis han ellers får de nødvendige tilladelser og dispensationer fra kommunen.«

En bred hat

En temalokalplan kan forenklet beskrives som en fælles paraply over en række områder og eksisterende lokalplaner.

Hvor en almindelig lokalplan typisk fastlægger reglerne for et bestemt område, kan en temalokalplan tage fat i ét bestemt emne på tværs af flere områder.

I Syddjurs er det især spørgsmålet om helårsbeboelse og brugen af boliger som sommerhuse, politikerne har fokus på. Problemerne er størst omkring Ebeltoft og Mols, men de findes også andre steder i kommunen.

Det kan for eksempel være helt almindelige boligområder med parcelhuse, hvor der ikke findes en lokalplan. Dem er der nogle af i Ebeltoft. Det betyder, at det er muligt at købe et helt almindeligt hus og leje det ud som sommerhus.

For politikerne handler den problematik blandt andet om risikoen for, at flere boliger bliver brugt som fritidsboliger frem for helårsboliger, hvilket kan ændre karakteren af boligområderne.

»Når boliger bliver brugt som fritidsboliger, går Syddjurs glip af skatteindtægter fra ejerne, ligesom boligområder risikerer at stå øde hen udenfor højsæsonen,« siger Camilla Rønde.

Og så er der steder, hvor der godt nok er en lokalplan, men ordlyden er upræcis i afgørende paragraffer, og dermed står det ikke klart, at boligerne skal bruges til helårsbeboelse.

Her kan en temalokalplan lægge sig som en hat over områder både med og uden lokalplaner og være med til at slå fast, hvilke områder der skal være præget af helårsbeboelse.

Kort sagt er det et værktøj til at forhindre, at boliger, der i dag bruges som helårsboliger, fremover bliver til sommerhuse.

Men hvis der allerede ligger et fritidshus, er situationen altså en anden.

Så vil en temalokalplan ikke gøre nogen forskel. Man kan rive det eksisterende fritidshus ned og bygge et nyt, og det gælder også, hvis huset bliver solgt.

Det er netop derfor, værktøjet ikke løser sagen på eksempelvis Kaprifolievej.

Her ligger der allerede et sommerhus, som ejeren ønsker at rive ned og erstatte med et nyt og meget større hus.

Temalokalplanen kan altså ikke i sig selv gøre det eksisterende sommerhus til en helårsbolig eller forhindre, at det erstattes af et nyt sommerhus.

Ikke nøglen til alt

Selve arbejdet med temalokalplaner i Syddjurs kom for alvor på den politiske dagsorden i maj 2025. Ved det seneste møde i september i år fremrykkede Erhvervs- og Planudvalget arbejdet ved at løfte opgaven på prioriteringslisten over lokalplanssager.

Både formanden og næstformanden i udvalget har især den seneste tid luftet deres bekymringer for udviklingen med udlejningshuse og tomme boliger i medierne.

De er enige om, at temalokalplaner er noget af det, der skal fremtidssikre udviklingen i kommunens boligområder.

Havde den temalokalplan, de ønsker sig, eksisteret allerede for et år siden, ville sagen om Gærdesmuttevej sandsynligvis aldrig være opstået. Her er der tale om en tom byggegrund og dermed en situation, hvor nye regler om anvendelsen kan få effekt.

Andre steder vil den have en ringe effekt, og her må politikerne finde andre værktøjer.

Det forsøger formanden i udvalget, Kasper Kolstrup Møller (K), at gøre på bagkant af situationen på Kaprifolievej.

»Jeg har netop bedt forvaltningen undersøge, om der kan laves lokalplantillæg i områder, hvor der for eksmepel er blandet helårsboliger og ældre sommerhuse, som der er på Kaprifolievej. Det kan eksempelvis være en bestemmelse om, at der højst må bygges 140 kvadratmeter«

Men også det har en bagside.

Hvis man ændrer reglerne i et område, hvor der både ligger sommerhuse og helårsboliger, rammer de nye begrænsninger ikke kun dem, der gerne vil bygge et stort sommerhus.

»De kan også ramme helårsbeboere, som måske en dag selv ønsker at bygge til eller opføre et større hus, så det kan være en udfordring at finde balancen.«

Der findes altså ikke én nøgle til at låse alle forhindringerne op, men skal vi tro politikerne, så er de i fuld gang med at samle et helt nøglebundt.

Om de kan holde tempoet, vil vise sig, men med den kampgejst, borgerne i Ebeltoft lægger for dagen for at bevare den nuværende karakter af deres boligområder, får de folkevalgte nok ikke lov til at sænke farten alt for meget.