Fortsæt til indhold

Kommunen bryder loven ifølge ekspert: »Det er rystende læsning«

Ifølge ekspert i socialret bryder Aarhus Kommune loven i sagen om lukning af aktivitetstilbud til voksne med autisme. Kommunen ønsker ikke at stille op til interview, men udtrykker skriftligt ærgrelse over, at kommunikationen har været uklar.

Politik

Aarhus Kommune ser stort på loven og lader borgerne betale prisen.

Det vurderer lektor i socialret ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Eva Naur, efter at kommunens magistratsafdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse pr. 1. september lukkede et aktivitetstilbud til voksne med autisme og efterlod 276 borgere, der var visiteret dertil, uden et alternativ, men derimod med forvirrende og mangelfuld kommunikation.

Eva Naur har læst to breve, som URV Afdeling TPU Autisme under Sociale Forhold og Beskæftigelse har sendt ud til borgere, der var visiteret til autismetilbuddet Soras Samværstilbud.

»Det er rystende læsning. De to breve vidner om en kommune, som af den ene eller anden grund, opfinder sine egne regler og logikker, og lader borgene betale prisen. Det, kommunen gør her, det svarer til, at man vælger at nedlægge en af kommunens skoler, og så i øvrigt meddeler eleverne, at de nu slet ikke får et skoletilbud. Det er jo ikke på nogen måde lovligt, og jeg forstår slet ikke, at man kan komme i den situation, at forvaltningen tror, det er rigtigt,« siger Eva Naur.

I brevene står der blandt andet, at Aarhus Kommune arbejder på muligheder for etablering af nyt dagtilbud jf. servicelovens§ 104, men det vides ej sikkert, hvorvidt dette implementeres, og i så fald hvornår. I stedet nævnes der muligheder for andre tilbud, hvoraf noget er hos frivillige foreninger, andet er samværstilbud, der ikke er målrettet autister, og noget har egenbetaling.

»Jeg har svært ved at finde ord for, hvor bekymrende det er. Det vidner om, at der mangler juridisk viden i sagsbehandlingen.«

Det er en skal-opgave

Eva Naur peger på, at kommunen muligvis ikke skiller lukningen af det konkrete tilbud fra forpligtelsen til at give borgerne et §104-tilbud.

»Jeg kan være bange for, at en stor del af misforståelserne på det her område hænger sammen med, at man ikke får skilt tingene ad. Det her er en skal-opgave for kommunen, som man ikke bare kan bede frivillige foreninger løse. Det svarer til at bede folk betale for privatskole i stedet. Det er galimatias.«

Af brevene fremgår det ligeledes, at kommunen sår tvivl om, hvorvidt Soras Samværstilbud overhovedet skulle have været et §104-tilbud til at begynde med.

»Hvis man hidtil har visiteret borgere til Soras med henvisning til, at der var tale om et § 104-tilbud, og nu siger, at det var det slet ikke, så har man jo begået yderligere lovbrud i en længere periode bagudrettet. Det må heller ikke kunne ske.«

Hun tilføjer, at man i så fald skal genvurdere hver enkelt borgers sag og ikke blot sende et brev ud med tilbud om en samtale.

»Kommunen skal gå ind og tage ansvar med det samme. Der skal selvfølgelig stadig være et tilbud til borgeren, mens man undersøger sagen. De formuleringer, jeg har set i brevene, vidner om desperation og en forvaltning, der slet ikke forstår kommunens forpligtelser. Det virker ikke til at være blot en enkelt sagsbehandler, der har misforstået reglerne, men en ledelse, der ikke har taget ansvar for, hvordan en lukning af et §104-tilbud skal føres ud i livet,« siger Eva Naur.

Skaber øget behov

Autismeforeningens formand Karina Bundgaard er ligeledes rystet. Hun pointerer, hvor vigtigt det er med faste strukturer og forudsigelighed, når man har autisme.

»Jeg mangler ord. Det her skaber øget utryghed og skaber øget stress for personer, der har autisme. Når der opstår så meget tvivl om retssikkerheden, så øges deres støttebehov faktisk. Kommunen ønsker at minimere udgifterne på området, men gør faktisk det modsatte,« siger Karina Bundgaard.

Kommunen beklager på skrift

Redaktionen gjorde i sidste uge rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Michael Christensen (LA), opmærksom på ordlyden i de breve, der var sendt ud fra hans forvaltning. Rådmanden var ikke bekendt med brevene, men ville straks undersøge sagen nærmere, forklarede han.

Nu ønsker rådmanden dog ikke at stille op til interview, men henviser til forvaltningschef Janus Hedemann, der har det konkrete ansvar for sagsområdet.

Janus Hedemann ønsker heller ikke at stille op til interview, men sender et skriftligt svar til redaktionen, hvori det blandt andet lyder at:

»Det er vigtigt at understrege, at alle borgere, der fortsat ønsker støtte, enten har haft eller er blevet inviteret til et møde med deres rådgiver med henblik på at afdække det aktuelle støttebehov. For nogle borgere vil behovet kunne imødekommes tilstrækkeligt gennem et andet tilbud, for eksempel i civilsamfundet, mens andre vil have behov for et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104,« skriver Janus Hedemann og fortsætter:

»Vi er ærgerlige over, at vores kommunikation har været uklar, og at der kan være opstået tvivl om mulighederne for at modtage støtte fremadrettet. Det har på ingen måde været vores intention. Vi vil naturligvis følge op på dette i dialog med de berørte borgere. Afslutningsvis vil jeg beklage, at sagsbehandlingen i forbindelse med lukningen af Soras har været forsinket. Dette skyldes, at processen er faldet sammen med en omfattende omorganisering i Sociale Forhold og Beskæftigelse.«

Redaktionen ville ellers gerne have haft mulighed for at spørge forvaltningschefen om, hvordan det kan ske, at kommunen skriver ud til borgere, at Soras pludselig skal ses som et tilbud efter Servicelovens §79-tilbud? Arbejder man stadig med den præmis, at Soras aldrig var et §104-tilbud?

Hvilke konsekvenser får det, at der er begået lovbrud i sagsbehandlingen?