Fortsæt til indhold

Skakfrøerne er flyttet fra regnskoven

De fire skakfrøer der stod ved Randers Regnskov er flyttet i tørvejr.

Randers

Flere læsere har reageret på den tomme plet tæt på Randers Regnskov. Her har fire skakfrøer stået på et skakbræt i en del år.

De var en del af de 150 kunstfrøer, som for 20 år siden blev lanceret i Randers, og som dengang skaffede meget positiv omtale til byen.

Men nu er de væk.

»De er på fjernlager og har det godt,« fortæller Peter Westphael, der er teaterdirektør på Randers Teater.

»Vi må se hvad fremtiden bringer. De får helt sikkert et andet liv. De er jo perfekte til terrorsikring og legeobjekter,« siger den karismatiske teaterdirektør.

Og hvorfor skulle de overhovedet væk? Jo, det kan en læser, Søren Christensen, hjælpe med at opklare.

»Jeg syntes simpelthen, at var synd for Randers og de forbipasserende, at de stod der og forfaldt. Så jeg henvendte mig til kommunen, der så igen sendte mig videre til Randers Teater,« fortæller han.

For det viste sig, at de fire frøer i sin tid blev doneret til teatret. Og nu har teatret taget dem til sig igen. Så de på et tidspunkt kan komme til ære og værdighed.