Katrine Schmidt & Band hos Tante Olga
Man skal forberede sig på en helt særlig aften, når Katrine Schmidt og et stærkt band på seks musikere, indtager scenen på Tante Olga.
Katrine Schmidt har sunget kor siden hun var 14 år og har optrådt med nogle af Danmarks største kunstnere. Nu står hun selv i front som solist og er godt på vej til at indtage scenen som en af de næste store profiler i den danske musikverdenen.
Katrine blev i 2023 hædret med Danish Music Awards’ Ud Af Det Blå-pris for debutalbummet “Laying My Burdens Down” – et album, der høstede roser for sin ærlighed og autenticitet.
Live på Tante Olga inviterer hun dig med på en rejse fyldt med dybde, nærvær og musikalsk magi. Fylder rummet med en varme og indlevelse, der gør, at man både kan smile og få en klump i halsen på én og samme tid.