Undgå svindel når du donerer penge

”Støt dyrene på Den Blå Planet”, ”giv en donation, og red liv i verdens brændpunkter”, og ”støt klimafrontens børn”.

Internettet bugner med indsamlinger, som kan være startet både af privatpersoner og etablerede organisationer, der samler ind til velgørende formål - også på tværs af landegrænser.

Men de danske myndigheder har tidligere advaret forbrugerne efter historier om bidrag, der er endt med direkte eller indirekte at støtte terrororganisationer.

Som en godhjertet borger skal man derfor generelt have antennerne ude, inden man giver sit bidrag, når man møder kampagner, der taler til ens pengepung.

»Det ville være et selvmål, hvis vores usikkerhed over at støtte de forkerte ting går ud over det gode formål,« siger Christian Ehlers, som underviser og rådgiver om fundraising og har arbejdet for større organisationer som Unicef Danmark og Folkekirkens Nødhjælp.

»Men der kan laves falske indsamlinger. Og hvis man møder noget mistænkeligt, kan man bruge en række huskeråd,« tilføjer han.

Her får du to eksperters råd til, hvad du skal være opmærksom på, inden du donerer penge til velgørenhed.

1) Brug din kritiske sans.

- Det første, man skal kigge på, er, om det er en kendt eller anerkendt organisation, siger Kim Skytte Graae, der har 15 års erfaring med organisationsarbejde og laver digitale indsamlingsløsninger til foreninger og organisationer som konsulent hos Fundraisingbureauet.

Vær ekstra opmærksom, hvis en indsamler skriver på dårligt dansk, tilføjer Christian Ehlers.

»De fleste organisationer er professionelle i deres kommunikation og laver ikke stavefejl,« siger han.

Vil man gå skridtet længere end sin naturligt kritiske sans, kan man tjekke, om foreningen er medlem af Isobro, som er indsamlingsorganisationernes brancheforening.

»Alle medlemmer har skrevet under på at overholde nogle indsamlingsetiske retningslinjer. De sikrer, at pengene bliver samlet ind på en ordentlig og redelig måde,« siger Kim Skytte Graae.

2) Er indsamlingen godkendt?

Alle, der samler penge ind offentligt i Danmark, skal ifølge loven have tilladelse af indsamlingsnævnet.

Det gælder også privatpersoner. På Civilstyrelsens hjemmeside findes en liste over godkendte indsamlinger.

3) Er det tydeligt, hvad pengene går til?

- Tjek, om man nemt kan komme i kontakt med dem, der står bag indsamlingen. Og se, om de har lagt åbent frem, hvad pengene går til, og hvad de gør med et eventuelt overskud, siger Kim Skytte Graae.

Han anbefaler også, at man undersøger, om organisationen har offentliggjort resultatet af tidligere indsamlinger.

Alle godkendte indsamlinger skal indsende regnskaber til Indsamlingsnævnet.

4) Er der styr på teknikken?

Hvis man afgiver persondata i forbindelse med sin donation, skal man være ekstra opmærksom på, om siden er særligt sikret med kryptering.

På den måde ved man, at ens oplysninger bliver behandlet korrekt. Man kan tjekke det ved at se, om der er et lille hængelås-ikon i browseren.

- Og har siden et link, der starter med ”https”, ved man, at den har en vis sikkerhed, siger Christian Ehlers.