Unge savner vejledning: Sådan giver du et økonomisk kørekort

Gældsfælder og overforbrug er nogle af de farer, der lurer, når unge selv skal lære at styre økonomien.

Og derfor er der god grund til at bruge noget krudt på at give dem gode vaner og de vigtigste begreber med i rygsækken hjemmefra.

Hver tredje ung, hvis forældre ikke har ønsket eller formået at støtte dem økonomisk, oplever udfordringer med deres uddannelse. Det samme gælder for unge, som ikke har fået vejledning i at styre deres privatøkonomi af deres forældre.

Det viser en ny rapport, som er udgivet af Finans Danmark i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk.

Ifølge Niels Arne Dam, som er cheføkonom og analysedirektør hos Finans Danmark, er det vigtigt som forælder at fokusere på tre ting, der griber lidt ind i hinanden.

»Det ene er at tale om budget og få et overblik over, hvordan økonomien egentlig ser ud,« siger Niels Arne Dam og fortsætter:

»Hvad er der af faste udgifter, hvad får du i SU og øvrig indkomst. Hvad tæller med, når man betaler husleje, skal der også betales varme oveni?«

Tæl, hvad der er tilbage på kistebunden, når det hele er betalt. Lær den unge at få et overblik, og hvad et budget skal indeholde.

Den anden ting, Niels Arne Dam peger på, er fokus på større udgifter i fremtiden. Tal med den unge om, hvad de drømmer om.

»Er pengene brugt på byture, er der måske ikke råd til en større rejse til sommer. Så lær dem at kigge frem, så de får sparet op til de store ting, de egentlig gerne vil have penge til,« siger han.

Og det leder hen til hans tredje fokuspunkt, for har man ikke penge nok, risikerer man at skulle låne.

»Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad lånet faktisk koster. Og få forklaret vigtigheden af at få betalt raterne,« siger Niels Arne Dam.

Lån er også et af de vigtige punkter, projektchef i ”Plus på kontoen” hos Forbrugerrådet Tænk Lone Buchardt råder til at slå ned på.

»De skal have forståelse for forskellige former for lån og for rentebegrebet. De skal ikke være verdensmestre i ÅOP, men de skal forstå, hvad det reelt koster at tage et lån,« siger hun.

Det gælder særligt forbrugslån, som kan blive rigtig dyre.

»Jeg vil sige til mine egne børn, at man ikke skal tage forbrugslån til noget, der bare forgår og kan gå i stykker,« siger hun.

Derudover råder hun til at indprente børnene værdien af opsparing og at have en buffer. Det giver nemlig en større frihed.

»Der kommer altid uforudsete udgifter - især når man flytter hjemmefra. Om det er en tandlægeregning, eller en telefon, der går i stykker. Der er det meget værdifuldt at have en økonomisk buffer, for så kan du i en kritisk situation undgå at tage et lån eller låne af dine forældre.«

»Det kan bare være 1000 eller 2000 kroner, man har gemt fra sin konfirmation. Så er man økonomisk ovenpå ved at vide, at man selv kan tage ansvaret. Det kan højne det økonomiske selvværd, selvstændighed og selvbestemmelse,« forklarer Lone Buchardt.