Er dine børn kræsne? Så kan det være dig den er gal med

”Du skal lige smage på det”, ”Ej, det kan du altså godt lide”, ”Du spiste det da i går.”

Sætninger som disse siges rundt om mange spiseborde i landets børnefamilier, for børn skal jo gerne spise sundt og varieret.

Hvis børnene ikke bider på, men nægter at spise andet end rugbrød med leverpostej, kan det være, de bliver kaldt kræsne. Det skal man dog holde sig fra.

»Jeg vil gerne have slettet ordet ”kræsen” fra det danske sprog, for med det opnår vi det modsatte af, hvad vi ønsker,« siger Sanne Vinther, der er direktør i Arla Fonden og fortsætter:

»Vi ønsker, at børnene skal vise nysgerrighed og mod til at smage, men når de hele tiden bliver kaldt kræsne, risikerer vi, at de definerer sig sådan.«

Arla Fonden har netop lavet en undersøgelse, der viser, at 31 procent af danske forældre synes, at deres børn er kræsne, mens 77 procent af børnene opfatter sig selv som madmodige.

En del af problemet ligger dog hos forældrene, vurderer cand.mag i psykologi Mette M. Sloth. Der er nemlig for store forventninger til børnene.

»Du skal acceptere, at du ikke kan tvinge børn til at smage,« siger hun.

Selv om en del af løsningen er accept, så er der da også metoder til at få børnene til at spise mere varieret.

Man kan for eksempel blive ved med at servere retter, som børnene ellers har takket nej til. Dermed vænner de sig til maden, og til sidst kan det være, de kan lide det.

Det kan godt give frustration hos børnene, men det er okay at udfordre dem.

»Det handler om, at barnet lærer at være i ubehaget over ikke at få sit ønske opfyldt,« siger Mette Carendi.

Det vigtige er, at du ikke presser børnene til at smage, men blot opfordrer.

Du kan også italesætte maden på en anden måde.

»I stedet for at fokusere på, hvad børnene kan lide og ikke kan lide, så skal vi have fokus på, hvorfor de ikke kan lide det. Er det konsistensen? En bestemt smag eller andet? Tal om det,« siger Sanne Vinther.

Alt efter børnenes alder kan man også inddrage dem og give dem indflydelse på madlavningen. Det handler om at inkludere dem, og samtidig lærer børnene også, at det kan være hårdt arbejde at forberede aftensmaden.

Det allervigtigste er at holde den gode stemning ved maden.

I sidste ende må man dog også indse, at børnene kun spiser, hvad de har lyst til.

»Du kan ikke vinde med børn og mad. Kunsten er at finde ud af, hvad du gider at lægge i det,« siger Mette Carendi.