Fortsæt til indhold

Er dit barn trist efter eksamen? Sådan kan du hjælpe

Skuffelse er ikke en fremmed følelse hos unge, når eksamenstiden er gået ind. Lyt til frustrationerne, lyder et af rådene til forældrene.

Ritzau PFS
/ritzau/

Eksamensperioden er gået i gang, og tusindvis af unge sidder og sveder over skolebøgerne.

Men for mange elever kan tiden være forbundet med skuffelse, hvis de ikke opnår den ønskede karakter.

Og skolen fylder hos mange unge. 69 procent af skoleeleverne i 9. klasse føler siger pressede af test, eksamener og karakterer. Det viser en rapporte fra Børns Vilkår og TrygFonden, der udkom i 2020.

Som forælder kan det måske være fristende at sige, at det for barnet skuffende resultat ikke betyder noget.

Men det er ikke vejen frem, lyder det fra Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkårs uddannelsesafdeling.

»Vær der for dit barn, og lyt til de frustrationer, der er helt naturlige efter en eksamen, som måske ikke er gået som forventet,« siger hun.

Samtidig kan man som forælder forsøge at fokusere på, at en karakter er et øjebliksbillede.

»Sæt fokus på at barnet er meget andet end en karakter,« siger hun.

Hvis det skuffende resultat kommer, få dage inden den næste eksamen lurer, handler det om at hjælpe med at få sat struktur på op til den kommende prøve.

»Det kan være helt lavpraktisk. Spørg, ”hvad har du brug for?”,« siger Sanne Lind.

Det er ikke kun resultater fra bunden af karakterskalaen, der kan forårsage triste miner. For nogle unge er eksempelvis et 10-tal ikke godt nok.

Men en sorg over et 10-tal er stadigvæk en sorg, siger coach Synne Andersen, der driver Gro Coaching, hvor unge blandt andet kan få hjælp til at håndtere eksamens- og præstationsangst.

»Alt er relativt, så man kan ikke sige, at ”det skal du da ikke være ked af, det er flot at få 10”, fordi det er de kede af, for deres mål var at få 12,« siger hun.

Synne Andersen fortæller også, at den unge går igennem forskellige faser.

Den første fase er præget af chok, hvor det som forælder handler om at lytte og vise ro og ikke komme med gode råd, for barnet er endnu ikke lydhør over for dem.

Derefter kommer der en fase, hvor barnet typisk viser vrede og skuffelse. Her er det vigtigt, at man som forælder ikke går med på vreden.

»Man kan godt udtrykke, at ”det lyder ikke rart”, og ”det kan jeg da godt forstå”, men at hidse sig selv op er ikke en god idé lige der.«

Det er først, når barnet rammer acceptfasen, hvor skuffelsen er aftaget, at det er klar til at høre forældrenes gode råd.

Endelig kommer den fjerde fase, hvor det handler om at komme videre fra oplevelsen.

Her kan man som forælder anføre, hvordan nederlag og det at komme sejrrigt ud af dem i sidste ende kan styrke barnet, fortæller Synne Andersen.