Du kan gøre en forskel: Sådan hjælper du en fremmed i nød

»Bør jeg gøre noget for at hjælpe?«

Måske har du stillet dig selv det spørgsmål, hvis du har set en person blive udsat for noget overvældende i supermarkedet eller på gaden.

Og du kan faktisk være en vigtig hjælp, hvis en anden for eksempel bliver overfuset eller kommer ud for en ulykke. Det fortæller Louise Vinther-Larsen, der er uddannet psykolog og rådgiver i mental sundhed og psykosocial støtte hos Røde Kors.

»Det kan være vigtigt, at man får hjælp fra forbipasserende, fordi man i det øjeblik måske har svært ved at forstå, hvad der er sket, hvorfor man reagerer, som man gør, og hvad det næste skridt skal være for en selv,« siger hun.

Vil du gerne træde til og hjælpe, næste gang du oplever, at en fremmed person uventet bliver udsat for noget overvældende, er der flere råd at hente.

For det første kan du alliere dig med andre, siger Kasia Kalinowska, der er psykolog ved Psykiatrifonden.

»Dermed skal du ikke fortolke situationen alene. Du får andre øjne på og støtte i, at I sammen har forsøgt at løse situationen,« siger hun.

Psykologen anbefaler også, at du i stedet for at gribe ind på voldsom vis og tage del i konflikten undersøger, hvad der foregår, og hvordan du kan hjælpe.

»Hellere gå ind i situationen med åbenhed og nysgerrighed end antagelser og anklager. For så vil du optrappe konflikten«, siger hun.

Samtidig peger rådgiver hos Røde Kors Louise Vinther-Larsen på modellen ”se, lyt, link”, der kommer fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og som Røde Kors også bruger samt underviser frivillige og ansatte i.

»Det er nyttigt at have en struktur på, hvilken støtte man kan give i en pludseligt opstået krisesituation, hvor nogle reagerer meget stærkt følelsesmæssigt,« siger Louise Vinther-Larsen om modellen.

Det første punkt i modellen - se - handler om, at du skal finde ud af, om både du og personen, du vil hjælpe, er i sikkerhed.

Når du har vurderet, at situationen er sikker, kan du undersøge, om der er nogle akutte behov, du kan hjælpe med at dække. Det kan for eksempel være, at personen har behov for at sidde ned, siger rådgiveren.

Det næste punkt - lyt - dækker over, at du præsenterer dig selv, gør det klart, at du gerne vil hjælpe, og lytter, hvis vedkommende har lyst til at snakke.

I dette tilfælde skal du gøre brug af aktiv lytning. Her skal du med dine ord og et roligt kropssprog vise, at du lytter.

»Du kan stille opklarende spørgsmål for at forstå situationen, men vigtigst er det at vise nærvær og omsorg,« siger Louise Vinther-Larsen.

Uanset hvordan vedkommende reagerer følelsesmæssigt, skal du normalisere reaktionen.

»Nogle bliver meget overraskede over den måde, de reagerer på. Det kan være en rigtig stor hjælp at få at vide, at det er helt almindeligt, at man reagerer sådan,« siger hun.

Endelig er der punktet link. Det drejer sig om at hjælpe personen videre til for eksempel personer fra vedkommendes netværk eller professionel hjælp og finde ud af, hvad der bekymrer personen lige nu og her.

»For at man kan få ro til at vurdere sin situation, kan det være, at nogle af de praktiske bekymringer skal af vejen,« siger Louise Vinther-Larsen.