Fortsæt til indhold

Hjemmeskoletræthed: "Vi savner skolen og vennerne"

Elever er godt trætte af fjernundervisning og drømmer om at komme i skole snart

Samfund
Kim Skovrup Andersen

Fjernundervisning er i sandhed atter blevet hverdag for landets skoleelever. Men hvordan er moralen efter flere ugers hjemmeskole og udsigt til endnu flere uger uden fysisk kontakt til klassekammerater og lærer?

Lokalavisen har kontaktet et par elever for at finde svar på spørgsmålet. Og her hersker hjemmeskoletrætheden i den grad efter over en måneds nedlukning.

Magnus Frøjk er næstformand i elevrådet på Skødstrup Skole, hvor han går i 8. klasse, og han er lige som så mange andre godt og grundig træt af hjemmeskolelivet:

"Jeg savner virkelig at være sammen med hele min klassen. Som det er nu, snakker jeg jo langt fra med dem alle sammen. Jeg synes, det er hårdt at sidde herhjemme. Jeg kommer ikke rigtig op i gear og får ikke den friske luft, som jeg plejer at få på vej til skolen. Jeg får ikke det sceneskift, men sidder bare på mit værelse ved min skærm med min seng lige bag ved mig," siger han.

Fjernundervisningen foregår over Google Meet, og efter omstændighederne kører det fint.

"Jeg synes, at fjernundervisningen er blevet bedre efterhånden. Det var ret svært i starten, men nu fungerer det fint. Jeg synes dog, det er hårdt at sidde foran sin computer i så lang tid, fordi alt foregår jo dér. Vi kan heller ikke rigtig diskutere, som vi plejer i samfundsfag. Man mister lidt motivationen, fordi man sidder ned på sit værelse hele tiden," siger Magnus Frøjk og fortsætter:

"Jeg prøver at holde humøret oppe så godt, jeg kan. Det gør jeg ved at sidde og snakke online med nogle af mine klassekammerater i pauserne. Ellers går jeg ture med en af mine venner, der bor på samme vej som mig. Vi mødes tit og går en tur med god afstand. Jeg prøver også at komme lidt ud på nogle løbeture og cykelture. Men det er ikke så oplagt at komme ud, når det er koldt, men det er nødvendigt, synes jeg."

En af de få gode ting ved at være hjemme er, at der er nu er tid til fordybelse.

"Jeg får nogen gange arbejdet noget mere med et emne, for der er jo ikke rigtig så meget andet at lave," forklarer han.

Bedre end i foråret

Længere sydpå i Viby er skolesavnet også stort.

"Det, jeg savner mest ved ikke at være i skole, er, kammeraterne. Både i undervisningen og i fritiden. Hjemmeundervisning og tanken om nedlukning kan godt føles lidt belastende, da vi allerede har været igennem det en gang. Og det gør mig bare udmattet. Men nu hvor vi er midt i det og ikke kan gøre særlig meget ved det, så handler det om at få det bedst mulige ud af det," siger Muzhda Alizai, som er elevrådsformand på Søndervangskolen i Viby.

Muzhda Alizai er elevrådsformand på Søndervangsskolen i Viby.

Hun bor så tæt på sin skole, at hun kan se den fra sin bopæl.

"Jeg går tit forbi min skole, når jeg skal have frisk luft og bliver mindet om, at jeg savner den," siger elevrådsformanden.

Det er langt fra, at hjemmeskoledagen får den mest optimale begyndelse:

"Jeg kan godt være lidt ekstra træt om morgenen, når jeg ved, at jeg ikke skal fysisk i skole, for så er jeg ikke lige så parat. Men ellers så virker undervisningen fin nok. Lærerne gør, hvad de kan, og det er blevet en del bedre i forhold til foråret," siger Muzhda Alizai, der går i 9. klasse og dermed afslutter folkeskolen til sommer.

"Jeg tænker rigtig meget på, hvordan eksamen bliver. Vi har ikke noget svar på det endnu, og vi ved ikke, om situationen kommer til at ændre sig. Og om vi overhovedet kommer i skole igen. Jeg tør næsten ikke at håbe på noget. Det er meningen, jeg skal gå på Marselisborg Gymnasium efter sommerferien, men hvordan det kommer til at foregå, er der ingen, der ved lige nu. Det er ret frustrerende," siger hun og tilføjer:

"Jeg håber på og drømmer om, at vi snart kan komme tilbage i skolen og få nogle normale eksamener. Men når man så står op om morgenen og ser nyhederne, så mister man lidt modet igen. Med stigende smittetal og corona-mutationer får jeg en fornemmelse af, at det her godt kan tage lang tid."

I det hele taget præger uvisheden elevernes tanker, og tålmodighed er en dyd.

"Jeg er glad for, at jeg ikke går i 9. klasse. Jeg tror, det er ret hårdt, og jeg har ondt af dem, der skal til eksamen til sommer. Jeg regner ikke med at komme tilbage i skolen før i midten eller i slutningen af marts. Så ved jeg, jeg kan klare det, når jeg sætter mig den dato. Jeg tør ikke håbe på, at det bliver før," forklarer Magnus Frøjk.