Fortsæt til indhold

Sprogundervisning - sløseri med borgernes penge!

Samfund
Eva Damsgaard (DF). Byrådskandidat. Hjortevej 16, Søften.

Det er et tillidshverv at være valgt som politiker, derfor skal vi sikre, at der følges op på de ting, der sættes i værk, og opgaver udføres som vedtaget. - BOOM!
Det har jeg - som den eneste politiker - gjort ved gentagne gange at spørge ind til flygtninges fravær, og her får I læsere de nyeste tal.
I juli, august og september 2017 har der været et fravær blandt ledige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge på henholdsvis 50 procent, 44 procent og 41 procent. Om det er lovligt eller ulovlig fravær, fremgår ikke af de oplysninger, jeg har fået, men uanset hvad er tallene alt alt for høje!
Sprogskolen er forstadiet til en arbejdsplads - og selv med det lavest gennemsnitlige fravær i Favrskov på 34 procent, kan det umuligt være acceptabelt på nogen arbejdsplads overhovedet med en så høj fraværsprocent. Man kan spørge sig selv: “Hvad er det for en signalværdi sprogskolen, og mange øvrige politikere sender, når fravær af den størrelseorden accepteres? Det er simpelthen skandaløst!
Flygtninge får, så snart de ankommer til landet, en bolig, starthjælp, gratis læge- og tandlægebehandling, gratis børnepasning, gratis undervisning samt bliver tilknyttet en virksomhedskonsulent, der udelukkende forsøger at skabe job - ud fra flygtninges ønsker og mulige kompetencer. Jeg synes, flygtninge behandles ufattelig godt og forventer derfor, de tager regeringens krav om danskundervisning ganske alvorligt!
Samtidig skal forvaltningen og vi have godt 'hånd i hanke' med sprogskolen og flygtninges sagsbehandlere.
Sprogskolen tilbyder undervisning fra 8.15 til 13.45.
Det betyder, at planlagte tandlæge- og lægebesøg, køretimer, ordne pas, samt samtaler på jobcenter og integrationsafdelingen, sagtens kan foregå uden for skoletid. Det gør det bare ikke! Det fremgår af de 10 anonymiserede sager, jeg har fået kendskab til.
I DF Favrskov arbejder vi ud fra den beslutning, regeringen har taget om, at flygtninge skal integreres og hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet. Det koster borgerne masser af penge, og vi har vores tvivl om, hvorvidt integrationen overhovedet vil lykkes. Men et kan og vil vi gøre: Vi vil sikre, at skatteborgernes penge forvaltes klogest muligt, og sløseriet bliver bragt til ophør.