Fortsæt til indhold

Syddjurs har fundet ny leder for Mobilitet

Paw Nielsen er tiltrådt som ny leder af Mobilitets- og trafikområdet under Teknik og miljø

Samfund
Lars Norman Thomsen

SYDDJURS Efter 13 år hos Syddjurs Kommunes afdeling for Teknik og Miljø stoppede Peter Sandell med udgangen af januar 2021.

Læs også: Farvel til markant embedsmand i Syddjurs

Ny mand på posten er 43-årige Paw Nielsen, som kommer fra en stilling som projektleder inden for trafik og mobilitet i konsulentfirmaet NIRAS, hvor han har været siden 2017.

Han har tidligere været ansat hos Via Trafik i Aarhus, samt Vejdirektoratet i Aalborg.

Paw Nielsen tager således en masse erfaring både fra offentlig og privat regi med til sit nye job i Syddjurs.

Paw Nielsen er uddannet civilingeniør med speciale i vej- og trafikplanlægning fra Aalborg Universitet. Ud over erfaring inden for projektledelse, er han desuden uddannet trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor.

En tilgængelighedsrevisor kender til måder at sikre, at nye vej- og trafikprojekter er så tilgængelige, for eksempel for handicappede og ældre, som muligt inden anlæg og ibrugtagning.

Det nyeste islæt på rådhuset bor med sin familie i Brabrand.