Fortsæt til indhold

Dagens coronatal i Aarhus: Tre postdistrikter har bekymrende smittetryk

Brabrand, Viby og Tilst har stadig den højeste incidens i kommunen

Samfund
Arkiv

I det seneste døgn er 31 aarhusianere konstateret smittet med coronavirus. Det er syv flere end i går.

Der er dermed fjerde dag i træk med svagt stigende smittetilfælde, og i den seneste uge har der været i alt 188 smittetilfælde. Der er flest nysmittede i aldersgruppen 21-30 årige med 56.

De 188 positive testes er fundet ud af 38.192 testede, hvilket giver en incidens på 53 - antal smittede på en uge per 100.000 indbyggere. Bekymringsgrænsen vurderes af myndighederne til at være på 20.

I lighed med i går - mandag - er det stadig de tre postdistrikter Brabrand (110), Viby (102) og Tilst (101), som fortsat har den højeste incidens i kommunen. Men Aarhus C og Risskov er også stigende med incidenstal på henholdvis 57 og 52,

Der er i øjeblikket 12 personer med covid-19 indlagt i Region Midtjylland, heraf 6 på Aarhus Universitets Hospital.

ksa